Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

De ’overlevede’ i hverdagen for at ’leve’ en lille smule i weekenden - TV 2
September 4, 2026Lifestyle

De ’overlevede’ i hverdagen for at ’leve’ en lille smule i weekenden - TV 2

5 min readNo likesNo comments

De ’overlevede’ i hverdagen for at ’leve’ en lille smule i weekenden - TV 2

Da Peter Nørgaard landede på bagdelen, hørte han et knæk.

Han vidste med det samme, at noget var galt.

Der lå han – for enden af et skihop i Italien med skiene begravet i sneen.

  • Jeg tror lidt, at spørgsmålet, man kom hjem med, var: ”Var det det”? Fordi jeg kom hjem i kørestol og vidste ikke, om jeg kom til at gå igen, fortæller Peter Nørgaard i ’Go’ morgen Danmark’.

Og én ulykke kommer sjældent alene, som man siger.

Peter Nørgaard og Line Siem tager ud på deres livs rejse i løbet af det næste år, og de ved ikke, om de kommer hjem igen. Foto: / Privatfoto

Peter Nørgaards uheldige fald skete kun to år efter, at hans kæreste, Line Siem, selv var involveret i en ulykke, hvor hun blev påkørt i en venstresvingsulykke.

Men de to ulykker har fået dem begge til at tage hele deres liv op til revision, fortæller de til Jyllands-Posten .

Line Siems ben efter venstresvingsulykken. Foto: / Privatfoto

Selvom de begge havde gode jobs, lejlighed og udsigt til børn, indså de, at de ikke var glade i hverdagen – i deres hamsterhjul, fortæller de.

Nu har Peter Nørgaard og Line Siem solgt alle deres ting og planlagt en helt ny livsstil uden arbejde og fast bopæl.

Jeg troede aldrig, jeg skulle være så glad for at eje ingenting

Parret er ikke de eneste, som har oplevet, at hverdagen kan føles som et hamsterhjul.

En undersøgelse i 2023 fra Weekendavisen viser, at andelen af danskere, der finder det vigtigt at arbejde, er faldet fra 85 procent i 2017 til 64 procent i 2023.

Samtidig viser tal fra Nordea, at 39 procent af danskerne sparer op til enten at tage en pause fra arbejdet, arbejde mindre eller gå på pension tidligere.

Ifølge antropolog og forfatter Dennis Nørmark er flere begyndt at opfatte arbejdet som et middel frem for et mål.

Det kan være en af grundene til, at hverdagene har fået en negativ klang, fortæller han:

  • Der er andre, der sidder bag rattet i ens liv. Det er utilfredsstillende.

Ifølge lykkeforsker Meik Wiking er vi mennesker ikke skabt til at være lykkelige.

Vi leder hele tiden efter et nyt mål, når vi har fået det, vi gerne vil have.

Men paradoksalt er det ikke nødvendigvis nøglen til lykken at bryde ud af ‘hamsterhjulet’, siger Meik Wiking.

Første gang Peter Nørgaard sad oppe efter skiulykken. Foto: / Privatfoto

For lykken er netop ofte forbundet med relationer og fællesskab og det at finde en mening og indhold i tilværelsen.

Og det kan vi især finde i vores rutiner og arbejde, lyder det.

  • Der er noget identitet i, når du sidder til et middagsselskab, og naboen siger: ”Hvad laver du så?" Så er der også en fortælling, og der er noget struktur, som vi er glade for, forklarer lykkeforskeren.

Line Siems og Peter Nørgaards brud med deres gamle hverdagsliv begyndte, da han kom hjem fra skiferien – i en kørestol.

Peter Nørgaard kunne ikke komme op til deres lejlighed på 3. sal, og han blev derfor installeret på en luftmadras hjemme hos sine forældre.

Så da han endelig kunne rejse sig fra kørestolen og fik et tilbud om at komme med på en sejltur i en måned, var han ikke ret meget i tvivl.

Kun vinden i sejlet, fortæller han.

Det kunne han ikke sige nej til.

  • De her vante dage, hvor du har KPI'er og kaffekopper og deadlines, det blev ligesom sat på hold, og så måtte du bare ligesom flyde med naturens gang, fortæller han.

Og da Peter Nørgaard kom hjem igen, var han afklaret:

Han kunne ikke vende tilbage til livet, som det var før ulykken.

Vi havde jo egentlig alt, hvad hjertet begærede

Og han fik overtalt Line Siem til, at de skulle sælge alle deres ting og sejle afsted.

På deres egen båd. Uden en hjemrejsedato.

Men næsten alle deres ejendele er solgt, og lige nu bor parret hjemme hos deres forældre, mens de går på arbejde og sparer op til deres livs rejse.

Målet er to millioner kroner. 1,5 millioner til køb af båden og 500.000 i lommen.

  • Jeg troede aldrig, jeg skulle være så glad for at eje ingenting, siger Line Siem.

0 andre brugere stemmer i øjeblikket

For at undgå misbrug skal du være logget ind for at stemme. Du kan bruge det samme login som til TV 2 Play - abonnement er ikke nødvendigt.

I bund og grund havde Peter Nørgaard og Line Siem et fantastisk liv inden ulykkerne.

  • Vi havde jo egentlig alt, hvad hjertet begærede, fortæller Peter Nørgaard.

Men i dag er de ikke i tvivl om, at de har valgt rigtigt.

For det er gået op for dem, at de egentlig bare kæmpede sig gennem hverdagen for at nyde weekenden.

  • Vi håber på, når vi kommer ud at sejle, at vi får lidt mere af den her energi hele ugen og ikke kun i weekenden.

Hvis du kom ud for en ulykke i morgen, har du så opnået det, du gerne ville?

Line Siem er sikker på, at hun kommer til at savne familie, venner og arbejdet.

Men det er vigtigt for parret at leve deres drømme, når muligheden er der.

Og det er ikke fordi, Peter Nørgaard og Line Siem mener, at alle skal gøre ligesom dem.

Men de ønsker at inspirere andre til at reflektere over, om man er glad i den hverdag, man lever.

Og det er vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvad man gerne vil – og så handle på det, siger Line Siem.

  • Vi tænkte jo først over det efter ulykkerne. Men vi håber, at folk ikke venter på, at en ulykke skubber dem til at springe ud i et eventyr. Hvis du kom ud for en ulykke i morgen, har du så opnået det, du gerne ville?

Se hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 Play

line-siempeter-noergaard

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy