
Trods fortid i Brøndby: "Derfor valgte jeg en klub, der vil vinde trofæer" - Indkast
Trods fortid i Brøndby: "Derfor valgte jeg en klub, der vil vinde trofæer" - Indkast
Mileta Rajović er tilbage i Superligaen. Den tidligere Brøndby Masterclass-spiller er skiftet til FC Midtjylland på transfervinduets sidste dag og er klar til at spille en offensiv rolle.
FC Midtjylland hentede Mileta Rajović på transfervinduets sidste dag, hvor den 27-årige angriber kom til klubben fra Legia Warszawa på en lejeaftale for hele denne sæson.
Den danske angriber med montenegrinske rødder var ikke i tvivl, da muligheden opstod.
”Da jeg hørte, at der var mulighed for at komme til Midtjylland, tænkte jeg ikke to gange. Det var bare et ja,” siger Rajović til FC Midtjyllands hjemmeside.
Den nye nummer 9 er klar til at bidrage fra første dag og har allerede sat ord på ambitionerne i FC Midtjylland 🗣️ ➜ https://t.co/VjYojpgbPI pic.twitter.com/VD9BL4Zlk8
Skiftet betyder samtidig et gensyn med dansk fodbold for Rajović, der tidligere har været en del af Brøndby Masterclass. For to år siden var han udlejet til Brøndby fra Watford, og nu vender han tilbage til Superligaen efter ophold i Sverige, England og Polen.
I FC Midtjylland får Rajović trøje nummer ni, hvilket passer godt til hans egen beskrivelse af sig selv som angriber.
”Jeg er en stor angriber, som fylder meget. Jeg kan holde fast i bolden, er god i luften og kan afslutte med begge ben,” fortæller han.
Rajović vil samtidig bidrage med mere end sin fysik i feltet. Han vil presse højt, vinde bolden på modstanderens banehalvdel og arbejde hårdt for holdet.
”Jeg vil give alt for holdet. Jeg skal bruge min fysik og mine styrker til at hjælpe holdet på den måde,” siger den nye FCM-angriber.
Ambitionerne i Herning tiltaler ham, og Rajović har allerede et klart billede af, hvad der forventes.
”Det er en klub, der vil vinde trofæer og dominere fodboldkampe. Jeg vil vinde. Det føler jeg også, at en klub som Midtjylland skal.”
På sin første dag i klubben fik han også mulighed for at genbesøge et gammelt pokalminde med Mads Bech Sørensen.
”Jeg fik lige snakket med Mads om det røde kort dengang. Det kunne vi heldigvis grine af. Der er ingen sure miner,” fortæller Rajović med et smil.
Han føler sig allerede fysisk klar efter at have trænet og spillet kampe i Polen og håber derfor at kunne hjælpe FC Midtjylland hurtigt.
Medie afslører: Så billigt kan FCM købe lejet spiller Rajović er foreløbig kun lejet, men FCM har allerede sikret sig muligheden for at beholde angriberen. Prisen er nu kommet frem – og den er markant lavere end det beløb, Legia Warszawa selv betalte.
Sparkede ud efter FCM-profil: Nu skal de dele omklædningsrum på heden Rajović har en temmelig dramatisk fortid med en af sine nye holdkammerater. Et pokalopgør mellem Brøndby og FCM endte med scoring, direkte rødt kort og vidt forskellige forklaringer på en voldsom episode.
Afsløring af dramatisk FCM-salg: Hektisk kapløb mod uret og opkald til tidligere holdkammerat FCM’s angreb blev ændret markant i transfervinduets sidste timer. Franculinos skifte blev gennemført i et hektisk kapløb mod uret, hvor en tidligere holdkammerat endte med at spille en afgørende rolle.