Har du styr på badevandet: Det blå flag kan sagtens være oppe, selv om kvaliteten er nede | Indland | DR

Det kan godt være, du tror, at kysten er klar og vandet rent, når du ser det blå flag vaje ved en strand.

Men hopper du i bølgen i dagene efter et skybrud, gør du dig selv og dit helbred en tjeneste, hvis du lige tjekker vandkvaliteten - blå flag eller ej.

Det blå flag giver nemlig ikke et her-og-nu-billede af badevandet. Der kan være bakterier af den ulækre slags i havvandet.

• Hvis du står på en blå flag-strand - eller andre strande - lige efter et skybrud, er det en god ide at tjekke kvaliteten af vandet, inden du hopper i. Især hvis du er i et område, hvor du ved, der er risiko for overløb af kloakken. Det blå flag kan godt være oppe, selv om vandet ikke er rent, siger Sune Rønne Møller, konsulent i Friluftsrådet.

Forklaringen er, at blå flag garanterer for kvaliteten af vandet over en lang periode, men ikke lige her og nu, hvor du står med tæerne i strandkanten.

I år er der 144 strande med Blå Flag i Danmark, og kravet til dem er, at der skal laves mindst ti analyser af badevandet hen over strandsæsonen, som typisk varer 3-3,5 måneder. Vandet analyseres for e-colibaktier og enterotokokker, tarmbakterier. Men:

• Det tager et par dage at analysere en badevandsprøve, og derfor er det altså en god ide at tjekke, hvornår den sidste badevands-analyse er fra. Der er jo ingen, der er interesseret i at sluge havvand med bakterier, som man kan blive rigtig syg af, siger Sune Rønne Møller.

Badevandsanalyserne kan man finde på kommunens hjemmeside, og på en blå flag-strand skal den være slået op på en informationstavle, som man bør tjekke, mener Sune Rønne Møller.

• Uanset, om stranden har Blå Flag eller ej, så skal kommunerne sikre, at der bliver taget prøver af strande, hvor der bades "i al almindelighed". Der skal ikke tages så mange prøver ved en almindelig strand som ved en strand med Blå Flag, men der skal tages prøver, og kommunerne skal offentligøre dem.

I sidste uge var Danmark ramt af hedebølge og flere steder også af voldsomt uvejr, der gav masser af vand i en fart - og overløb af kloakker nogle steder.

Det er især efter skybrud, den er gal med spildevand de forkerte steder, og vi kan forvente mere ekstremt vejr, lyder det fra Mark Payn, der er videnskabelig leder af DMI's Klimaatlas, som leverer data, der giver et samlet bud på fremtidens klima i Danmark.

• Når klimaet bliver varmere, får vi flere skybrud og hedebølger, fordi der er mere energi i systemet, og det fører til mere voldsomt vejr, som vi lige har haft. Vores fremskrivninger viser, at vi i en verden, der bliver tre grader varmere, kan forvente cirka 50 procent flere skybrud om året.

Mark Payn fastslår, at det danske kloaksystem heldigvis er blevet forbedret, og at det er der god grund til.

• Vores kloaksystemer er blevet gjort store. Det er noget, vi har lært af det store skybrud i København i 2011 og i Esbjerg for nylig, og vi har behov for at dimensionere vores kloakker, så de bliver i stand til at håndtere de nye ekstremer, som kommer i fremtiden.