July 10, 2026News

Ingen selvhøjtidelighed og ren viking-aura: Erling Haaland er blevet til et meme | FIFA VM 2026 | DR

2 min readNo likesNo comments

Ingen selvhøjtidelighed og ren viking-aura: Erling Haaland er blevet til et meme | FIFA VM 2026 | DR

Norges målscorende viking Erling Haaland kan mere end bare at sparke bold efter bold i kassen.

Under VM-slutrunden har det nemlig vist sig, at han også er ret 'memeable'.

Hverken Mikkel Agersnap, bedre kendt som manden bag instagramprofilen 'cand.merc.memes' (108.000 følgere) eller Anna Mathiesen, som ligeledes kreerer memes på profilen 'fantastiskeforaeldre' (199.000 følgere), har kunnet undgå at falde over memes og videoer af Haaland i deres feed.

Men hvad er det, der får ham til at gå viralt, og hvorfor han er blevet centrum i så mange memes?

Det giver de to mememagere deres bud på.

Det er ikke, fordi Erling Haaland var ukendt, før han tog turen over Atlanten for at spille VM.

Men slutrunden og Norges præstation har givet ham markant mere international opmærksomhed.

Og genkendelighed er et godt krydderi at bruge, når man skal kreere et vellykket meme.

  • Det første skal jo være, at personen er på alles læber, ellers kan man ikke lave et meme, fortæller Mikkel Agersnap.

Ethvert godt meme kræver noget content, inden det bliver lavet til et meme.

Og der leverer Erling Haaland ifølge Mikkel Agersnap en gave til ham og andre meme-magere.

  • Han inviterer jo nærmest til alle de her memes, siger han.

Erling Haaland er nemlig ikke selv bleg for at poste opslag på de sociale medier, og måden, han gør det på, adskiller sig fra de fleste.

  • Hvor andre fodboldspillere har en meget kurateret Instagram, som sikkert har et team til at sørge for, at der ikke kommer nogle akavede billeder ud af dem, så føles det, som om Haaland selv synes, det er grineren, uddyber han.

Anna Mathiesen mener også, at Haalands afslappede linje på sociale medier er det, der gør ham så let at inkludere.

  • Det er jo det, der gør, at han bliver så likeable. At han han jo ikke er så selvhøjtidelig, som mange andre fodboldspillere er.

Hun fremhæver også, at fodboldspilleren selv har interageret med mange brugere, og at det giver indtryk af, at han også finder det sjovt.

Lange lyse lokker, hans måde at løbe på og en kropslængde på to meter.

Vi vender lidt tilbage til første ingrediens i opskriften på det perfekte meme. Men for en meme-mager hjælper det, hvis personen har et særligt karaktertræk.

  • Udseendemæssigt er der jo også bare meget personlighed i ham, konstaterer Mikkel Agersnap.

  • Hans lange hår, hans meget store krop og hans lidt store læber og sådan noget der. Han er ikke en helt gennemsnitlig fodboldspiller, uddyber han.

Anna Mathiesen spottede også hurtigt, at Erling Haalands originale væremåde kunne bruges til at skabe nogle magiske memes.

  • Det, der gør ham brugbar, er jo netop de karakteristiske ansigtsudtryk og hans karakteristiske manér. Måden, han løber på, og hele hans mimik er bare sindssyg godt til at lave memes omkring, siger hun og uddyber, at det ofte er et ansigtsudtryk eller en særlig handling, der skaber memets fortælling.

Og det er også dét, hun tror, der får folk til at bemærke Erling Haaland:

  • Jeg tror, at dem bag skærmen synes, der er noget sindssygt fedt ved den måde, han frembruser på. Der er ingen selvhøjtidelighed, det er bare ren viking-aura, siger Anna Mathiesen.

Lyt også til K-live, hvor Katrine K. Pedersen. Ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og ekspert i digital kultur ser på memeficeringen af Haaland - og hvordan internetkulturen i dag dyrker og skaber stjerner.

koebenhavnerling-haalandfifa-vmfodbold

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy