Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

BTS boykotter Grammy efter ny kategori: 'Vores musik skal høres for det, den er' | Kultur | DR
July 30, 2026Culture

BTS boykotter Grammy efter ny kategori: 'Vores musik skal høres for det, den er' | Kultur | DR

2 min readNo likesNo comments

BTS boykotter Grammy efter ny kategori: 'Vores musik skal høres for det, den er' | Kultur | DR

Verdens største k-pop-boyband er tilbage efter flere års pause og har med comeback-albummet ’Arirang’ og hittet ’Swim’ sat hitlisterne i brand globalt.

Men selvom det umiddelbart ligner opskriften på en Grammy-succes, kommer den sydkoreanske gruppe BTS ikke til at hente statuetter hjem, når musik fra hele verden hyldes til næste års prisuddeling.

BTS har nemlig besluttet ikke at indsende deres musik til Recording Academy, der uddeler Grammy-priserne. Derfor kan gruppen heller ikke blive nomineret.

Boykotten kommer, efter at Grammy har oprettet fem nye kategorier, herunder bedste asiatiske pop, og her skal de nominerede sange indeholde "meningsfuld brug af et asiatisk sprog".

Gruppen blander ofte koreanske og engelske sangtekster, men deres single ’Swim’ synges udelukkende på engelsk og vil dermed ikke kunne blive nomineret i den nye kategori.

  • Vi håber, at vores musik kan høres og elskes for det, den er, frem for at blive opdelt efter region eller sprog, skriver gruppens syv medlemmer hver især på Instagram.

Grammy står ellers højt på BTS-medlemmernes tjekliste, fortæller Signe Lilja, der er ekspert i koreansk popkultur og cand.mag i moderne kulturformidling.

Hun har fulgt gruppen i ti år, og i den periode har de ofte talt om at blive nomineret til – og måske endda at vinde – en Grammy, siger hun.

  • Jeg tror, de har kigget på hinanden og sagt: Hvis vi skal gøre det, så vil vi ikke vinde i den her Asian Pop Music Performance -kategori – så vil vi vinde bedste album, sang eller gruppe på lige fod med alle andre i verden, siger hun til P1 Morgen.

Ved ikke at indsende deres nye album afskriver gruppen sig dog også mulighed for at vinde i andre kategorier såsom bedste album.

  • Så det er helt klart et statement, og jeg er sikker på, at det har været en rigtig svær beslutning for dem, siger Signe Lilja, der selv er fan af BTS.

Gruppens nyeste album, ’Arirang’, solgte fire millioner eksemplarer bare på den første dag, har deres pladeselskab BigHit Music oplyst.

Siden BTS i 2022 tog en pause, så medlemmerne kunne gennemføre deres obligatoriske militærtjeneste i Sydkorea, er k-pop kun vokset endnu mere i resten af verden.

Koreanske grupper som Blackpink, Stray Kids, Aespa, Cortis og Twice har i dag millioner af lyttere verden over og får fans til at synge med både på de engelske og koreanske tekster.

Men vil Grammys nye kategori for asiatisk musik så få koreanske grupper til at skrue ned for det engelske? Nej, vurderer Signe Lilja, for de engelske singler kan sikre et endnu bredere publikum.

  • Jeg tror ikke, det kommer til at gøre den store forskel, fordi publikum er vigtigere end awards, siger hun.

Grammy har også lavet en ny kategori for latinamerikansk pop, og ifølge BBC kommer den, efter stjernen Bad Bunny fra Puerto Rico vandt tre Grammy-priser – blandt andet for årets bedste album – sidste år. Han synger udelukkende tekster på spansk.

Harvey Mason Jr., der er administrerende direktør for Grammy, udtaler, at han er ked af, at BTS ikke er med til næste års show. Han peger dog på, at de nye kategorier handler om at gøre prisuddelingen "mere inkluderende".

  • Formålet med denne nye kategori er at sætte særligt fokus på disse vigtige kunstnere. Flere kategorier betyder, at flere kunstneres arbejde anerkendes, skriver han på Instagram .
musik

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy