Nekrolog: Han nægtede at levere en tronarving, men den skjulte kærlighed sejrede til sidst - TV 2

Kong Harald var 53 år, da han blev konge af Norge.

Men 20 år forinden havde han været klar til at sætte en stopper for det norske monarki en gang for alle.

Fredag 28. august gik norske kong Harald 5. bort. Han blev 89 år gammel.

Han var kongen, der blev kendt for sin store kamp for kærligheden.

For sin insisteren på at gøre jobbet som regent til et teamwork.

Men også som en monark i et kongehus, som hver tredje nordmand pludselig slet ikke ønskede skulle fortsætte efter hans død.

Kong Harald i midten med sine storesøstre Ragnhild og Astrid samt sine forældre Olav 5. og moren kronprinsesse Märtha, der døde i 1954, inden Olav 5. blev konge. Foto: Scanpix

Kong Harald blev født ind i et relativt nyetableret norsk kongehus i februar 1937, idet hans farfar var den danske prins Carl, der blev stemt ind som konge af Norge i 1905.

Den nystartede slægt betød, at Harald var den første norskfødte tronarving i 567 år.

Selvom den lille prins Harald mod gængse traditioner gik i folkeskole, fulgte han mere eller mindre den slagne vej og tilegnede sig de traditionelle prinsemeritter.

Fra 1940 til 1945 boede prins Harald med sin mor, kronprinsesse Märtha, og søstrene Ragnhild og Astrid i USA. Familien var flygtet fra Anden Verdenskrig, mens Haralds far bosatte sig i London. Her sender de en julehilsen fra USA til det norske folk. Foto: Scanpix

Han aftjente sin værnepligt. Han læste samfundsvidenskab og historie på Oxford Universitet i England og var – som mange andre europæiske prinser – bidt af sport.

For Haralds vedkommende var det sejlsport, der blev hans store passion, og han nåede at repræsentere sit land hele tre gange ved de Olympiske Lege.

Men alt imens cv’et blev fyldt op med klassiske kongelige bedrifter, var kong Haralds privatliv mere udfordrende.

Kong Harald (tv.) deltog blandt andet ved OL i Tokyo i Japan 1964, hvor han fik en 8. plads i klassen 5,5 meter båd. Foto: Scanpix

Som 22-årig forelskede han sig i den jævnaldrende Sonja Haraldsen.

Hun var som datter af en manufakturhandler helt uden blåt blod i årene og i den tid et helt utænkeligt match for en kronprins.

Hverken regeringen eller kong Haralds far, Kong Olav V, ville godkende hende som ægtefælle.

Det kunne blive enden på det norske monarki, mente man, og derfor måtte parret ses i skjul hjemme hos Sonja og hendes mor.

Harald og Sonja endte med at skjule deres forhold i ni lange år.

Det tærede hårdt på dem begge, har de senere fortalt. Især da pressen fik nys om forholdet.

Men til sidst stillede Harald et ultimatum over for sin far og regeringen.

Han skulle nok påtage sig kongegerningen med eller uden Sonja Haraldsen.

Men han ville aldrig gifte sig med nogen anden – og dermed heller ikke få børn.

Den nystartede, norske kongehusslægt vaklede.

Harald og Sonja. Foto: Per Pejstrup / Scanpix Denmark

Det ville kong Olav V og regeringen alligevel ikke risikere. Og så fik Harald lov til at få sin Sonja.

I 1968 blev parret gift, og Harald har holdt sig tæt til sin Sonja lige siden.

• Vi er i det her sammen. Vi arbejder sammen. Vi deler oplevelser sammen. Vi går igennem bekymringer og glæder sammen, sagde han ved en tale til sin og dronningens 80-årsfødselsdag.

Kronprins Harald og hans brud, kronprinsesse Sonja, blev gift i Oslo Domkirke. Foto: NBT Scanpix

Skønt han var kongehusets overhovede, insisterede kong Harald på at være et ”vi” igennem hele sin regenttid.

Således holdt han og dronning Sonja stik mod traditionerne et fælles regentjubilæum i 2016, hvor de fejrede deres 25 år på tronen – ikke hans. Ligesom de også holdt fælles 80 års-fødselsdag sammen nogle år senere.

Som far var Harald også mere forstående end sin egen far. Det blev nødvendigt, da hans to børn kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise valgte partnere, der skabte furore i Norge:

Haakon giftede sig med singlemoren Mette-Marit, mens Märtha Louise først giftede sig med den kontroversielle kunstner Ari Behn og senere med den endnu mere kontroversielle, amerikanske shaman Durek Verrett.

Harald valgte at støtte sine børn, selvom det krævede diplomatisk fingerspidsfornemmelse.

Om svigersønnen shaman Durek sagde han blandt andet, at de var “enige om at være uenige”. Men han insisterede på, at datteren skulle beholde sin prinsessetitel, trods massiv kritik:

• Hun er vores datter, og det fortsætter hun med at være, sagde han om den beslutning.

Men kongens rummelighed blev sat på sin hårdeste prøve i hans sidste leveår.

2026 blev et skæbneår for det norske kongehus.

Det gav et ramaskrig i den norske befolkning, da Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, blev dømt for to voldtægter, vold mod tidligere kærester og en række andre lovbrud.

Afsløringer af kronprinsesse Mette-Marits tætte kontakt til Jeffrey Epstein udløste en ny og endnu større krise.

Skandalerne fik opbakningen til kongehuset til at styrtdykke. Opbakningen til kongehuset faldt til næsten 60 procent. Og hver tredje nordmand ønskede slet ikke at kongehuset skulle fortsætte, når kong Harald engang gik bort.

Kong Harald stod dog fast bag familien og understregede, at både Mette-Marit og Marius var mennesker, han elskede – til trods for skandalerne.

Alligevel bevarede han selv en bemærkelsesværdig popularitet.

I årevis havde kongen nemlig gjort sig gældende som en åben, samlende, inkluderende og humoristisk monark.

Kong Harald og dronning Sonja med børnene kronprins Haakon og Märtha Louise. Foto: Scanpix

For kong Harald var kendt som en usædvanligt åben konge.

Både når det gik ham godt, og når livet gjorde mere ondt.

Åbenheden kom blandt andet til udtryk, når han blev ramt af sygdom, hvilket han gjorde flere gange i sine senere år.

I 2003 stillede kong Harald således op og svarede på spørgsmål fra pressen, da han ankom til hospitalet, hvor han skulle opereres for blærekræft.

Pressen mødte her en humørfyldt og venlig konge, der svarede på alt:

• Jeg håber, at det hele går godt, og jeg snart er på benene igen, sagde han blandt andet.

Senere fortalte han i et interview, hvor bange han havde været, da lægen ringede og gav ham diagnosen. Det var Haralds styrke: Han skjulte ikke sin sårbarhed. Han delte den.

Men åbenheden stod sjældent alene. Den gik også ofte hånd i hånd med en umiskendelig humor.

Kong Harald fik to børn og fem børnebørn. Fra v. kronprins Haakon, Märtha Louise, Maud Angelica, prinsesse Ingrid Alexandra, dronning Sonja, prins Sverre Magnus, Leah Isadora, kronprinsesse Mette-Marit og kong Harald. Marius mangler på dette foto. Foto: Scanpix

Kong Harald bar sin humor med sig overalt.

Den kom blandt andet til udtryk i hans årlige taler til stortingsmiddagen på slottet.

• Det siges, at visdom kommer med alderen. Min erfaring er, at alderen også ofte kan komme helt alene, lød det spøgefuldt fra kongen i 2008.

Humoren faldt også spontant. Som da han i 2023 pludselig snublede foran dronning Margrethe på et officielt besøg i Danmark.

• Jeg kommer i næsegrus beundring for Dem, lød den hurtige kommentar.

Kong Harald og dronning Margrethe har været tætte venner hele livet. Foto: Scanpix

Ligesom mange andre europæiske regenter har kong Harald også ofte svaret på, om han kunne finde på at abdicere. Til det var svaret nej – dog med et forbehold:

• Jeg har en aftale med mine børn, at når de engang synes, at jeg bliver helt skør, vil de sige til mig, at det er tid til at gå, sagde han på en pressekonference.

Kong Harald var kendt for både at kunne grine og græde. Være sjov og alvorlig.

Det viste han, da Norge blev ramt af en voldsom tragedie i sommeren 2011.

Anders Behring Breivik dræbte 77 mennesker i et terrorangreb i Oslo og på øen Utøya.

Nordmændene blev ramt af kollektivt chok og sorg.

Der blev holdt en række taler for det norske folk, men blandt de mest mindeværdige står netop Kong Haralds.

Den dengang 74-årige konge lod tårerne få frit løb, da han sendte sine tanker til de pårørende.

• Som far, bedstefar og ægtefælle kan jeg kun ane lidt af jeres smerte. Som landets konge føler jeg med jer. Efter sådan nogle traumatiske oplevelser kan det tage lang tid at bygge sig op igen. I den tid er det vigtigt at huske på, at sorgen har mange udtryk. Følelser af skyld, angst, raseri og tomhed, sagde han blandt andet.

Kong Harald holdt sin tale 21. august 2011, da der blev afholdt en national mindeceremoni for de 77 mennesker, der blev dræbt af Anders Behring Breivik 22. juli. Over halvdelen af de dræbte var mellem 14 og 19 år. Foto: Scanpix

I talen slog kongen samtidig fast, at han troede fuldt og fast på det norske demokrati. Og han opfordrede alle nordmænd til at tage vare på deres flerkulturelle og mangfoldige samfund.

For en af kong Haralds måske største mærkesager i livet var netop mangfoldighed.

Han havde stort fokus på ligestilling, inklusion og de svageste i samfundet – et ord, han ellers ikke var meget for, som han sagde i sin nytårstale i 2008:

Også dronning Margrethe har rost hans humor. - Han har en vidunderlig humor og er glad for at le. Det gør vi også meget, sagde hun i 2016 til den norske tv-station NRK. Foto: Scanpix

• Jeg ville ønske, at vi stoppede med at bruge betegnelsen ”samfundets svageste”. I realiteten er flere af dem de stærkeste iblandt os.

I 2016 holdt kong Harald en af sine mest berømte taler, der netop handlede om mangfoldighed.

Den satte kongen på verdenskortet som en moderne monark.

Kong Harald til mindehøjtidelighed for ofrene på Utøya. Foto: Scanpix

Det var ved sit og dronning Sonjas regentjubilæum, at kongen holdt en tale om sit folk, nordmændene.

Talen indeholdt ord og budskaber, der var ganske usædvanlige at høre fra en regent:

• Nordmænd er piger, der kan lide piger. Drenge, der kan lide drenge – og piger og drenge, der kan lide hinanden.

• Nordmænd tror på Gud, Allah, alt og ingenting, lød det fra kongen.

Der gik ikke længe, før talen ramte den internationale presse.

Den blev hurtigt et viralt hit på både Facebook og X. Udenlandske medier som The Independent og Huffington Post hyldede kongens ”episke”, ”følsomme” og ”hjertevarme” tale om tolerance.

Kongen afsluttede talen således:

• Vi skal huske, at vi trods forskelligheder er ét folk. Ét Norge.

Nu skal nordmændene tage afsked med kong Harald.

En konge, der troede på kærligheden, familien, mangfoldigheden, tolerancen og ikke mindst nordmændene.