Flere på læreruddannelsen og færre udenlandske studerende: Her er tallene for årets studieoptag | Indland | DR

Når klokken runder midnat, bliver spændingen forløst hos titusindvis.

De får nemlig besked, om de er kommet ind på den videregående uddannelse, de har søgt ind på eller ej.

Her kan 58.673 se frem til at få en glædelig besked om, at de er blevet optaget. Af dem er 79 procent blevet optaget på deres førsteprioritet.

Det viser tal fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.

Til gengæld har lidt flere end 20.000 fået afvist deres ansøgning. Her er halvdelen blevet afvist, fordi de ikke lever op til adgangskravene til studiet.

Samlet set er der sket et lille fald i det totale antal, der har fået en plads på deres førsteprioritet. Dog har der også været lidt færre ansøgere i år sammenlignet med sidste år.

Der er fortsat over 16.000 ledige studiepladser på en række uddannelser, skriver ministeriet i en pressemeddelelse. Det er dog den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter, om de vil udbyde ledige studiepladser, og hvor længe man kan søge.

Tal for studieoptag har i mange år også været lig med tal, der viser endnu et fald for antal af optagne på de fire store velfærdsuddannelser: lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.

Men den nedadgående kurve er knækket i år, hvor der er blevet optaget flere sammenlignet med sidste år.

Det er særligt folkeskolelæreruddannelsen, der trækker op. Her er der blevet optaget syv procent flere sammenlignet med sidste år.

Vi skal dog ikke længere tilbage end til 2023 for at finde det seneste år, hvor der blev optaget flere på folkeskolelæreruddannelsen, end der er blevet i år.

Ser man på det samlede antal optagne på de fire store velfærdsuddannelser, blev der optaget flere i 2024 end i år.

I den negative ende af skalaen finder vi optaget af udenlandske studerende på engelsksprogede uddannelser. Her er 10 procent færre blevet optaget sammenlignet med sidste år.

Det er særligt studerende fra Bangladesh og Nepal, hvor der er sket et stort fald. Her er der henholdsvis sket et fald på 70 og 42 procent.

I en pressemeddelelse peger Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet på, at faldet kan skyldes, at man har strammet reglerne for optag af studerende fra tredjelande.

Regelændringen kom, fordi det blev formodet, at mange fra Bangladesh og Nepal brugte studieordningen som adgangsbillet til det danske arbejdsmarked uden en intention om at studere.

Det er altså først efter midnat, ansøgerne får at vide, om de er kommet ind eller ej. Det er også først herefter, årets adgangskvotienter bliver offentliggjort.