300.000 boligejere afvist: Står til selv at betale 'urimelige dummebøder' | Penge | DR

Strafrenter til danske boligejere er både "urimelige" og "krænker" hans retsfølelse.

Sådan sagde skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) 1. juli, hvor han kom med et klart løfte til cirka 500.000 boligejere, som uforskyldt har fået en renteregning af skattevæsnet.

Strafrenten var kommet, fordi de skandaleramte ejendomsvurderinger er mange år forsinket, og nu ville ministeren træde til og lave lovgivning, der giver boligejerne renteregningen tilbage.

I starten af juli sammenlignede Jakob Engel-Schmidt skattevæsnets strafrenter med "dummebøder":

Men det er ikke alle ramte boligejere, som får deres strafrenter tilbage i lommen.

Det bekræfter Skatteministeriet i et svar til DR.

Cirka 300.000 boligejere har fået strafrenter , fordi de i forbindelse med deres forskudsopgørelser i 2024 og 2025 har fået en forkert skatterabat.

Det skyldtes, at skattevæsnets systemer på det tidspunkt ikke kunne finde ud af at trække to tal fra hinanden. Og de boligejere får ikke deres betalte renter tilbage.

• Kompensationsordningen omfatter renter og procenttillæg, der opstår, fordi årsopgørelsen genoptages i forlængelse af en udsendt ejendomsvurdering

• Kompensationsordningen dækker ikke de renter, som skyldes, at skatterabatten på forskudsopgørelsen for 2024 og 2025 ikke er beregnet på tværs af ejendomsværdiskat og grundskyld og derfor kan være for stor for disse indkomstår, oplyser ministeriet.

Ifølge juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen er det ulovligt at opkræve strafrenterne hos de 300.000 boligejere:

Den manglende håndsrækning til de 300.000 boligejere vækker ikke megen forståelse hos to førende eksperter.

• Jeg ser ikke, at der er nogen hjemmel i lovgivningen til her at fravige forvaltningsrettens klare udgangspunkt. Borgerne skal behandles lige, siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet.

Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen fra Københavns Universitet har tidligere kaldt strafrenterne for "lovstridige". Han erkender dog, at der er tale om en politisk prioritering, hvem der skal have tilbagebetalt renterne, men her ophører forståelsen brat.

• Der er nogle borgere, der får pålagt en økonomisk byrde, som efter min bedste vurdering ikke har en hjemmel i loven.

• Og det er jo ulovligt. Så det er jo et retsbrud og i sig selv en alvorlig konsekvens, siger Rasmus Grønved Nielsen.

Jakob Engel-Schmidt stiller ikke op til interview om sagen. I stedet har ministeriet sendt et skriftligt svar, hvor ministeren kalder det en kendt problemstilling, som han sammen med partierne bag de nye ejendomsvurderinger vil se på igen.

Hermed står de 300.000 boligejere i en anden situation end cirka en halv million andre. Den halve million står ifølge skatteministeren til at blive en del af en kompensationsordning og hermed få deres strafrenter tilbagebetalt.

Strafrenterne for den halve million boligejere er opstået, fordi skattevæsnet på grund af de massive forsinkelser har været nødsaget til at lave såkaldte foreløbige ejendomsvurderinger, som boligejerne er blevet beskattet af.

For eksempel fik alle landets cirka 3,1 millioner boligejere en foreløbig 2022-vurdering i september 2023, hvor de hverken kunne gøre indsigelse eller klage.

Den vurdering blev de så beskattet af i 2024, hvor det nye boligskattesystem trådte i kraft.

Nu er skattevæsnet så godt i gang med at sende de endelige 2022-vurderinger på gaden - flere år efter planen - og det er her, at renteklemmen kan opstå.

For hvis den endelige vurdering viser sig at være højere, end den foreløbige vurdering, som boligejerne blev beskattet af forrige år, så vil det formentlig betyde, at boligejeren skal punge ud igen.

Hvis det er tilfældet, vil boligejeren få en ny årsopgørelse fra skattevæsnet, hvor det fremgår, at de skal indbetale det skyldige beløb plus renter. Men renterne skal boligejerne nu have tilbage, mener ministeren.

• Det krænker min retsfølelse, at skatteborgere skal bøde for forsinkede ejendomsvurderinger, de ikke kender størrelsen på. Det er ikke et retssamfund værdigt, tordnede skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) i en pressemeddelelse.

300.000 boligejere står i en lignende situation, uden at der er en hjælpende hånd på vej fra skatteministeren. De har nemlig fået en forkert skatterabat,

Ved overgangen til det nye skattesystem i 2024 ville politikerne undgå, at boligejere pludselig blev mødt med øget boligskat, fordi deres ejendomsvurderinger var steget markant.

Derfor indførte man skatterabatten, der sikrede, at boligejere, der ejede deres ejendom før 31. december 2023, ikke oplevede store stigninger i deres boligskat som følge af de nye boligskatteregler.

Problemet var dog, at systemet til forskudsopgørelser i hverken 2024 eller 2025 kunne regne rabatten korrekt ud, når den ene boligskat steg og den anden faldt, hvilket var et bevidst politisk valg, fordi man ellers ikke kunne få systemet klar til tiden.

Hermed opstod en ekstraregning.

Derfor havde skattevæsnet som en slags nødløsning planlagt, at de ramte ejere automatisk så skulle have et tillægslån, som også blev forrentet løbende.

Men 300.000 boligejere fravalgte den løsning og skulle derfor hoste op med pengene senest i forbindelse med årsopgørelsen. Og indtil da kom der løbende renter på.

I et skriftligt svar lyder det fra Skatteministeriet, at den forkerte skatterabat skyldtes, at 'den trinvise implementering af Boligskatteforliget i personskattesystemerne'.

• Det er aftalt i forligskredsen på ejendomsområdet, og der er lovgivet herom, herunder om muligheden for via et tillægslån at indefryse de restskatter, som skyldes den manglende tværgående beregning af skatterabatten, skriver ministeriet.

Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen giver ikke meget for Skatteministeriets forklaring om, at den forkerte skatterabat er politisk bestemt.

• Grunden til, at det krænker retsfølelsen, er fordi det går imod almindelige retsprincipper. Og det gør det jo i begge tilfælde. Så det er svært at finde en god faglig forklaring på, hvorfor de to forhold skal behandles forskelligt, siger han.

DR Nyheder har bedt skatteministeren om at svare på kritikken og sendt ministeriet en række spørgsmål.

Ministeren stiller ikke op til interview og siger i et skriftligt svar, at det ville være "rimeligt", hvis de 300.000 boligejere også blev omfattet, selv om det i gennemsnit "kun er renter på 20 kroner".

• Det er en problemstilling, som er kendt af både forligskredsen og Folketinget, og som jeg kommer til at se på sammen med dem igen. Men flere års problemer bliver desværre ikke løst på få uger – og heldigvis har vi sikret, at problemet ikke opstår igen, siger han.