Busreklame fik 74-årig til tasterne: - Den reklame skal af NU - TV 2
Busreklame fik 74-årig til tasterne: - Den reklame skal af NU - TV 2
Det var en reklame i stil med denne, som Irma Christensen mødte i bybilledet i Aalborg. Foto: Sinful
Da Irma Christensen fredag kørte en tur i Aalborg, blev hun paf over synet på bagenden af en bus.
- Hvad i alverden er det? Det synes jeg ikke, hører hjemme der, var Irma Christensens første tanke, fortæller hun.
På bagenden af bussen var en reklame for den sexshoppen Sinful.
Nærmere bestemt blev der reklameret for et stykke sexlegetøj i form af en vibrator med teksten 'orgasmegaranti'.
Det fik den 74-årige nordjyde til at reagere:
- Jeg synes, nogle ting er så private, at man ikke skal smække det i hovedet på folk til hver en tid.
0 andre brugere stemmer i øjeblikket
For at undgå misbrug skal du være logget ind for at stemme. Du kan bruge det samme login som til TV 2 Play - abonnement er ikke nødvendigt.
Irma Christensen skrev derfor et opslag i en lokal Facebook-gruppe, hvor hun udtrykte sin utilfredshed med reklamen og afsluttede med ordene:
I kommentarsporet bakker flere op om Irma Christensens opråb, mens andre hylder reklamen:
- Fed reklame. Mere frisind. Færre begrænsninger, skriver en bruger.
Er det ikke bare et udtryk for frisind?
-
Jo, men du må jo heller ikke rende nøgen ned igennem Bispensgade, så jeg synes, der er noget dobbelt i det, lyder svaret fra Irma Christensen, som tilføjer:
-
Jeg har tre børnebørn, og hvad siger jeg til dem? Og der myldrer turister rundt i Aalborg lige nu, hvad tænker de om os, frisindede danskere? Tror de, det er sådan noget, vi render rundt og gør i al offentlighed?
Det er de private vognmænd og busselskaber, som kører busserne, der bestemmer hvem de samarbejder med om reklamer.
Reklamerne på bussen skal blot overholde markedsføringsloven, og derudover fastsætter det enkelte rejseselskab i regionen - i dette tilfælde Nordjyllands Trafikselskab - sine egne regler.
- Vi synes selvfølgelig, det er beklageligt, hvis der er en af vores borgere eller kunder, der har fundet en af reklamerne på busserne for stødende, siger driftschef ved NT, Erik Mejdahl Frederiksen.
Ved en fremvisning af den omtalte reklame, er der dog ikke noget at komme efter i forhold til deres regler, fortæller driftschefen.
-
De eneste skærpelser, vi har, det er omkring spilreklamer og religiøst indhold, siger Erik Mejdahl Frederiksen og fastslår derfor:
-
Men når man kigger på den her, er der ikke noget, som indikerer, at vi har noget imod den. Det er inden for de rammer, der er.