Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

August 31, 2026News

VVS-lærling får ti års fængsel for kokain-overvågning - TV 2

1 min readNo likesNo comments

VVS-lærling får ti års fængsel for kokain-overvågning - TV 2

Kokainforbruget er steget drastisk i det seneste årti ifølge en ny undersøgelse. Og tendensen er den samme herhjemme, mener ekspert. Foto: Handout / Scanpix Denmark

Grov narkokriminalitet er en af de væsentligste årsager til, at fængslerne er overfyldte, og mandag er der i Retten i Glostrup afsagt endnu en langvarig fængselsstraf for narkotika.

En 28-årig mand har tilstået, at han deltog som en slags kontrollant, da 38,5 kilo kokain i marts blev flyttet fra Hvidovre til Brønshøj.

Han rørte ikke selv stoffet, men overvågede i en følgebil en kurér. Han skulle også holde øje med, om politiet var i nærheden.

På grund af tilståelsen får Duncan Almquist en reduceret straf. Resultatet er fængsel i ti år.

Han er under uddannelse som VVS'er og har forklaret sine ulovlige aktiviteter med, at han selv er bruger af kokain.

  • Det er et ret dyrt stof, forklarer den 28-årige.

Sagen er et led i et større kompleks, som National enhed for Særlig Kriminalitet har efterforsket under kodeordet Operation Dark Night.

I sidste uge tilstod en anden af de sigtede i sagen 42 kilo kokain og et halvt ton hash, hvilket førte til en dom på fængsel i 11 år.

I mandagens retsmøde ønsker Almquist ikke at navngive andre involverede.

Under efterforskningen havde politiet installeret lytteudstyr i en Mercedes-taxa, som cirklede rundt i området i Brønshøj, efter at politiet den 3. marts havde slået til i en lejlighed og fundet stoffet.

Den 28-årige befandt sig i bilen sammen med en anden. "Sluk din egen telefon, bror", lød hans råd til den anden.

En statistik fra Styrelsen for Danmarks Fængsler viser, hvor meget narkotika fylder i den samlede idømte strafmasse.

En tredjedel af den idømte ubetingede fængselsstraf sidste år skyldes grov kriminalitet med stoffer.

broenshoejkriminalitet

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy