Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Take That kommer til Odense
August 28, 2026Culture

Take That kommer til Odense

1 min readNo likesNo comments

Take That kommer til Odense

Take That har gennem mere end 30 år tryllebundet publikummer verden over, og til sommer kan de opleves i Tusindårsskoven i Odense til Tinderbox 2027.

Det skriver Tinderbox i en pressemeddelelse.

Over 730.000 har i 2026 sunget med på Take Thats ”The Circus Live” sommerturné, og Tinderbox åbner dermed årets musikprogram med et hovednavn.

Den ikoniske gruppe blev dannet i Manchester i 1990 som et britisk modsvar på tidens mange populære amerikanske boybands. Gruppen kom dog hurtigt ud over Englands grænser, da hele verden faldt for deres kombination af pop, R&B, soul og store melodiske ballader.

Med ørehængere som ”Back for Good”, ”Relight My Fire” og ”Pray” dominerede de verdens hitlister i midten af 1990’erne, og BBC beskrev dengang Take That som “det mest succesfulde britiske band siden The Beatles – elsket af gamle såvel som unge”.

Gennem årene har gruppen haft forskellige konstellationer, centreret omkring de tre nuværende medlemmer Gary Barlow, Howard Donald og Mark Owen, men har også tidligere inkluderet både Jason Orange og Robbie Williams.

Efter 10 års pause fandt Take That sammen i 2006 og udgav de følgende år flere store hitsingler som ”Patience”, ”Shine”, ”Rule The World” og ”The Flood”.

Senest har gruppen afsluttet en række storslåede, udsolgte stadionkoncerter i Storbritannien, og de har netop udgivet en håndfuld nye singler som forløbere til deres kommende 10. studiealbum, der ventes at udkomme i slutningen af 2026. Og næste sommer kan publikum altså glæde sig til at opleve Take That i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox 2027 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 24.-26. juni.

city-cultureodensemusik

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy