Han blev sagsøgt og kaldt sindsforvirret af landbruget – i dag er forsker "enormt stolt" - TV 2

Stiig Markager, der er professor på Aarhus Universitet, er tidligere blevet kaldt "sindsforvirret" af Landbrug & Fødevarer på grund af hans udlægning af landbrugets påvirkning af havmiljøet. Foto: / Mathilde Graversen

Tidligere på ugen rullede hundredvis af frustrerede og dybt bekymrede landmænd forbi Christiansborg i traktorer for at protestere mod den nu vedtagne – og omdiskuterede – kvælstoflov.

Torsdag er det en af lovens mest ihærdige fortalere, der er dukket op til fods.

I en mørkeblå regnjakke med et print, der viser to delfiner og det latinske navn for Aarhus Universitet, kommer professor i havmiljø, Stiig Markager, gående for at overvære loven blive endeligt vedtaget i Folketinget.

Landbrug & Fødevarer kalder det en svær dag for dansk landbrug. Men for Stiig Markager er vedtagelsen af kvælstofloven – også kaldet gødskningsloven – kulminationen på knap 30 års arbejde.

• Det er en kæmpe sejr, siger han.

Professoren har siden 1998 stået for at lave nogle af de beregninger, som danner grundlag for kvælstoflovens regulering. Og han har siden dengang stået fast på, at der udledes mere kvælstof – fra især landbruget – end danske fjorde og kystvand kan tåle.

Når en landmand siger: "Det her går ud over min jordværdi". Så er det rigtigt, og det er hele meningen

I årenes løb er han både blevet sagsøgt af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug for sine udtalelser, hvor han blev frifundet ved retten . Han er også blevet kaldt sindsforvirret af tidligere viceformand i Landbrug & Fødevarer for at sige, at omfattende iltsvind er landbrugets skyld – noget landbrugsorganisationen siden undskyldte.

Men Stiig Markager har stået fast. Og derfor er afstemningen i Folketingssalen torsdag ikke som alle andre dage.

• Det er et foreløbigt punktum – eller nærmere et semikolon i 30 års bestræbelser, siger den 68-årige professor, der også er medlem af tænketanken Red Vandet.

Stiig Markagers kamp for havmiljøet startede, da Mariager Fjord kollapsede i et voldsomt iltsvind i 1997.

Det blev kaldt en af de største miljøkatastrofer i danmarkshistorien, da svovlbrinte boblede op fra bunden og indhyllede døde fisk og ål langs bredden i en giftig stank af rådne æg.

Stiig Markager fik opgaven med at udregne, hvor meget fosfor og kvælstof fjorden egentlig kunne tåle, så man aldrig skulle opleve det samme igen. Og hans beregningsmodel fra dengang er stort set den samme, som i dag ligger til grund for den nye kvælstoflov.

• Jeg er enormt stolt af, at jeg har været med til den her proces. Jeg var ikke den første til at sige, at der udledes for meget kvælstof. Men jeg har været initiativtageren til at regne ud, hvor meget kvælstof og fosfor en fjord kan tåle, fortæller han.

De følgende årtier beskriver han som en lang kamp:

Imens vandmiljøet gradvist blev forbedret i 00'erne, så gik det efterfølgende den modsatte vej, da politikere i EU og herhjemme gav landmænd mulighed for at bruge mere gødning og dyrke jord, der hidtil havde ligget brak.

Når Stiig Markager og hans kolleger på Aarhus Universitet kom med beregninger, der viste, at landbruget udledte for meget kvælstof i forhold til at passe på vandmiljøet, så pressede landbruget på for at få internationale eksperter til at komme med second opinions . Noget, der ifølge Stiig Markager har været med til at trække tiden ud.

• Så det har været en meget lang rejse, siger han.

Professor Stiig Markager var mødt op og sad på tilhørerrækkerne i Folketingssalen, imens politikerne debatterede den nye lov forud for den endelige afstemning. Desværre nåede han ikke at se selve afstemningen, da debatten trak ud i flere timer. Foto: / Mathilde Graversen

Landbrugets største interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, mener, det har været helt berettiget at involvere internationale eksperter.

• Det internationale ekspertpanel i 2017 påpegede en række fejl og mangler, som medførte grundlæggende ændringer i vandplanerne, udtaler Anders Panum, direktør for grøn trepart i Landbrug & Fødevarer, i en mail.

Dette er Stiig Markager uenig i. Han mener, at der var en diskussion om detaljer i modellerne, men at de grundlæggende konklusioner fra de internationale eksperter bakkede op om konklusionerne fra eksperterne fra Aarhus Universitet.

Mange landmænd har den seneste uge kritiseret den nye gødskningslov for at række ud over det, der er blevet aftalt i Den Grønne Trepart i 2024. Stiig Markager derimod mener, at loven er "den ene halvdel" af trepartsaftalen.

For selvom trepartsaftalen i udgangspunktet handler om at tage landbrugsjord helt ud af drift og derved nedbringe udledningen af kvælstof, så er det gødskningsloven, der ifølge professoren skal bane vejen dertil – og indtil da sørge for, at der udledes mindre kvælstof fra de dyrkede marker.

Der er altså tale om en midlertidig ekstra hård regulering, indtil mere jord er taget ud af drift. Og det er netop den hårde regulering, der skal motivere flere landmænd til at sælge eller omlægge deres jord, forklarer Stiig Markager.

• Når en landmand siger: "Det her går ud over min jordværdi". Så er det rigtigt, og det er hele meningen, siger han.

Med Den Grønne Trepart har politikerne afsat cirka 43 milliarder kroner til at udtage landbrugsjord og omlægge arealer til blandt andet skov.

Men nogle landmænd kan ikke undgå at blive ramt økonomisk, lyder det fra Stiig Markager, der vurderer, at jordværdien nogle steder vil halveres på grund af den nye lov, og at nogle landmænd vil gå konkurs.

Selvom han siger, at det berører ham at høre om konkrete gårde og familier, der står til at blive hårdt ramt, så fremhæver han i næste åndedrag, at mange landmænd i hans optik har lukket øjnene for virkeligheden i årevis.

• Det er 40 år siden, vi erkendte, at det her var et problem. Men man har valgt at ignorere det eller troet på ens egne organisationers påstande om, at det ikke var rigtigt, eller at det var spildevandets skyld. Og det var så forkert, siger han.

Landbrug & Fødevarer skriver til TV 2, at man altid og meget tydeligt har anerkendt det store medansvar for at nå bæredygtighedsmål – og herunder et godt vandmiljø. Organisationen påpeger også, at landmænd arbejder inden for de regler, som gælder.

• At sige at landbruget og landmændene har lukket øjnene, fordi de har fulgt de regler, som lovgiverne har nedsat, det synes jeg, er en forkert kritik, siger Anders Panum.

Den kvælstoflov, der netop er vedtaget, skal hjælpe Danmark med at efterleve EU's vandrammedirektiv, som blev vedtaget i 2000. Et direktiv, der har et mål om at sikre ”god økologisk tilstand” i vandmiljøet senest i 2027.

Den nye gødskningslov er blevet vedtaget til lyden af voldsomme protester fra landbruget. Men den er faktisk ikke vidtgående nok, hvis man spørger Stiig Markager.

Hvis vi skal have "god økologisk tilstand" i det danske vandmiljø, sådan som EU's vandrammedirektiv kræver, så skal udledningen af kvælstof ikke kun reduceres med 14.000 tons om året, sådan som målsætningen lyder i Den Grønne Trepartsaftale. Så skal den reduceres med mindst 22.000 tons, vurderer professoren.

Derfor forventer han, at politikerne kommer til at stramme kravene til landbruget markant mere.

I dag er det planen, at der skal udtages cirka 390.000 hektar landbrugsjord. Stiig Markager mener, at der nærmere er behov for at udtage 600.000-800.000 hektar.

Det vil betyde omfattende forandringer særligt i de dele af landet, hvor landbrugsjord ligger tæt på udsatte fjorde. Nogle af de steder bør intensivt landbrug helt stoppe, lyder det fra Stiig Markager.

Landbrug & Fødevarer skriver til TV 2, at de forholder sig til de mål, der fastsættes af staten med rådgivning fra Aarhus Universitet.

Men selvom Stiig Markager mener, at politikerne burde stramme kravene yderligere, lægger han ikke skjul på, at vandmiljøet vil få det bedre, nu hvor gødskningsloven er blevet stemt igennem af et flertal i Folketinget.

Den positive effekt vil accelerere over årene, så om 10 til 20 år kan mange fjorde ifølge professoren være i god tilstand.

I mere lukkede områder som Limfjorden, Mariager Inderfjord og indre dele af Roskilde Fjord og Isefjord kan der ifølge Stiig Markager imidlertid gå 50 til 100 år, før miljøtilstanden kan betegnes som god, lyder vurderingen fra professoren.