Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

July 29, 2026News

Han var central i USA's coronahåndtering – nu nægter han at svare på spørgsmål - TV 2

2 min readNo likesNo comments

Han var central i USA's coronahåndtering – nu nægter han at svare på spørgsmål - TV 2

Fauci ønskede ikke at afgive forklaring. Begrundelsen var, at hans modstandere ifølge Fauci er besat af at få ham retsforfulgt. Foto: Anna Moneymaker / Ritzau Scanpix

Anthony Fauci, der er læge, statsepidemiolog og en central skikkelse under USA's håndtering af coronakrisen, nægtede at afgive forklaring under en høring i Senatet onsdag.

Høringen var indkaldt af den republikanske senator Rand Paul og omhandlede Faucis viden om coronapandemiens udspring samt hans håndtering af coronakrisen.

Anthony Faucis begrundelse for ikke at afgive forklaring var, at Rand Paul ifølge Fauci har "en åbenlys besættelse" af at få lægen retsforfulgt.

  • Den eneste årsag til, at senator Paul har kaldt mig ind foran denne kommitté (Senatets udvalg for indenlandsk sikkerhed og regeringsanliggender, red.), er for at få mig til at sige noget, hvad som helst, der kan retfærdiggøre hans gentagne offentlige løfter om, at jeg – med hans ord – vil "ende bag tremmer", lød det fra Fauci i Senatet onsdag.

Rand Paul har ofte påstået, at det amerikanske sundhedsinstitut NIH før 2020 finansierede virusforskning i Wuhan i Kina, hvilket ifølge ham bidrog til, at pandemien opstod. De første coronatilfælde blev fundet i Wuhan.

Det har Anthony Fauci gentagne gange afvist, og der findes ingen beviser for, at virussen blev konstrueret i et laboratorium.

Anthony Fauci rådgav først Donald Trump og derefter Biden under coronapandemien.

Da virussen begyndte at sprede sig i USA, blev han hurtigt et kendt ansigt ved – sammen med Trump – at stå for de daglige pressebriefinger i Det Hvide Hus.

Fauci har flere gange modtaget dødstrusler for sin håndtering af pandemien. Den amerikanske højrefløj mente, at han overdrev faren ved coronavirus og ville skade den amerikanske økonomi ved at lukke landet ned.

Lægen var flere gange på kant med Trump under coronakrisen, da han modsagde præsidentens udmeldinger om virusset.

Den amerikanske præsident har da også før onsdagens høring givet sit besyv med på sit eget sociale medie, Truth Social .

Her skriver han, at Faucis idéer under coronapandemien var "skøre", og støtter teorien om, at coronavirusset stammer fra et laboratorium i Kina.

  • Jeg ringede til Biden for at fortælle ham, at Fauci var dårlige nyheder og enten ikke anede noget eller var uærlig, lyder det.

Joe Biden benyttede sine sidste timer som præsident i januar 2025 på at benåde Anthony Fauci for at beskytte ham mod "hævn" fra Donald Trump.

Donald Trump ophævede Anthony Faucis sikkerhedsbeskyttelse 25. januar 2025 på trods af, at Fauci har modtaget dødstrusler på baggrund af sin håndtering af pandemien.

Anthony Fauci har været indkaldt til mere end 250 høringer i Kongressen. Det er første gang, at han har påberåbt sig retten til ikke at afgive forklaring.

sundhedkonfliktrand-paul

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy