Kunstig intelligens eksploderer i jobannoncerne | Penge | DR
Kunstig intelligens eksploderer i jobannoncerne | Penge | DR
Kunstig intelligens fylder stadig mere på arbejdsmarkedet.
Det kan blandt andet ses i danske jobannoncer, hvor begreber som AI og kunstig intelligens optræder langt oftere end tidligere.
Hos Jobindex, der er en online jobportal, er antallet af jobannoncer, hvor AI indgår, steget med 300 procent i årets første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.
Det fortæller Thomas Røn Larsen, der er administrerende direktør i Jobindex.
-
Vi kan se en ret stor udvikling. I første kvartal sidste år havde vi 1.500 annoncer, hvor AI som ord indgik. I første kvartal i år var tallet 5.000, siger han.
-
Det er jo en voldsom udvikling, der er sket inden for bare det seneste år. Så det er noget, der stiger utrolig hurtigt.
Ifølge Thomas Røn Larsen tyder udviklingen på, at AI er ved at blive en mere almindelig del af virksomhedernes hverdag.
Jobindex har årligt omkring 300.000 jobannoncer online fra mange forskellige typer virksomheder.
En gennemgang af annoncerne viser ifølge Thomas Røn Larsen, at efterspørgslen efter viden om og erfaring med kunstig intelligens spreder sig over flere jobtyper.
I den ene ende af skalaen søger virksomheder medarbejdere, der kan hjælpe med at indføre AI-værktøjer i organisationen.
- Det er nogle, der kan komme ind på konsulentniveau og hjælpe med at få AI integreret i virksomhederne, forklarer Thomas Røn Larsen.
I den anden ende af spektret er der efterspørgsel efter mere specialiserede profiler med forskningsbaseret viden. Til gengæld fylder midtergruppen ifølge Jobindex endnu ikke så meget.
- Vi begynder at se, at der bliver efterspurgt flere generalister. Det er nogle, som har en knap så nørdet baggrund, men som kan komme ind og hjælpe sådan nogle som mig med, hvordan AI kan indgå som en del af de redskaber, jeg bruger til daglig, siger Thomas Røn Larsen.
Thomas Røn Larsen sammenligner udviklingen med tidligere tiders krav til digitale kompetencer.
For år tilbage stod der i mange jobannoncer, at kandidaten skulle have pc-kørekort. Senere blev det almindeligt, at man skulle kunne bruge Office-pakken.
- De seneste 10-15 år har det været Office-pakken, man skulle være bekendt med. Vi tror, at det i de kommende år bliver sådan, at man skal kende de forskellige LLM’er, altså store sprogmodeller, på navneniveau, siger Thomas Røn Larsen.
Selv om kunstig intelligens ofte forbindes med it og teknologi, er udviklingen ikke forbeholdt it-branchen.
AI-baserede værktøjer findes også i blandt andet velfærdsfag og almindelige kontorjob.
Thomas Røn Larsen forklarer, at der er stor forskel på, hvor meget AI bliver brugt i forskellige brancher. Det viser en undersøgelse, Jobindex har lavet blandt 10.000 jobkandidater.
- Den branche, hvor man bruger det allermindst, er ikke overraskende landbruget. Den branche, hvor det fylder allermest, er it, siger han.
En af de brancher, som har taget kunstig intelligens til sig, er forsikringsbranchen. Derfor har fagforeningen Forsikringsforbundet også øje på udviklingen, fordi det betyder noget for deres medlemmers arbejdsliv.
For når arbejdsmarkedet forandrer sig, så får det indflydelse på den enkelte. Derfor opfordrer forsikringsforbundet til, at man ser på, hvad det er for medarbejdere, man har.
- Der skal noget kompetenceudvikling til. Så jeg synes, at vi skal kigge ind i, at arbejdsgiverne sikrer, at de rigtige medarbejdere har de rigtige AI-kompetencer, siger Lars Poul Øelund Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet.
Han og forbundet har et klart ønske om, at virksomhederne ikke bare søger efter AI-medarbejdere i blinde.
- Vi foretrækker, at man har lagt en plan, altså en overordnet plan for, hvordan virksomheden kan implementere de her ting.
Og selvom der hos Forsikringsforbundet er begejstring for det nye, så er der også en bagside, lyder det.
- Jeg synes, vi skal være lidt bekymrede, for det går så stærkt. For det her kommer virkeligt til at forandre ting. Det gør, vi skal være bekymrede. Men vi skal ikke stille os over i hjørnet og tænke, at vi ikke kan gøre noget, fastslår Lars Poul Øelund Helvard.