Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Netflix går helt tæt på afdøde Matthew Perry i ny dokumentarserie | Kultur | DR
September 2, 2026Culture

Netflix går helt tæt på afdøde Matthew Perry i ny dokumentarserie | Kultur | DR

1 min readNo likesNo comments

Netflix går helt tæt på afdøde Matthew Perry i ny dokumentarserie | Kultur | DR

Han blev verdenskendt som den vittige Chandler Bing i serien ’Venner’, men bag vittighederne kæmpede skuespiller Matthew Perry i årevis med afhængighed.

I 2023 døde skuespilleren bare 54 år gammel af en utilsigtet overdosis .

Nu fortæller hans søster, Mia Perry Bowick, og nærmeste venner historien om manden bag de mange sjove replikker i en ny Netflix-dokumentarserie, der får premiere 27. oktober.

  • Jeg håber, at denne serie giver alle, der holdt af ham – enten personligt eller på afstand – en dybere forståelse af, hvem han virkelig var, og det eftermæle, han efterlader sig, udtaler Mia Perry Bowick i en pressemeddelelse.

Serien får tre afsnit og hedder 'The One About Matthew Perry' – med tydelig henvisning til titlerne på hvert afsnit af ’Venner’.

Det er ikke første gang, at historien om Matthew Perry fortælles. Stjernen selv nåede at udgive erindringsbogen ’Venner, elskere og den store forfærdelige ting' i 2022, og på DRTV kan du se programmet ’Matthew Perry – en Hollywoodtragedie’ .

Til gengæld er det første gang, at Perrys søster stiller sig frem.

Hun er den centrale fortæller i Netflix-serien, der også byder på private billeder og videoer, som offentligheden ikke har set før.

  • Matthew havde et smukt hjerte og en generøs ånd, og selv i sine mørkeste stunder kunne han få dig til at grine og føle dig værdsat, udtaler Mia Perry Bowick.

Udover søsteren medvirker også Matthew Perrys "livslange bedste venner" og flere af hans kreative samarbejdspartnere i serien, oplyser Netflix.

Det er endnu ikke meldt ud, om nogen af hans kolleger fra 'Venner' medvirker.

matthew-perrykriminalitetkultur

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy