July 4, 2026News

Helvedeslarve er syvdoblet på et år i Luxembourg. Nu skal en fugl bekæmpe den | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Helvedeslarve er syvdoblet på et år i Luxembourg. Nu skal en fugl bekæmpe den | Indland | DR

Det er ikke kun i Danmark, at de små hår fra en larve flyver rundt og giver udslæt og kløe.

Flere europæiske lande har i de seneste måneder været plaget af 'larven fra helvede', som egeprocessionsspinderen er blevet døbt.

I Luxembourg by fjernede de sidste år 25 reder fra den berygtede larve. I år har de fjernet 180 reder i byen, siger Jimmy Gales fra byens parkforvaltning til mediet RTL Luxembourg .

Herhjemme er der store problemer med larven.

I Odense er flere legepladser og en børnehave lukket , ligesom en genbrugsstation også er lukket. Flere oplever nemlig udslæt og kløe på grund af larvens små brandhår, der hvirvler rundt i luften.

Ifølge RTL Luxembourg vil flere kommuner i Luxembourg nu sætte redekasser op til mejser. For den er en af de få fuglearter, som spiser den særlige larve, og derfor vil Luxembourg altså nu forsøge at bekæmpe larven med flere mejser.

Og det er ikke en dum idé, lyder det fra direktøren på det naturhistoriske museum Naturama, Heikko Buch-Illing.

  • Mejsen er i stand til at pille hårene fra. Fjerdragten på mejsen vil ikke blive påvirket af gifthårene, så hårene har ikke mulighed for at trænge ind i kroppen på mejsen, siger han.

Man ville godt kunne overføre idéen fra Luxembourg til Danmark, men det er ikke sikkert, at det fjerner hele problemet.

  • Egeprocessionslarver er ikke hovedføden for mejsen. Men det vil helt sikkert have en effekt. Om effekten er stor nok, kommer an på, hvor mange larver der er, siger han.

Både flagermus og torntægen er også naturlige fjender for egeprocessionsspinderen, fortæller Heikko Buch-Illing.

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) har oplyst, at han vil samle relevante myndigheder og lave en koordineret indsats for at holde larven i skak.

odensertl-luxembourg

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy