Nu er klodens naturressourcer opbrugt for i år - TV 2

Mennesket har allerede opbrugt klodens naturressourcer for i år. Resten af året er det overforbrug. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

I dag – torsdag 30. juli – markerer dagen for den såkaldte 'Earth Overshoot Day'.

Dagen, hvor vi mennesker har opbrugt naturens ressourcer for i år. Resten af året er der dermed tale om et overforbrug.

Det viser beregninger fra Global Footprint Network .

Ifølge WWF Verdensnaturfonden skyldes overforbruget, at vi stadig fælder mere skov, fanger flere fisk og brænder flere fossile brændsler af, end jordkloden selv kan genoprette.

Det har store konsekvenser for naturen, fordi der bliver mindre og mindre af den

Og det er noget, som på sigt kan have fatale konsekvenser for alt liv på kloden.

• Det har store konsekvenser for naturen, fordi der bliver mindre og mindre af den. Vi ser nogle arter, der forsvinder helt. Vi ser ødelagte økosystemer, mens samhørigheden mellem dyr og natur bliver svagere, siger tværfaglig direktør ved WWF Verdensnaturfonden, Jacob Fjalland, til TV 2.

Over tid har overforbruget sendt mennesket ud i en enorm gæld til naturen.

Siden 1970’erne har vi mennesker haft et overforbrug af planetens tilgængelige naturressourcer. Faktisk bruger vi i dag 73 procent mere af naturens ressourcer, end Jorden årligt kan bære.

Efterhånden har det vokset sig til en uholdbar naturgæld svarende til 20,6 gange de naturressourcer, som jorden kan reproducere på ét år.

Sagt med andre ord opbygger vi år for år et større og større overtræk på naturens konto.

• Udviklingen har været, at datoen for Earth Overshoot Day er faldet tidligere og tidligere, fordi vores forbrug er blevet større. Så vi har ikke knækket kurven endnu, lyder det fra Jacob Fjalland.

Der findes over fire millioner fiskefartøjer på verdensplan. De fanger hvert år over 200 millioner tons fisk og skaldyr. En tredjedel af verdens fiskebestande er overfisket.

Skovrydning i Amazonas kan med tiden få alvorlige konsekvenser for klimasystemet. Foto: Ueslei Marcelino / Ritzau Scanpix

Der fældes hvert eneste år over ti millioner hektar skov på jorden. Danmark er hvert år ansvarlig for, at 4.000 hektar skov – eller 6.000 fodboldbaner – ryddes for skov. 98 procent af den danskrelaterede skovrydning finder sted uden for vores egne landegrænser.

Nogle steder findes der enorme mængder plastik i naturen. Som her på en strand ved Mumbai i Indien. Foto: Divyakant Solanki / Ritzau Scanpix

Verden producerer over 460 millioner tons plastik om året. Kun cirka ni procent af alt plastikaffald bliver genanvendt. 20 millioner tons plastik ender i naturen på land, i havet eller i ferskvand hvert år.

Konsekvenserne er, at økosystemer på land og i vand – såsom skove, åer og søer, koral- og stenrev – ødelægges og forringes, mens mere end en million dyrearter er truet af udryddelse på verdensplan.

• Naturens store samspil sættes simpelthen på spil. Det øger risikoen for tipping points, og dermed kollaps af de store natursystemer, siger Jacob Fjalland.

Som eksempel nævner han et potentielt kollaps af Amazonasskoven.

Amazonas er verdens største regnskov og er en livsvigtig kilde for 30 millioner mennesker. Derudover gemmer regnskovens våde klima på et rigt naturliv med millioner af plante-, insekt-, fugle- og dyrearter.

Men gennem årene har en massiv skovrydning fået regnskoven til at skrumpe med 880.000 kvadratkilometer . Faktisk estimeres regnskoven til at være på randen af et kollaps .

Hvis det sker, vil den på sigt ophøre med at være en regnskov og i stedet blive til en tør savanne.

• Det vil have store konsekvenser både lokalt og globalt, advarer Jacob Fjalland.

Overforbruget er langt fra ligeligt fordelt blandt verdens lande. Nogle tærer meget mere på Jordens ressourcer end andre.

En af de helt store syndere er såmænd Danmark. I år placerer vi os på en global 11. plads over de lande med det største fodaftryk på naturens ressourcer målt per indbygger.

Havde hele verden haft samme forbrug som Danmark, skulle vi have knap fem jordkloder til rådighed.

• Danmark er et af de lande, som ligger meget højt. Også sammenlignet med andre lande, lyder det fra Jacob Fjalland.

Earth Overshoot Day er en lidt forsimplet tilgang til alle de problematikker, vi har med klima, miljø og ressourceforbrug.

Alligevel synes jeg dagen er væsentlig, fordi det er en påmindelse til os alle om, at den måde vi lever på, ikke er i balance. Det skal ses lidt som et overtræk på bankkontoen, som jo ikke bliver ved med at gå i længden.

I Danmark har vi et langt større forbrug end verdens gennemsnit, så der passerede vi allerede dagen i marts måned. Derfor bør man overveje sit eget forbrug og valg af rejser.

Vi er i gang med en grøn og bæredygtig omstilling, men vi er langt fra at være i mål.

En ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden viser, at omtrent halvdelen af Danmarks fodaftryk på naturen efterlades uden for vores egne landegrænser.

Eksempelvis sker hele 98 procent af al skovrydning relateret til dansk forbrug og produktion i udlandet.

• Vi ligger højt primært grundet vores landbrugssektor, som lægger et stort pres på naturen. Ikke kun herhjemme, men også i udlandet gennem blandt andet sojaproduktion, forklarer den tværfaglige direktør.

Det voksende pres på naturens ressourcer kan få uoverskuelige konsekvenser for dyr, planter og os mennesker. Men det betyder ikke, at alt er tabt.

• Vi tror på, at det er muligt at få det vendt, men fordi vi er blevet ved så længe, bliver det en lang og sej kamp, siger Jacob Fjalland.

Han nævner corona som et meget godt eksempel på en tid, hvor samfundet var villig til at lave store forandringer for at komme igennem krisen.

Det samme skal der til igen, hvis vi skal reducere vores aftryk. Ikke bare på dansk, men også på verdens natur.

• Vi har opbygget en gæld til naturen. Og det er vi nødt til at betale tilbage. Den proces kan have store konsekvenser for blandt andet det danske landbrug, siger han.

Tilbagebetalingen kan måske allerede være godt i gang.

Verdens lande har nemlig forpligtet sig til at beskytte og genoprette mindst 30 procent af naturen både på land og i vand inden 2030.

Et nyt studie , der er anført af forskere fra Københavns Universitet, kan være en håndsrækning til en del af denne proces.

Gennem et nyt digitalt kort giver studiet et overblik over, hvor vådområderne rundt om i Europa egentlig er, og hvilken forfatning de er i.

Ifølge forskerne giver det mulighed for at vurdere, hvor genopretning af vådområder kan gavne klimaet og biodiversiteten mest.

Vadehavsområdet strækker sig fra Ho Bugt ved Esbjerg ned til den hollandske by Den Helder, og er dermed blandt verdens største vådområder. Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix

Derudover har regeringen planer om at lave en natur- og biodiversitetslov , der skal beskytte og genoprette dansk natur. Men ifølge Jacob Fjalland er det særligt vigtigt at kigge på Danmarks import, hvis vi skal i hus.

• Det er afgørende vigtigt at kigge på vores aftryk ude i verden. De tal skal ned, hvis vi vil forbedre vores position, siger han.

WWF Verdensnaturfonden har konkret foreslået, at natur- og biodiversitetsloven skal indeholde et mål om, at Danmark senest i 2050 har bragt fodaftrykket på naturen i balance med de planetære grænser.

TV 2 publicerer nyheder ud fra journalistiske principper om etik og balance. Det betyder blandt andet, at vi faktatjekker, interviewer kilder og altid forsøger at lade sagens parter komme til orde. Du kan læse vores etiske retningslinjer her. TV 2 er desuden tilmeldt pressenævnet og følger de presseetiske regler.