
Holder stort flyttesalg: Specialbutik lukker i Aarhus
Holder stort flyttesalg: Specialbutik lukker i Aarhus
Efter et år lukker en specialbutik i Markedshallen Nicolinehus.
DeliDrop rykkede ind i Markeshallen sidste år, men nu flytter de ud igen.
Det skriver direktør og stifter Inge Müller i et Facebook-opslag ifølge Århus Stiftstidende:
“Vi har erfaret, at Delidrop Foodlab passer bedre til et mere klassisk butiksmiljø, hvor kunderne kommer med intentionen om at gå på opdagelse blandt specialiteter og gaver.
Derfor har vi valgt at samle vores kræfter i Kolding Storcenter, hvor vi tror på, at rammerne passer endnu bedre til vores koncept,” lyder det.
DeliDrop er en dansk virksomhed, der specialiserer sig i at sælge innovative fødevarer fra danske iværksættere.
Det sker med fokus på bæredygtighed, kvalitet og mangfoldighed, for DeliDrop tilbyder nøje udvalgte produkter, der tager hensyn til miljø, mennesker og klima.
“Vores koncept går ud på, at vi har en masse lækre drikkevarer og snacks fra små danske producenter, som kan noget helt særligt og især også fra de iværksætter, som virkelig bidrager til den danske madscene og gør, at vi bliver ved med at være i front,” fortalte Inge Müller i forbindelse med åbningen.
Der er flyttesalg i butikken til og med den 8. august.
Her kan du spare 20 procent på alle varer.