Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Månedens streamingpremierer - september 2026
September 1, 2026Culture

Månedens streamingpremierer - september 2026

21 min readNo likesNo comments

Månedens streamingpremierer - september 2026

Hvad enten du har abonnement på Netflix, Viaplay, Max, Prime Video, Apple TV+ eller Disney+, så er der hver måned nye titler på vej. Vi har individuelle månedsguides til dem alle, men her kan du se et samlet overblik over månedens nye titler.

I 2004 skaber Mark Zuckerberg Facebook. Fire år senere er han den yngste milliardær i verden. Facebook forbinder næsten halvdelen af jordens befolkning og har ændret os for altid. Det sociale netværk har væltet undertrykkende regimer, men har også bidraget til at sprede misinformation og sat skub i folkedrabet i Myanmar. Hvem er den gådefulde Mark Zuckerberg egentlig, hvis indflydelse former vores verdens skæbne?

Danish Game Awards 2026 er Danmarks store prisuddeling for gaming, der hylder årets største præstationer, profiler, fællesskaber og uforglemmelige øjeblikke.

Fanget på politiets kamera er tilbage med en ny sæson, hvor seerne igen kommer helt tæt på politiets arbejde mod vanvidskørsel, narkopåvirkede bilister og farlige eftersættelser. Sæson 9 får premiere på Kanal 5 og HBO Max den 1. september.

Med unik adgang til færdselspolitiets egne optagelser følger serien de afgørende øjeblikke, hvor en almindelig trafikkontrol pludselig udvikler sig til en alvorlig politiaktion.

Bag rattet sidder mennesker, der på få sekunder træffer beslutninger, som kan få alvorlige konsekvenser. Nogle har blot lidt for tung speederfod, mens andre kører påvirkede, forsøger at flygte fra politiet eller overskrider grænsen til vanvidskørsel med risiko for både fængselsstraf og konfiskation af bilen.

I den nye sæson følger vi blandt andet en dramatisk jagt på en stjålet motorcykel, der ender galt, en vanvidsbilist, som må se sin bil blive beslaglagt, samt en række sager, hvor alkohol, narkotika eller hensynsløs kørsel forvandler almindelige trafikkontroller til alvorlige politiaktioner.

Men serien handler ikke kun om blå blink og biljagter. Gennem analyser af virkelige hændelser sætter eksperter fokus på trafiksikkerhed og forklarer, hvordan alvorlige ulykker opstår, hvorfor de sker, og hvad der skal til for at forhindre dem.

Seerne kommer med ind i politiets biler, når betjentene forsøger at forebygge nogle af de ulykker, der hvert år koster menneskeliv på de danske veje. Samtidig oplever vi de situationer, hvor en rutinemæssig patrulje på få sekunder udvikler sig til noget langt mere alvorligt.

Guidet af Christian Berthelsen fra Rigspolitiet, færdselsbetjent Vlado Lentz, forsvarsadvokat Mai-Britt Storm Thygesen, bilinspektør Per Bo Hansen og Jeppe Gudmandsen fra Rådet for Sikker Trafik giver Fanget på politiets kamera et unikt indblik i virkelighedens trafikkriminalitet – fanget præcis, som den sker.

På Fyn kører en Maserati over 160 km/t på en landevej. Bag rattet i den hurtige bil sidder en noget overraskende fører. Ved Limfjordstunnelen eftersætter politiet en Skoda, som ikke kører synderligt stærkt, men bilen slingrer og den vil ikke standse for videobilen. Og så bliver videobilen overhalet af en Volvo på en mørk motorvej – og bilen har tilsyneladende ikke noget lys på.

In a quiet corner of suburbia are six women whose bond stretches beyond faith, family, and friendship. They are living double lives under the noses of everyone they know and love. Tammy balances faith and family values. Bri faces fallout from her past and Macy goes to great lengths to hide the truth.

In the Yukon, Freddy and Juan tackle their most extensive treasure hunt yet: 288 claims across 6,000 acres and double the breakdowns. As the seconds tick away on the miner’s season, the duo teams up with a local expert to find the gold.

Meget mod sin vilje involveres Afdeling Q i en for længst lukket sag om et drab på en ung bornholmsk kvinde. Sagen, der officielt blev skrinlagt som en trafikulykke, har drevet Carl Mørcks gamle ven og politikollega i døden, og det bringer Carl, Rose og Assad til øen, hvor de ledes på sporet af en fordækt, soldyrkende kult og konfronteres med deres egne mørke sider.

Amerikansk Oscar-belønnet klassiker fra 1976. (All the President’s Men) Journalisterne Woodward og Bernstein fra Washington Post fornemmer, at et mindre indbrud i demokraternes hovedkvarter i Watergate kan spores tilbage til det republikanske parti. Men rækker sagen helt ind til politikerne i Det Hvide Hus? Journalisternes detektivarbejde blotlagde USA’s største politiske skandale, og filmen vandt fire Oscars. Medvirkende: Dustin Hoffman, Robert Redford, Jack Warden m.fl. Instruktion: Alan J. Pakula. Udløber: 30. sep 2026

Hvad skulle der ske med Danmark, hvis Den Kolde Krig pludselig blev varm? I den nye dramadokumentarserie En hemmelighed under jorden åbner DR døren til REGAN Vest – den tophemmelige regeringsbunker under Rold Skov, hvor landets regering, centraladministration og regent skulle bringes i sikkerhed i tilfælde af krig, invasion eller atomangreb.

Gennem fem afsnit fortæller serien historien om både det enorme underjordiske anlæg og de helt almindelige mennesker, der i dybeste hemmelighed skulle være klar til at holde Danmark kørende, hvis det værst tænkelige skete.

Produktionen har fået unik adgang til at filme i REGAN Vest og kombinerer personlige fortællinger fra mennesker, der var en del af beredskabet, med arkivmateriale, autentiske beredskabsplaner og dramatiseringer.

I mere end 30 år blev REGAN Vest holdt klar til brug. Bunkeren var konstrueret til at kunne modstå rystelser fra atombomber og radioaktiv stråling og havde plads til op mod 350 mennesker.

Men på overfladen så alt ganske almindeligt ud.

Niels-Peder voksede i 1980’erne op i parcelhuset ved bunkeren uden at kende husets sande funktion – eller den hemmelige opgave, hans far Poul Erik havde sagt ja til.

Poul Erik var en af de mennesker, der skulle være klar, hvis alarmen lød. Ligesom lokale hjemmeværnsfolk, embedsmænd og andre nøglepersoner vidste han, hvor han skulle møde, og hvad han skulle gøre. Det var en opgave, der potentielt kunne betyde, at han måtte forlade sin familie.

Bagefter vendte deltagerne hjem til deres almindelige hverdag uden at fortælle deres nærmeste, hvad de havde været med til.

En hemmelighed under jorden tager seerne tilbage til første halvdel af 1980’erne, hvor spændingerne mellem NATO og Warszawapagten voksede, og frygten for atomkrig var en reel del af både politik og hverdagsliv.

Danmark var som frontlinjestat særligt udsat, og REGAN Vest skulle i yderste konsekvens gøre det muligt at fortsætte regeringen af landet, selv hvis Danmark blev invaderet eller ramt af et atomangreb.

I bunkeren blev krigen derfor øvet ned i detaljen. Deltagerne skulle blandt andet håndtere situationer omkring invasion, samfundets fortsatte funktion og Danmarks rolle i NATO. For nogle blev øvelserne så intense, at grænsen mellem simulation og virkelighed blev sværere at fastholde.

Serien fortæller samtidig om de personlige dilemmaer, der fulgte med opgaven. Poul Erik måtte eksempelvis overveje, hvor meget han kunne fortælle sin kone Lisbeth, mens sønnen Niels-Peder voksede op uden at vide, hvad der gemte sig under hans barndomshjem.

Efter Murens fald mistede REGAN Vest gradvist sin betydning. I dag er det tidligere tophemmelige anlæg åbnet som museum, og Niels-Peders gamle barndomshjem er blevet indgangen til en del af Danmarkshistorien, som i årtier var skjult for offentligheden.

Historien har samtidig fået en ny aktualitet. Krig i Europa og et fornyet fokus på dansk beredskab betyder, at nogle af seriens grundlæggende spørgsmål igen er rykket tættere på hverdagen: Hvad kræver det at holde et samfund fungerende under en alvorlig krise – og hvilket ansvar er den enkelte villig til at påtage sig?

Alle fem afsnit af En hemmelighed under jorden kan ses på DRTV fra 1. september kl. 06.00. Serien får desuden premiere på DR2 samme dag kl. 21.30.

Når alarmen lyder, rykker de ud til nogle af Danmarks mest krævende opgaver. Den nye reportageserie Beredskabet giver et sjældent indblik i hverdagen hos Beredskabsstyrelsens mandskab, der står klar til at håndtere alt fra storbrande og kemikalieudslip til oversvømmelser og eftersøgninger.

Serien får premiere den 1. september kl. 21.00 på Kanal 5 og kan streames på HBO Max samme dag.

Beredskabet følger medarbejdere og værnepligtige fra Beredskabsstyrelsens seks operative centre rundt om i landet, hvor de både deltager i dramatiske udrykninger og den intensive træning, der skal sikre, at de er klar, når næste alarm lyder.

Seerne kommer med helt tæt på indsatser ved blandt andet alvorlige trafikulykker, store brande, olie- og kemikalieudslip, eftersøgninger af forsvundne personer, håndtering af fugleinfluenza og støtte til myndigheder under større hændelser.

Samtidig giver serien et indblik i de mennesker, der har gjort det til deres arbejde at rykke ud, når situationer bliver så omfattende, at de lokale beredskaber har brug for ekstra hjælp.

Beredskabet skildrer ikke kun arbejdet på skadestederne, men også forberedelserne bag kulisserne, hvor uddannelse, træning og samarbejde er afgørende for, at Danmark er rustet til at håndtere alt fra naturkatastrofer og ulykker til større samfundskriser.

Med adgang til Beredskabsstyrelsens daglige arbejde giver Beredskabet et sjældent indblik i en del af det danske redningsberedskab, som de fleste kun møder, når samfundet står over for sine største udfordringer.

Netflix fortsætter den populære Untold -serie med en ny dokumentar om Rachael Gunn, bedre kendt som Raygun, hvis omdiskuterede breakdance-optræden ved OL i Paris 2024 gik viralt verden over.

Untold: Raygun: Breaking Badly får premiere 1. september 2026 og undersøger, hvad der egentlig skete, da en olympisk præstation på få timer blev til et globalt internetfænomen fyldt med memes, misinformation og konspirationsteorier.

Ingen forventede mindre end Rachael Gunn selv, at hun skulle ende som olympisk atlet. Men da hendes optræden ved OL i Paris gik viralt fra den ene dag til den anden, blev opmærksomheden hurtigt langt større end selve konkurrencen.

Den australske breakdancer blev udsat for massiv kritik og latterliggørelse på sociale medier, mens der samtidig opstod en række påstande og konspirationsteorier om, hvordan hun overhovedet havde kvalificeret sig til den olympiske scene.

Dokumentaren undersøger historien bag Raygun og forsøger at komme tættere på personen bag det virale fænomen. Med fokus på de begivenheder, der førte hende til OL, og den massive reaktion bagefter, ser Untold: Raygun: Breaking Badly nærmere på grænsen mellem virkelighed, misinformation og internetkultur.

Dokumentaren er instrueret af brødrene Chapman Way og Maclain Way, som også står bag flere afsnit af den prisbelønnede Untold -serie.

Den nye Raygun-dokumentar er en del af Untold , der vender tilbage med tre nye historier om sportens mere usædvanlige og dramatiske sider. Serien fortælles gennem personlige beretninger fra mennesker, der selv stod midt i begivenhederne, og forsøger at afdække både ambitionerne, nederlagene og de overraskende historier bag sportsverdenens største øjeblikke.

When her child vanishes abroad, a mother is desperate to uncover the truth.

Susan Ryeland (Lesley Manville) er redaktør for den succesfulde krimiforfatter Alan Conway (Conleth Hill). Da hun modtager det ufærdige manuskript til det, Conway hævder bliver hans sidste roman med den berømte detektiv Atticus Pund, opdager hun, at det sidste kapitel mangler, og at forfatteren selv er forsvundet. Jagten på de manglende sider fører Susan ind i en virkelig efterforskning, der spejler den fiktive historie, hun netop har læst.

Eleanor er en ung kriminalkommissær, der kæmper med dæmoner fra sin fortid. Hun bliver kaldt ud til en brutal forbrydelsesscene – arbejdet fra en ny og skræmmende seriemorder. Morderens gådefulde og uforudsigelige adfærd forvirrer politiet. Er Eleanor med hendes plagede sind den eneste, der kan forstå, hvordan denne usædvanlige morder tænker, og bringe ham for retten?

Netflix markerer 25-året for terrorangrebene den 11. september 2001 med den nye dokumentar Turning Point: Generation 9/11 , der får premiere 2. september 2026.

Dokumentaren retter ikke først og fremmest blikket mod selve angrebene, men mod den generation, der voksede op i den verden, som 9/11 var med til at forme. Det gælder både børn, der mistede deres forældre under angrebene, journalister, hvis karrierer begyndte under den efterfølgende krig mod terror, samt unge afghanere og amerikanske soldater, der senere oplevede konsekvenserne af krigen i Afghanistan.

Udgangspunktet for dokumentaren er, at en stadig større del af befolkningen i dag enten er født efter 11. september 2001 eller var for unge til selv at huske begivenhederne.

Instruktør Brian Knappenberger undersøger derfor, hvordan konsekvenserne alligevel har præget denne generation.

Efter angrebene fulgte to årtier med krig i blandt andet Afghanistan, øget overvågning og nye diskussioner om forholdet mellem sikkerhed, privatliv og frihed. Samtidig ændrede både den politiske verden og informationslandskabet sig markant.

Dokumentaren følger mennesker, hvis liv på forskellige måder blev påvirket af denne udvikling – fra familier, der mistede pårørende den 11. september, til den generation af soldater, der mange år senere deltog i USA’s kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan i 2021.

For Brian Knappenberger er historien også personlig set fra et dokumentarisk perspektiv. På etårsdagen for angrebene befandt han sig i Kandahar for at lave en film om genopbygningen af Afghanistan.

På det tidspunkt var Taliban blevet fjernet fra magten, og landet befandt sig i en periode med store forandringer, hvor blandt andet kvinder og piger igen fik adgang til friheder, der tidligere havde været forbudt.

20 år senere overtog Taliban igen kontrollen med Afghanistan.

Det spænd mellem optimismen efter Talibans første fald og udviklingen to årtier senere er en del af baggrunden for Turning Point: Generation 9/11 .

Generation 9/11 er det næste kapitel i Netflix’ dokumentarserie Turning Point .

Brian Knappenberger stod også bag Turning Point: 9/11 and the War on Terror , mens serien siden har behandlet Den Kolde Krig og Vietnamkrigen i Turning Point: The Bomb and the Cold War og Turning Point: The Vietnam War .

Denne gang vender dokumentarserien altså tilbage til 9/11, men med fokus på de mennesker, der har levet med konsekvenserne snarere end en genfortælling af selve terrorangrebene.

Laurits Jørgensen (Johannes Meyer) lever på et lille husmandssted sammen med datterdatteren Adda (Irene Hansen). Han har altid haft svært ved at klare dagen og vejen. Pantefogeden (Henry Nielsen) må ofte lægge vejen om ad Laurits, for at prøve at få skatterne hjem. Den venlige mejeribestyrer og sognefoged Rasmus (Ib Schønberg) vil gerne hjælpe Laurits, der dog nødig tager imod. Rasmus er en rar mand der tager sig af den lille børnehjemsbarn, Pelle. Da Laurits, der er propulær blandt egnens børn, en sommeraften skal hjælpe børnene med ar sætte en drage i luften, falder han, og en gammel rygskade springer op, så Laurits må holde sengen, skønt høsten står for døren, Børnene beslutter sig at hjælpe Laurits, med at bringe hele hans høst i hus. På Bakkegården ligger den gamle gårdejer Anton Holm (Frits Olai) for døden, men forinden lykkedes det den udspekulerede bestyre Børge Andersen (Kjeld Jacobsen) at narre den gamle gårdejer til at skrive under på et falsk testamente, så Børge står som ejer af Bakkegården, og et pantebrev på Laurits’s lille husmandssted.

Den britiske seerfavorit Doc Martin har fået en amerikansk udgave, og nu kommer den til Danmark. Doc Martin – byens bedste læge får premiere 2. september kl. 21.30 på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

I USA hedder serien Best Medicine og bygger direkte på den britiske Doc Martin , hvor Martin Clunes gennem ti sæsoner spillede den dygtige, men socialt udfordrede læge Martin Ellingham. I den amerikanske version overtager Josh Charles ( The Good Wife ) lægekittelen som Martin Best.

Grundidéen vil være meget genkendelig for fans af originalen: En succesfuld kirurg forlader storbyen for at blive praktiserende læge i et lille kystsamfund, hvor hans direkte facon og manglende evner udi almindelig menneskelig omgang hurtigt støder sammen med de lokale.

Martin Best forlader en succesfuld karriere som kirurg i Boston for at slå sig ned som læge i den lille kystby Port Wenn i Maine, hvor han tilbragte sine somre som barn.

Fagligt er der ikke meget at udsætte på den nye læge, men hans kontante og til tider direkte uhøflige facon gør ham ikke ligefrem populær blandt byens excentriske indbyggere. Samtidig gemmer Martin på sine egne problemer, blandt andet en nyopstået fobi for blod, som gør livet som læge noget mere kompliceret.

Blandt dem, han møder i Port Wenn, er skolelæreren Louisa Gavin, og ligesom i den britiske original bliver forholdet mellem den besværlige læge og lokalsamfundet en central del af serien.

Den amerikanske udgave holder fast i meget af DNA’et fra Doc Martin , men flytter handlingen fra den engelske kyst til Maine i USA. Selv navnet Port Wenn er bevaret fra den britiske serie, hvor den fiktive by dog skrives Portwenn.

Josh Charles har fortalt, at det netop var originalseriens blanding af humor og charme, der tiltrak ham ved projektet. Den amerikanske version har samtidig fået sin egen baggrundshistorie til Martin Best og en lidt varmere tilgang til hovedpersonen.

Forbindelsen til originalen bliver endda helt konkret: Martin Clunes , der spillede Doc Martin i den britiske serie, dukker op som gæstestjerne i den amerikanske udgave – denne gang i rollen som Martin Bests far.

Josh Charles spiller Martin Best, mens Abigail Spencer ( Suits , Rectify ) har rollen som skolelæreren Louisa Gavin.

Desuden medvirker Josh Segarra som Mark Mylow, Cree Cicchino som Elaine Denton og Annie Potts ( Young Sheldon ) som Martins tante Sarah. Stephen Spinella og Jason Veasey er også blandt seriens tilbagevendende navne.

For danske Doc Martin -seere bliver Doc Martin – byens bedste læge dermed en mulighed for at opleve den velkendte historie i amerikanske omgivelser – med nye skuespillere og enkelte ændringer, men med den gnavne læge og det excentriske lille lokalsamfund som omdrejningspunkt.

En af Danmarks længstlevende reportage-serier er snart tilbage. Den 2. september har Politijagt premiere med sin 35. sæson på Kanal 5 og HBO Max, hvor seerne igen kommer helt tæt på politiets hverdag – fra rutinemæssige trafikkontroller til dramatiske udrykninger og alvorlige politiaktioner i både Danmark og USA.

I den nye sæson vender flere velkendte betjente tilbage, mens seerne følger arbejdet på landeveje, i storbytrafikken og endda til søs, hvor ingen vagter er ens.

Kasper fra Midt- og Vestsjællands Politi er tilbage i videobilen, hvor han går målrettet efter bilister, der kører for stærkt, kører hensynsløst eller sætter sig bag rattet i påvirket tilstand.

Hos Tungvognscenter Øst følger serien Kenneth og Mathias, der gennemfører omfattende kontroller af den tunge trafik. Her afsløres blandt andet overtrædelser af reglerne om køre- og hviletid samt chauffører, der kører med narko i blodet.

I Roskilde er Bahaa, Jan Herskov og Jan Stryhn igen på patrulje, hvor de håndterer alt fra mindre færdselsforseelser til mere alvorlige hændelser. Samtidig følger serien Benjamin og Rasmus fra Københavns Politi, der holder øje med trafikken i hovedstaden – ikke mindst byens mange motorcyklister.

Sæson 35 tager også seerne med til USA, hvor den danske betjent Fie i Virginia rykker ud til både trafiksager og alvorlige husspektakler. I Utah står Sabrina over for en særligt farlig situation, da en bevæbnet mand trænger ind i sin søsters hjem.

Også på vandet er sikkerheden i fokus, når Flemming og Julie patruljerer blandt sejlere, hvor manglende kendskab til reglerne hurtigt kan udvikle sig til alvorlige situationer.

Politijagt sæson 35 har premiere den 2. september kl. 20.00 på Kanal 5 og kan streames på HBO Max fra samme dag.

Brutale drab, uhyggelige overgreb og kriminalsager, der sendte chokbølger gennem Danmark. Forbrydelser der rystede Danmark vender tilbage med seks nye afsnit, hvor nogle af nyere tids mest opsigtsvækkende danske kriminalsager bliver genbesøgt.

Den nye sæson får premiere på HBO Max og Kanal 5 den 2. september og kommer blandt andet tæt på mysteriet om stenkasteren på de fynske motorveje, det 34 år gamle drab på Hanne With og drabet på springrytteren Iben Salling Syrik.

I den nye sæson fortælles historierne gennem pårørende, vidner og efterforskere, der selv stod tæt på begivenhederne. Serien benytter desuden hidtil uset arkivmateriale og autentiske lydoptagelser til at rekonstruere både forbrydelserne og efterforskningen.

En af sagerne er mysteriet om stenkasteren på Fyn , hvor betonblokke og sten blev kastet ned mod tilfældige bilister fra motorvejsbroer. Angrebene skabte gennem flere år frygt blandt bilister, og et af dem fik dødelig udgang.

Serien tager også fat på drabet på Hanne With , der i mere end tre årtier stod som en uopklaret drabssag. Først efter 34 år førte nye efterforskningsmetoder og et afgørende DNA-gennembrud politiet frem til en mistænkt.

En anden sag omhandler springrytteren Iben Salling Syrik , der blev fundet dræbt i et udendørs spabad, mens serien også undersøger sagen om en 89-årig kvinde fra Randers , der blev udsat for et seksuelt overgreb af en mand, hun kendte som sit postbud.

Fælles for de seks sager er, at serien ikke alene fokuserer på selve forbrydelserne. Den går også tæt på de mennesker, der blev berørt, og de konsekvenser, som i flere tilfælde har strakt sig mange år ud over selve gerningsøjeblikket.

Efter biografpremieren i maj er Din Djarin og Grogu klar til at indtage hjemmebiografen. Star Wars: The Mandalorian and Grogu får streamingpremiere eksklusivt på Disney+ den 2. september og sender det populære makkerpar ud på deres hidtil største eventyr.

Filmen fortsætter historien fra den Emmy-vindende Disney+-serie The Mandalorian , men er samtidig skabt som et selvstændigt eventyr, der også skal kunne opleves af seere, som ikke har fulgt alle tre sæsoner. Pedro Pascal vender tilbage som Din Djarin, mens Sigourney Weaver og Jeremy Allen White er blandt de nye navne i Star Wars-universet.

Imperiet er faldet, men spredte imperiale krigsherrer udgør fortsat en trussel rundt omkring i galaksen. Den unge Nye Republik forsøger at beskytte alt det, oprørerne kæmpede for, og får brug for hjælp fra den legendariske mandalorianske dusørjæger Din Djarin og hans unge lærling Grogu.

Missionen sender makkerparret ud i hidtil uudforskede dele af galaksen, hvor nye fjender, væsner og allierede venter. Undervejs byder filmen på både TIE-fighter-kampe, luftdueller og den blanding af action, humor og varme, som har gjort Din Djarin og Grogu til nogle af de senere års mest populære Star Wars-figurer.

Pedro Pascal ( The Last of Us ) spiller igen Din Djarin, mens Sigourney Weaver ( Alien ) medvirker i en ny rolle. Jeremy Allen White ( The Bear ) og Martin Scorsese lægger desuden stemmer til figurer i filmen.

Filmen er instrueret af Jon Favreau ( The Mandalorian , The Lion King ), som også har skrevet manuskriptet sammen med Dave Filoni og Noah Kloor.

Samme dato 2. september kommer også den helt nye animerede special LEGO Star Wars: The Mandalorian .

I forbindelse med streamingpremieren lancerer Disney+ desuden Star Wars: The Mandalorian and Grogu Official Podcast den 3. september. Den todelte videopodcast går bag kulisserne på filmen med blandt andre Jon Favreau, Dave Filoni, komponisten Ludwig Göransson, Pedro Pascal og Sigourney Weaver.

Din Djarin og Grogu får dobbelt opmærksomhed på Disney+ den 2. september. Samme dag som Star Wars: The Mandalorian and Grogu får streamingpremiere, kommer også den helt nye animerede special LEGO Star Wars: The Mandalorian .

Specialen genfortæller historien fra alle tre sæsoner af The Mandalorian i LEGO-universets mere humoristiske stil og tager seerne tilbage til nogle af seriens kendte øjeblikke – denne gang med nye og mere skæve fortolkninger.

Den animerede special tager udgangspunkt i Din Djarin og Grogus eventyr gennem de tre sæsoner af The Mandalorian og genbesøger historier, figurer og begivenheder fra serien på nye og uventede måder.

Hvor live action-serien blander western, action og klassisk Star Wars-eventyr, får historien her den velkendte LEGO-behandling med mere humor og et tydeligt fokus på både børn og familier.

En lang række kendte figurer vender tilbage i LEGO-form. Blandt dem er Ahsoka Tano, Boba Fett, Bo-Katan Kryze, Moff Gideon, Luke Skywalker, Fennec Shand og selvfølgelig Din Djarin og Grogu.

Gavin Hammon lægger stemme til The Mandalorian, mens blandt andre Amy Sedaris, Bill Burr, Katee Sackhoff, Giancarlo Esposito, Ming-Na Wen, Rosario Dawson, Taika Waititi, Temuera Morrison og Timothy Olyphant også er en del af det omfattende stemmecast.

LEGO Star Wars: The Mandalorian er instrueret af Chris Buckley og skrevet af Michael Price.

Nysgerrig på kommende måneds titler – klik her Se forrige måneds titler – klik her

Husk du har også mulighed for at lave din egen favoritliste med titler, f.eks. praktisk hvis du skifter mellem at have abonnement på forskellige tjenester. Klik på titel for at læse omtale og klik i denne på hjerteikonet.

Er du mere til plakatoversigt, så tjek guiden her

Hvornår kommer der nye titler på premiereoversigten?

Vi tilføjer løbende titler til premierekalenderen. Streamingtjenesterne sender typisk deres kommende måneds nyheder 10-0 dage før månedsskiftet. Vi tilføjer også udvalgt DR TV og TV 2 indhold løbende.

Er Streaming premiereoversigten komplet?

Nej der kan være titler, vi ikke modtager på listerne fra streamingtjenesterne. Der er flere nye titler på f.eks. Netflix end dem vi omtaler, men de væsentlige har vi med. Vores Premierekalender layout her også har info om ugentlige afsnit for en række serier. Så brug den, hvis du vil have den information.

Hvorfor er YouTube ikke med i oversigten ? og Amazon Prime (Prime Video) ? Både YouTube Originals og Amazon Prime Video har masser af gode egne produktioner (Cobra Kai, Origin og mange flere) og de har masser af de samme serier og film, som de nævnte, blot billigere.

Vi er afhængige af, at vi får information fra de enkelte tjenester. Amazon er med i den udstrækning de sendes os deres nyheder. Der skulle være et par nyheder med. Dem kan du også at finde her. https://digitalt.tv/amazon-video-prime-nyheder/

Hej Bo, super god side. Hvad med Filmstriben? og på betalingsordning, er der Grand hjemmebio.

Filmstriben har ikke konkrete datoer på deres liste https://fjernleje.filmstriben.dk/film-p%C3%A5-vej ved ikke om de kan levere det, for så medtager jeg dem gerne.

Umiddelbart har jeg valgt at kalenderen her kun er for abonnementstjenester.

Jeg forsøger at finde ud af, hvor jeg kan se sæson 12 af The Real Housewives of Beverly Hills. Hvis jeg skal se det hos hayu., så er der vel ikke danske undertekster på!? Hvad er hayu?

… og hvad koster det? Jeg kan ikke finde prisen derinde.

49,- år måned. Undertekster ved jeg ikke desværre

Hayu er ikke nået til sæson 12 endnu, der er tekster på. Hayu er med i TV2 Play.

Den 31 Juli på TV2 Play Mystiske Mord sæson 2, den er allerede på Play, så den oplysning er ikke korrekt.

ok tak for info. TV 2 har det med at sende info over en måned før og så lave om senere desværre.

Første afsnit blev lagt op 10. Juli, afsnit 9 lagt op i dag. Det blev også omtalt den dato.

Jeg har lige rettet fra 31. til 10. juli her til formiddag ja.

digitalt-tvbornholmfynkulturpolitikkriminalitettransportkonflikt

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy