Ny melding giver "enorm lettelse" hos danske grøntsagsavlere - TV 2

Lettelsen er stor hos de danske landmænd, der dyrker grøntsager.

For det er netop blevet meldt ud, at danske grøntsagsproducenter undtages i et år fra den omstridte gødskningslov, der torsdag skal til afstemning i Folketinget. Det skriver Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddelelse .

• Vi er enormt lettede, siger Amy Rasmussen, der driver Kiselgården, som dyrker økologiske grøntsager på Vestsjælland.

Hun har talt med flere kolleger, der alle er glade og lettede, fortæller hun.

• Men vi må ikke falde i søvn nu, tilføjer hun i samme åndedrag.

Der har været voldsomme protester fra landbruget bredt set over den nye gødskningslov, som vil begrænse brugen af gødning. Grøntsagsproduktionen står til at blive særlig hårdt ramt, da der ifølge beregninger udvaskes meget kvælstof fra marker med grøntsagsproduktion.

• Det her er en lettelse på den korte bane, men jeg er stadigvæk en blanding af spændt og bekymret for, hvad det betyder om et års tid, siger Nicolai Klausen, der driver Birkemosegaard på Nordfyn, der dyrker kål og porrer.

Det er med en tillægsaftale til den nye lov, at grøntsagsproducenter nu undtages loven i et år. Samtidig vil aftalepartierne få eksperter til at se på, om der er fagligt belæg for at justere de regler, der skal gælde grøntsagsproducenterne.

Selvom der udvaskes meget kvælstof fra marker med grøntsagsproduktion, skal politikerne huske at se på det samlede billede, lyder det fra Amy Rasmussen.

Hun peger på særligt to grunde til, at politikerne bør lempe reglerne for lige netop grøntsagsavlerne:

Dels fylder grøntsagsproduktionen ikke ret meget i landskabet - kun cirka 0,3 procent af dyrkningsarealet ifølge Ministeriet for Grøn Trepart. Et faktum, som minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) også henviser til i sin begrundelse for at udskyde de nye regler for grøntavlerne.

Og dels kan grøntsagsproducenter hive langt mere menneskeføde op af jorden per hektar end andre landmænd, der eksempelvis dyrker korn.

• Vi er arealeffektive, siger Amy Rasmusssen.

Gødskningslovens nye regler for mængden af kvælstofudledning vil ifølge Økologisk Landsforening betyde, at hver gang avlerne dyrker én hektar jord med grøntsager, skal de lægge mellem to og seks hektar jord brak. Når en mark lægges brak, dyrkes der ikke afgrøder på den.

For Nicolai Klausen, der har grøntsager på 350 hektar, ville det betyde, at han fremover skulle leje eller købe cirka 1400 hektar jord, som så skulle ligge brak – hvis man ser bort fra andre virkemidler, fortæller han.

• Så kan vi ikke overleve, siger han.

På et mere overordnet plan er det blevet vurderet , at grøntproduktionen herhjemme vil falde på grund af den nye lov.

Og det står i skærende kontrast til regeringens ambition om, at Danmark skal "øge selvforsyningen af frugt, grønt og bælgfrugter", som det står i regeringsgrundlaget.

I løbet af de seneste ti år er den danske produktion af frugt og grønt faldet med omkring en femtedel. I dag producerer Danmark 26 procent af de grøntsager og 9 procent af den frugt, vi finder på det danske marked. For 60 år siden var tallene henholdsvis 92 og 54 procent.

Professor i havmiljø fra Aarhus Universitet Stiig Markager har siden 1998 stået for at lave de beregninger, som danner grundlag for kvælstoflovens regulering.

Han fortæller, at den nye lov "generelt" rammer rigtigt.

• Men der er noget, der skal justeres omkring grøntsagsproduktion, siger han.

Professoren fastslår, at man ikke kan dyrke grøntsager uden et ret højt kvælstoftab. Men han pointerer samtidig ligesom Amy Rasmussen, at det er små arealer, det lige nu handler om.

• Dog er der nogle områder – for eksempel det nordlige Samsø og Lammefjorden – hvor produktionen af grøntsager er uhensigtsmæssig og må stoppe, siger han.

Amy Rasmussen og Nicolai Klausen kan nu fortsætte deres produktion som hidtil i endnu et år, men herefter er der usikkerhed om, hvilke regler der gælder.

• Mit største håb er, at man i god tid får klarhed over, hvad der skal ske om et år. Så vi ikke står i samme situation der, siger Nicolai Klausen.

Amy Rasmussen ønsker ikke en kompensationsløsning. Hun håber i stedet, at der kommer nogle rammevilkår, som gør det muligt for grøntsagsavlere at få en blomstrende forretning, samtidig med at de bidrager til at nedbringe kvælstofudledningen.