Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Hvor står AC Horsens og Sønderjyske efter transfervinduets lukning? | tvSyd
September 3, 2026News

Hvor står AC Horsens og Sønderjyske efter transfervinduets lukning? | tvSyd

5 min readNo likesNo comments

Hvor står AC Horsens og Sønderjyske efter transfervinduets lukning? | tvSyd

Det blev en stille aften i AC Horsens, mens Sønderjyskes aktivitet på transfermarkedet var glohed helt til det sidste.

Sommerens transfervindue lukkede i Danmark onsdag aften klokken 23.59. De to superligaklubber i tvSyds sendeområde har grebet perioden forskelligt an.

I følgende analyse udtrykker tvSyds superligakorrespondent Daniel Just Schram sine tanker om, hvor AC Horsens og Sønderjyske er stillet i resten af sæsonen i Superligaen.

Det har hele tiden været forventningen, at transfervinduet i AC Horsens skulle være en rolig omgang. Seks spillere er kommet til, mens otte spillere har forladt klubben.

Klubbens sportsdirektør Esben Hansen er overordnet set tilfreds med horsensianernes vindue, da man stort set har fulgt sin plan til dørs.

Valassina Diomande fra Sandvikens IF

Kelvin Ehibhatiomhan fra Reading

Anestis Tricholidis fra Sandnes Ulf

Kristian Kirkegaard til Silkeborg IF

Alexander Ludwig (kontraktudløb)

Kwaku Karikari til FK Zeleznicar

Muhamet Hyseni til Farul Constanta

Den mest markante tilgang må siges at være den engelske angriber Kelvin Ehibhatiomhan, som har scoret tre mål i sine første fem kampe.

Hvis AC Horsens skal overleve i Superligaen, kræver det blandt andet en mand med mål i støvlerne. Ud fra det korte bekendtskab må man sige, at ham har oprykkerne fundet i den høje englænder.

Størstedelen af de spillere, som har forladt AC Horsens denne sommer, var breddespillere. Derfor lyder otte afgange nok som mere, end hvad der egentlig har forladt klubben.

De mest markante afgange har været venstre back Christ Tapé, som blev klubbens største salg i juli, og offensivspiller Kristian Kirkegaard, der noget overraskende blev solgt til ligakonkurrenterne fra Silkeborg IF tirsdag.

runde: Nederlag på 2-1 til FC Midtjylland

runde: Nederlag på 2-0 til Brøndby IF

runde: Nederlag på 3-2 til Viborg FF

Kirkegaards afgang er overraskende, fordi det ikke var en del af planen at sælge ham, ifølge sportsdirektør Esben Hansen.

Den 28-årige midtbanespiller har også vist sig som en profil for østjyderne med mål og flere assists i starten af sæsonen.

Derfor kan det virke spøjst, at AC Horsens går med til at sælge ham sent i transfervinduet til et hold, som man potentielt skal kæmpe om at undgå nedrykning med.

Salget siger dog også noget om den tro på egne evner, som klubben har. Sportsdirektør Esben Hansen udtalte i kølvandet på salget af Kristian Kirkegaard, at man ikke havde i sinde at hente en erstatning udefra, da man følte sig godt dækket ind på Kristian Kirkegaards position.

FC Nordsjælland - 13 point (har spillet en kamp mindre)

FC København - 12 point (har spillet en kamp mindre)

AC Horsens hentede tidligt i vinduet de to finske spillere Jimi Tauriainen og Julius Körkkö, hvoraf førstnævnte viste lovende takter i seneste kamp mod Viborg FF med to assist.

Den tidligere Chelsea-spiller startede sågar inde foran Kristian Kirkegaard, som indledte opgøret på bænken.

Derfor må man overordnet sige, at AC Horsens kommer styrket ud af sommerens transfervindue.

Fra et roligt transfervindue i Horsens til det stik modsatte i Haderslev.

Sønderjyske hentede 12 nye spillere, mens de sagde farvel til ni spillere. Derudover er der skiftet flere stabsmedlemmer, hvor den mest markante ændring er på cheftrænerposten, da Fatah Abdirahman har afløst Thomas Nørgaard.

Stefan Velkov fra Vejle Boldklub

Osaze De Rosario fra Seattle Sounders FC

Alexander Munksgaard fra Kristiansund BK

Jacob Steen Christensen fra Molde

Brynjar Ingi Bjarnason fra Greuther Fürth

Mathias Olesen fra Greuther Fürth

David Boison Frimpong fra Medeama SC

Bubacarr Tambedou fra FCI Levadia

Magnus Jensen til FC Midtjylland

Alberto Vogtman (kontraktudløb)

Albert Rrahmani til Nykøbing FC (leje)

Alexander Lyng til FC Fredericia

Det bliver sjældent en succes på den korte bane at skifte så mange personer ud på samme tid. Starten på det "nye" Sønderjyske er da heller ikke begyndt som håbet med en aktuel sidsteplads efter de første seks spillerunder.

Spillemæssigt har det set lovende ud i perioder, men sønderjydernes sæson har indtil videre også været præget af personlige fejl og for store udfald.

runde: Nederlag på 3-2 til FC Midtjylland

runde: Nederlag på 3-2 til Brøndby IF

runde: Nederlag på 3-0 til FC Nordsjælland

runde: Nederlag på 3-1 til FC København

Klubben har sagt farvel til flere profiler, hvorfor man hurtigt kan komme til at konkludere et svækket Sønderjyske-hold efter transfervinduets lukning.

Den vogn frister mig at hoppe med på, for jeg tror ikke, at man kommer til at se et hold, der kommer til at spille med i mesterskabsspillet.

Den forventning ville jeg dog nok ikke have uanset hvad. Sønderjyske opererer med et af de mindste, hvis ikke det mindste, budget i Superligaen, hvorfor deres økonomi tilsiger dem en plads i den nederste del af Superligaen.

Trods det har Sønderjyske alligevel hentet flere spillere på et niveau, som de ikke kunne tiltrække for to år siden.

Størstedelen af de nye spillere er kommet til klubben, efter sæsonen er gået i gang. Derfor har det været vanskeligt for Fatah Abdirahman at slå sig fast på en idealopstilling.

Den store udskiftning svækker det relationelle mellem spillerne, og det skal de selvfølgelig få løst hurtigst muligt.

En vigtig pointe er også at se på, hvem Sønderjyske har spillet imod i starten af sæsonen. Med undtagelse af OB har de mødt fem af de hold, som må formodes at spille med i mesterskabsspillet i foråret.

Nu venter en periode, hvor man møder oprykkerne AC Horsens og Lyngby Boldklub samt Randers FC. Kommer der ikke sejre i de kampe, vil jeg gerne sige, at Sønderjyske er svækkede.

Men lige nu vil jeg lade tvivlen komme dem til gode.

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter. Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

horsensviborgfredericiahaderslevvejlekoebenhavnranderssilkeborg

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy