Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

September 4, 2026News

'Manden i børneværelset' sigtet i nyt område – pige lod som om, hun sov - TV 2

4 min readNo likesNo comments

'Manden i børneværelset' sigtet i nyt område – pige lod som om, hun sov - TV 2

Det, en niårig fra Sorø-området først troede var en ond drøm, blev ifølge TV 2s oplysninger begyndelsen på en sag, hvor en 24-årig mand nu er sigtet for flere forhold om blufærdigheds- og husfredskrænkelse og forsøg herpå.

Mandag morgen fortalte pigen sin mor, at hun havde drømt, en fremmed mand havde stået i gangen og kigget på hende. Siden var han kommet ind på værelset, havde taget sin T-shirt af og rørt ved hendes fødder.

Men da moren senere fandt en fremmed T-shirt på børneværelset, stod det klart, at nogen havde været i hjemmet.

  • Der tænkte jeg, at der var et eller andet galt. Men jeg ville ikke helt tro på det, siger moren, der af hensyn til sin datter og sagens karakter optræder anonymt. TV 2 kender hendes identitet.

Senere blev en mand anholdt og sigtet i sagen, og ifølge TV 2’s oplysninger er der tale om samme mand, som gennem flere år er blevet dømt for at trænge ind til sovende børn, og er kendt fra TV 2-dokumentaren ‘Manden i børneværelset’ . Han nægter sig skyldig.

Familien forsøgte ifølge moren først at finde ud af, om T-shirten tilhørte nogen, de kendte. Men ingen ville kendes ved den.

Kender du til sagen? Skriv til flau@tv2.dk

Hun spurgte derfor sin datter igen, hvad der var sket i løbet af natten, og hvorfor datteren ikke havde råbt på sine forældre.

  • Hun blev så bange, at hun lod som om hun sov, fortalte hun mig, siger moren.

Historien blev ved med at rumstere, og det fik moren til at søge efter sager om personer, der trængte ind i hjem og rørte ved fødder.

Søgningen førte hende til historien om ’Manden i børneværelset’, fortæller hun. Efter få minutter med TV 2-dokumentaren var lighederne med datterens fortælling så tydelige, at hun kontaktede politiet.

  • Jeg så omkring seks minutter. Så slukkede jeg og ringede til politiet. Der brød min verden sammen, fortæller hun.

TV 2 har set dokumentation for, hun mandag klokken 22.49 kontaktede politiet.

TV 2 publicerer nyheder ud fra journalistiske principper om etik og balance. Det betyder blandt andet, at vi faktatjekker, interviewer kilder og altid forsøger at lade sagens parter komme til orde. Du kan læse vores etiske retningslinjer her. TV 2 er desuden tilmeldt pressenævnet og følger de presseetiske regler.

Derefter kom politiet og sikrede blandt andet den fremmede T-shirt og sengetøj fra børneværelset, forklarer moren.

Efter politiets første besøg havde familien på fornemmelsen, at han ville vende tilbage. Faren besluttede derfor at sætte sig udenfor lejlighedskomplekset og vente.

Kort efter dukkede den unge mand op og gik ind i familiens opgang, forklarer moren. Her tog han ifølge moren sine sko af og begyndte at bevæge sig op ad trapperne mod deres lejlighed.

Manden, der nægtede sig skyldig, blev varetægtsfængslet frem til den 24. september 2026. Retten lagde ved afgørelsen vægt på blandt andet, at der var bestemte grunde til at antage, at manden på fri fod ville begå ny ligeartet kriminalitet.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Da han næsten var nået frem, kom faren løbende. Den unge mand blev ifølge moren forskrækket, vendte om og begyndte at løbe ned ad trapperne.

Familien kontaktede politiet igen, og manden blev anholdt kort efter – natten til tirsdag. TV 2 har set dokumentation for det andet opkald til politiet.

Familiens hoveddør var ikke låst den pågældende nat. De har boet i kvarteret i ni år og har ifølge moren aldrig tidligere haft behov for at låse hoveddøren.

Kan I forstå, hvis nogen sidder derude og undrer sig over, hvorfor I ikke låste døren?

  • Vi har aldrig følt, at der var behov for at låse. Vi har altid været trygge her, fortæller moren.

Oplevelsen har efterladt begge forældre i chok og med skyldfølelse.

  • Både min mand og jeg er dybt chokerede over, at sådan noget kunne ske i vores hjem. Vi sidder med en kæmpe skyldfølelse, siger hun og slår fast, at familien nu har fået et helt andet forhold til sikkerheden i hjemmet.

TV 2 har forelagt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi morens oplysninger om forløbet.

Da sagen fortsat efterforskes, kan politikredsen ikke oplyse nærmere om sagens omstændigheder.

Dog oplyser politiet, at de tager sagen "meget alvorligt" og er "særligt opmærksomme" på den utryghed, sagen kan have skabt.

  • Politikredsen opfordrer samtidig borgere til at rette henvendelse, hvis de har optagelser fra overvågning eller har gjort sig andre iagttagelser, som de mener kan have betydning for sagen, skriver politiet.

TV 2 har også været i kontakt med den sigtedes forvarsadvokat, der oplyser, at hans klient nægter sig skyldig og dermed også, at han skulle have været i familiens hjem.

Den nye sag kommer mindre end to måneder efter, at den 24-årige senest blev dømt ved Østre Landsret.

Her blev han idømt et års fængsel for blandt andet husfredskrænkelse og for blufærdighedskrænkelse ved blandt andet at have befølt sovende børn under fødderne.

I ét tilfælde blev han også dømt for forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af et barn under 12 år.

Anklagemyndigheden havde krævet forvaring, hvilket Retslægerådet også havde anbefalet. Landsretten fandt dog ikke grundlag for det og skærpede i stedet byrettens straf fra ti måneders fængsel.

Fordi den 24-årige allerede havde siddet varetægtsfængslet, blev straffen anset for afsonet, og han blev løsladt kort efter.

Siden 2020 er den sigtede blevet dømt for lignende forhold og har hver gang fortsat de kriminelle handlinger.

Optagelserne øverst i artiklen stammer fra en beboer i området, hvis overvågningskamera natten til mandag fangede den sigtede. Den historie, kan du læse her.

lolland-falstersjaellandsydsjaellandkriminalitet

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy