Ministerens varsling om at ændre kulturpasset møder kritik fra aftalepartier | Politik | DR

Efter kun at være halvvejs igennem forsøgsordningen med kulturpas til unge, varsler ministeren ændringer. Det får nu flere kulturordførere til at rette kritik mod ministeren.

• Jeg synes, det er alt, alt for hurtigt, at ministeren, endda uden om aftalekredsen, dømmer arbejdet med at nå de mest sårbare unge med kulturpasset ude, siger Leila Stockmarr, der er kulturordfører for Enhedslisten.

Kulturpasset blev lanceret 30. september 2025 og er dermed kun lidt over et år inde i den toårige forsøgsperiode.

Kulturpasset er til de unge i alderen 15 til 24 år, der står uden for uddannelse og fuldtidsarbejde eller er indskrevet på en FGU-uddannelse. Der er tale om cirka 50.000 unge, og indtil videre er omkring 8.138 digitale kulturpas blevet aktiveret.

Kulturminister Zenia Stampe (RV) mener, at kulturpasset foreløbig ikke har indfriet de forventninger, der var til ordningen. Færre unge end forventet har gjort brug af kulturpasset, og derfor varsler ministeren nu ændringer.

• Jeg vil i hvert fald sige, at der er noget, der tyder på, at det ikke er den helt rette indretning i forhold til den her meget sårbare gruppe. Dem skal vi nå på en helt anden måde, siger Zenia Stampe.

Zenia Stampe sagde tirsdag til Ritzau, at hun vil kigge på, om målgruppen skal udvides, så man når endnu flere unge mennesker. Dermed kan det ifølge ministeren i højere grad blive "et forsøg på at bygge bro mellem de unge og kulturlivet frem for at være et rent socialpolitisk initiativ".

Men den vurdering møder nu skarp kritik fra flere aftalepartier. SF's kulturordfører Charlotte Mølbæk mener, at det er for hurtigt at trykke på aftrækkeren i forhold til ændringer i ordningen.

• Vi vidste jo godt, at det ville være svært at få fat i de sårbare unge, det tager tid. Men det skal ikke være grunden til, at vi opgiver, siger hun.

Også Leila Stockmarr er dybt utilfreds med at udvide målgruppen, hvis det sker på bekostning af de sårbare unge, der ikke har ressourcer til at møde kulturlivet på egen hånd.

• Hvis ministeren nu vil gøre tilbuddet tilgængeligt for alle unge, så synes jeg ærlig talt, at ministeren kaster håndklædet i ringen for tidligt over for de mest sårbare unge. Vi burde i stedet se på, hvordan vi når de grupper af unge, som ikke har kontakt med kulturen, endnu bedre, siger hun.

Ifølge kulturministeriet har der været rift om de længerevarende kulturforløb, og derfor vil ministerne afsætte cirka 20 millioner kroner fra ubrugte midler til de længerevarende forløb, som er den ene del af forsøgsordningen.

Charlotte Mølbæk medgiver, at det er en god idé.

• Små ændringer kan vi godt drøfte, men den store vision om, at sårbare unge skal være en del af kulturlivet, den slipper vi ikke, siger hun.

Ifølge Anne Mette W. Nielsen, der er ph.d. og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, tager det tid at få etableret en ordning som kulturpasset ordentligt. Der er ifølge hende flere faktorer, der er tidskrævende.

De unge mennesker skal først opdage, at der overhovedet er en app, hvor kulturpasset findes. Herefter skal de registrere sig. De unge kan også gå og gruble over, hvilket kulturtilbud, de ønsker at gøre brug af, og hvem de eventuelt ønsker at dele oplevelserne med.

• Hvis jeg var i Kulturministeriet, ville jeg tænke, at der skulle afsættes to-tre år, før vi faktisk kan se, om tiltaget gør det, det skal.

Anne Mette W. Nielsen mener også, at det er vigtigt, at ændringerne ikke går ud over den sårbare gruppe af unge mennesker.

• Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at de ændringer ikke går ind og forstyrrer det, der har været hovedfokus med kulturpasset, nemlig at få de unge, som står uden for mange forskellige samfundsmæssige fællesskaber, tættere ind i kulturlivet, siger hun.

Ministerens anerkendelse af, at kulturpasset ikke har haft den indvirkning, man havde håbet på, møder også kritik fra Anne Mette W. Nielsen.

• Det er faktisk ret hurtigt, at man har sluset nogle unge ind i nogle sammenhænge, som tilhører det brede institutionaliserede kulturliv. Det vil jeg umiddelbart som forsker og med kendskab til den her gruppe sige er et relativt højt tal på relativt kort tid.

Kulturminister Zenia Stampe skriver i en kommentar, at justeringen i kulturpasmidlerne sker for at "sikre, at midlerne bliver brugt til gavn for de allermest sårbare unge".

• Men regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan kulturpasset fra 2027 skal være. Jeg glæder mig derfor til at drøfte det med ordførerne, herunder både hvordan vi opfylder regeringsgrundlagets mål om at udvide ordningen, samtidig med at vi fastholder et stærkt fokus på de mest sårbare unge.