Tusindvis deltog i heltebegravelse for dømt krigsforbryder - TV 2

Tusindvis af mennesker var mandag samlet i den serbiske hovedstad Beograds gader for at følge en kiste på dens vej mod kirken, hvor den skulle sættes i jorden.

Få dage inden var kisten landet i Beograd, fragtet af et regeringsfly.

Ombord var kisten svøbt i det serbiske flag, og den blev kort efter landing båret ud af serbiske soldater.

3. september landede Ratko Mladic' kiste i Beograd, Serbien og blev båret ud af det serbiske militær. Foto: Reuters Tv / Ritzau Scanpix

En heltebegravelse for manden i kisten.

Men begravelsen har skabt international røre.

En stor menneskemængde var mødt op i Beograd for at mindes den afdøde officer. Foto: Uros Arsic / Ritzau Scanpix

For flyets afgangslufthavn var Haag, hvor den afdøde officer, der lå i kisten, havde siddet fængslet på livstid helt op til sin død.

Dømt for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Med fuld æresbevisning er "slagteren fra Bosnien", den dømte krigsforbryder Ratko Mladic, mandag blevet begravet i sit hjemland.

Serbiske soldater bar Ratko Mladic' kiste ud af kirken ved begravelsesceremonien mandag. Foto: Uros Arsic / Ritzau Scanpix

I et land, der er kandidat til et EU-medlemskab, har tusindvis af mennesker mandagen igennem hyldet den bosnisk-serbiske officer for hans rolle under krigen i Bosnien-Hercegovina i 90'erne.

Den selvsamme rolle, han sad i fængsel på livstid for.

I 1995, mens krigen i Bosnien-Hercegovina buldrede efter opløsningen af Jugoslavien, indtog bosnisk-serbiske styrker med Ratko Mladic i spidsen byen Srebrenica.

Ratko Mladic var de facto øverstkommanderende af de serbiske styrker i Bosnien-Hercegovina, 10. august 1993. Foto: Gabriel Bouys / Ritzau Scanpix

Mladic' styrker henrettede på få dage systematisk mere end 8000 bosniakker, der udgør den muslimske del af landets befolkning.

Efterfølgende undersøgelser af de tusindvis af lig har vist, at mange af ofrene havde deres hænder og fødder bundet og viste tegn på lemlæstelse.

I foråret 1993 erklærede FN byen Srebrenica for en af seks "sikre zoner" for den muslimske del af landets befolkning, bosniakkerne.

Det betød, at byen og dens beboere skulle være beskyttet af hollandske FN-styrker.

Men det skulle vise sig ikke at være tilfældet.

I juli 1995 gik bosnisk-serbiske styrker ind i Srebrenica.

Mens de brændte huse og skabte kaos på vejen ind, flygtede tusindvis af bosniakker til den nærliggende by Potočari, hvor 200 FN-tropper var udstationeret.

Men FN's styrker var i undertal og selv med forstærkning fra NATO i luften, måtte de til sidst overgive sig.

Det betød, at de bosnisk-serbiske styrker – med Ratko Mladic i spidsen – kunne indtage Srebrenica og gennemføre massakren i Srebrenica.

Massakren er siden kategoriseret som det største massemord siden Anden Verdenskrig. Bag den stod Ratko Mladic eller "slagteren fra Bosnien".”

Et par måneder efter massakren i Srebrenica sluttede krigen i Bosnien-Hercegovina med den såkaldte Dayton-aftale.

Men Ratko Mladic' navn blev langt fra glemt.

Ratko Mladic steg hurtigt i graderne under krigen i Bosnien-Hercegovina, 15. februar 1994. Foto: Pascal Guyot / Ritzau Scanpix

Da Serbien i 2009 ansøgte om medlemskab i EU, stod man over for et problem.

Landet havde allerede i 2002 forpligtet sig til aktivt at understøtte Ratko Mladics udlevering til FN's krigsforbryderdomstol i Haag.

Siden den amerikansk forhandlede fredsaftale i 1995 havde Mladic nemlig været internationalt sigtet for krigsforbrydelser – og derfor holdt sig skjult.

Mindst 8372 mennesker blev dræbt under massakren i Srebrenica i juli 1995. Foto: Elvis Barukcic / Ritzau Scanpix

Men EU ønskede ikke at fortsætte forhandlingerne, før Mladic – blandt flere andre sigtede – blev udleveret.

Det skete så i maj 2011, hvor den tidligere militære leder blev fanget af serbisk politi i en landsby i det nordlige Serbien.

I 2017 blev han af Krigsforbryderdomstolen idømt livsvarig fængselsstraf for blandt andet folkedrabet i Srebrenica samt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under krigen i Bosnien-Hercegovina.

Ratko Mladic fotograferet under den sidste høring i appelsagen ved FN's Krigsforbryderdomstol, 8. juni 2021. Foto: Jerry Lampen / Ritzau Scanpix

Alligevel blev han mandag hyldet ved sin begravelse i Beograd.

Måden, krigen bliver fortolket, er meget forskellig i de tidligere jugoslaviske lande og også blandt de forskellige befolkninger i landene, fortæller Zlatko Jovanovic, der er ph.d. i jugoslavisk historie på Københavns Universitet.

Derfor er der i Serbien i dag to fløje, når det gælder fortællingen om Ratko Mladic, lyder det.

• Én, der anerkender Mladic som dømt krigsforbryder, og en anden, der fortsat fremhæver, at Mladic beskyttede bosniske serbere i krigen i 90’erne, siger Zlatko Jovanovic.

Derfor kan begravelsen af en krigsforbryder pludselig få stor betydning – både for Serbien og for EU.

Selvom Ratko Mladic mandag fik en statsbegravelse, var Serbiens præsident, den højrenationalistiske Aleksandar Vucic, ikke til stede.

Officielt fordi han fik besøg af Usbekistans præsident.

Men ifølge Zlatko Jovanovic kan det meget vel være en opfundet undskyldning til lejligheden. For Vucic er kendt for at forsøge at balancere flere forskellige interesser på samme tid:

• Han er populist. På den her måde prøver han at undgå at komme i konflikt med EU, men samtidig ikke fremstå dårligt i de serbiske nationalisters øjne, siger han.

Aleksandar Vucic har bevaret tætte forbindelser til Rusland trods landets invasionskrig i Ukraine. Foto: Marko Djurica / Ritzau Scanpix

Mens mange af Vucics støtter tilhører den fløj, der hylder Mladic som krigshelt, har EU og det internationale samfund taget skarp afstand fra statsbegravelsen af en dømt krigsforbryder.

EU's kommissær for udvidelse, Martha Kos, meldte fredag ud, at hun havde aflyst et besøg til Serbien i protest mod begravelsen.

• Den glorificering, der omgiver hans død, er uforenelig med de værdier, som EU-sporet bygger på, skriver hun i et opslag på X .

Beograds gader var mandag fyldt af mennesker, der mindedes den afdøde Ratko Mladic. Foto: Andrej Cukic / Ritzau Scanpix

Selvom Serbien har status af kandidatland, har landet under Vucic rykket sig længere væk fra EU. Det er begravelsen et klart symbol på, lyder det fra TV 2s EU-korrespondent Lise Toft Hessellund.

• Det handler ikke kun om en begravelse, der er kontroversel nok i sig selv, men også om, hvorvidt Serbien deler de værdier, man skal leve op til for at blive medlem, siger hun.

Lise Toft Hessellund understreger, at Serbien fortsat er kandidatland og vil blive ved med at være det.

• Men det er en hovedpine for Bruxelles. Begravelsen bliver et symbol på, hvor svært det er for Serbien at komme tættere på EU, når de samtidig kæmper med at gøre op med en nationalistisk arv fra Balkankrigene, siger hun.

Selvom Vucic kæmper for at tilgodese sine nationalistiske støtter, ønsker omkring halvdelen af serberne fortsat et medlemskab af unionen.

Ratko Mladic blev 84 år gammel. Foto: Uros Arsic / Ritzau Scanpix

Samtidig er landet alene i kraft af sin status som kandidatland allerede så integreret med EU i form af blandt andet visumregler og økonomiske samarbejder, at det er noget nær umuligt at trække sig helt, forklarer Zlatko Jovanovic.

• Derfor er det ofte mere snak, end det reelt er handling, når han taler om afstand til EU, siger han.

Ratko Mladic blev 84 år gammel. Han døde efter flere slagtilfælde i fængslet i Haag.