Søndagens valg i Tyskland kan ende med en konge uden et kongerige | Udland | DR

Der er nok ingen tvivl om, at Alternative für Deutschland (AfD) hiver sejren i land på søndag, når stemmerne fra delstatsvalget i Sachsen-Anhalt er talt op.

I hvert fald ikke, hvis man følger samtlige de meningsmålinger, der har været op til valget. De er meget enige om, at AfD får mere end 40 procent af stemmerne. Ikke mindst på grund af den karismatiske leder i delstaten, Ulrich Siegmund.

Det vil i så fald være første gang, at det nationalkonservative parti kan få mulighed for at danne en delstatsregering. Men sker det så?

Der er flere scenarier at kigge på, når stemmerne er talt endelig op mandag, dagen efter valget. De scenarier har DR's internationale korrespondent, Steffen Gram, inviteret gæster ind i studiet for at vende i denne uges Verden ifølge Gram .

AfD får absolut flertal. Et sådant scenarie kræver enten, at partiet får over halvdelen af stemmerne, eller at nogle af de partier, der deltager i valget, ikke får stemmer nok til at kravle over spærregrænsen på fem procent.

Det gamle borgerlige FDP (Frie Demokratiske Parti) ligger på to til fire procent i målingerne. Det nye BSW (Bündis Sahra Wagenknecht), der blev stiftet i 2024 af den tidligere politiker fra det venstreorienterede Die Linke (Venstre), roder lige under spærregrænsen, mens Die Grünen (De Grønne) i målingerne krabber sig lige over spærregrænsen.

De Grønne kan blive afgørende, for hvis De Grønne kommer i Landdagen, ser AfD ikke ud til at få absolut flertal.

Men når der efter valget skal stemmes i Landdagen, så vil AfD stå forholdsmæssigt stærkere, hvis de partier, der ikke kommer ind, ikke kan stemme imod partiet.

Det, der stækker AfD's gøren og laden, er, at efterretningstjenesten i Sachsen-Anhalt tilbage i november 2023 kategoriserede AfD som et højreekstremistisk parti, som er farlig for samfundet.

Det betyder, at partiets medlemmer kan overvåges og aflyttes. Så hvis AfD får magten i delstaten, vil chefen for regionens efterretningstjeneste miste jobbet som noget af det første, fortæller DR's korrespondent i Tyskland, Steen Nørskov.

Hvis de øvrige etablerede partier vil opretholde den omtalte ”brandmur”, så skal de mønstre et flertal mod at samarbejde med AfD.

Og for at mønstre det flertal, vil CDU som det sandsynligvis næststørste parti være tvunget til at danne en bred koalition. En sådan regering vil skulle bestå af CDU, Die Linke, SPD og Die Grünen.

Men det scenarie virker nærmest umuligt, da CDU har besluttet på en partikongres, at det ikke vil samarbejde med det venstreorienterede Die Linke.

CDU kan forsøge at danne en mindretalsregering med for eksempel SPD, der dog ikke er spået noget stort valg med bare syv til ni procent af stemmerne. Den regering vil så være afhængige af skiftende støtte fra sag til sag.

Denne model vil være ekstrem skrøbelig, da partiet skal søge opbakning til sine lovforslag hos de andre ideologisk spredte partier.

Brud på brandmuren: En koalition mellem de to største partier, AfD og CDU, vil sikre et solidt og komfortabelt flertal.

Men det scenarie anses for meget usandsynligt, fordi CDU har udstedt et klart forbud mod ethvert samarbejde med AfD. Så sent som i sidste uge understregede partiformand og kansler Friedrich Merz, at det absoluit ikke kommer til at ske.

Samtidig afviser 60 procent af vælgerne i Sachsen-Anhalt også den model, viser en måling fra instituttet Infratest Dimap i juli.

Enten lykkes det AfD at udnytte spærregrænsereglerne til at opnå absolut flertal, eller også kastes Sachsen-Anhalt ud i uger med kaotiske forhandlinger om en historisk bred og skrøbelig koalition på tværs af hele det resterende politiske spektrum for at holde AfD ude af regeringskontorerne.

Der er altså fortsat en lang række udeståender, men én ting er dog helt sikkert: Det sidste ord er ikke sagt i denne sag.

Hør udsendelsen om valget i Sachsen-Anhalt på søndag i Verden ifølge Gram her: