July 2, 2026News

Godt nyt for de lokale: Larven fra helvede hader regnvejr | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Godt nyt for de lokale: Larven fra helvede hader regnvejr | Indland | DR

Dagens regnvejr var det bedste, der kunne ske i kampen mod "larven fra helvede", hvis rigtige navn er egeprocessionsspinderen.

Borgere i Odense SØ, Munkebo og omegn, hvor larven hærger netop nu, skal derfor håbe, at regnen fortsætter nogle dage, lyder det fra biolog Bjarne Skule, der er ekspert i sommerfugle.

Egeprocessionsspinderens mikroskopiske giftige hår kan nemlig ikke flyve gennem luften i regnvejr.

  • Jeg synes, regnvejret er rigtig godt nyt, siger Bjarne Skule.

  • Der er ingen tvivl om at de små gifthår, som kun er en tiendedel millimeter lange, ligesom andre luftbårne partikler bliver skyllet ud af luften af regnen. Især hvis det regner meget, siger han.

Det er netop larvens bittesmå gifthår, der i de seneste dages tørre, varme vejr har haft gode betingelser for at spredes gennem luften.

Det har betydet, at mange i Odense SØ og omegn døjer med eksem og kløe på grund af de små lodne larver.

Samtidig fraråder kommunen al færdsel på tre stier, mens et børnehus er blevet midlertidigt lukket. Det samme gælder en genbrugsplads.

Men nu kan nervøse odenseanere og kertemindere ifølge biologen glæde sig over, at de giftige hår fra larven simpelthen bliver vasket ud af luften af regnen.

  • Den første regn renser luften, og så kan man glæde sig over en periode, hvor regnen sørger for at der formodentlig ikke kommer nye gifthår ud i luften, siger Bjarne Skule.
odensevejrsportbjarne-skule

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy