- Det er skammeligt: Landmænd går til modangreb på omstridt lov | TV2 Nord - Nyheder og TV fra Nordjylland

Kvinde forsøgte at stjæle kød for 800 kroner

Lille fald i antallet af nordjyske hjemløse

53.000 skrubber sættes ud i Limfjorden

Kortene var egentligt blevet givet, og landmændene kunne begynde at planlægge næste træk.

Men bedst som afgrøderne var sået i jorden, smed politikerne en joker, og nu kan den nye kvælstoflov ændre spillereglerne markant.

Og hos de nordjyske landmænd vokser frygten for, at de ender tilbage med sorteper.

• Man kan ikke bare presse en lovgivning igennem og så ødelægge et helt erhverv. Det er skammeligt, siger Carl Christian Pedersen, der er formand for Agillix, landboforeningen for landmænd i Nordjylland.

• Der er en helt enorm usikkerhed i forhold til, hvad er det jeg står op til i morgen, fortæller Ejner Joest, der er svineproducent i Hjørring.

Busser med flere nordjyske landmænd er mandag på vej mod landbrugsstormøde arrangeret af Landbrug og Fødevarer i Odense.

Landmændene er utilfredse med den nye kvælstoflov, der i øjeblikket er på tegnebrættet i Folketinget, og som de mener er en direkte fyreseddel fra regeringen.

• Hvis loven bliver vedtaget, kommer jeg til at stå i en svær økonomisk situation, fordi foderpriserne stiger, og vi ikke ved, hvilke regler der kommer til at gælde ude på markerne, fortæller Ejner Joest.

Foruden sin svineproduktion ejer han 750 hektar jord, hvor der dyrkes raps, hvede og byg.

• Store dele af vores arealer skal braklægges, så vi ikke kan dyrke fødevarer til den danske befolkning, og det er jeg da ærgerlig over, lyder det.

Formand for Agillix, Carl Christian Pedersen, fortæller, at det i øjeblikket er helt umuligt at rådgive medlemmerne.

Fra 2027 bliver reglerne ændret for regulering af kvælstof. Det er besluttet som led i den grønne trepart, og det er et vigtigt element i at opnå et renere vandmiljø og opfylde Danmarks forpligtelser i bl.a. EU’s vandrammedirektiv.

Hidtil har man primært reguleret mængden af gødning udbragt på markerne samt etablering af efterafgrøder.

Den nye kvælstofregulering er derimod udledningsbaseret. Det vil sige, at reguleringen sætter et maksimum for, hvor meget kvælstof der må udledes til vandmiljøet fra landbrugets marker. Det sker gennem en udledningskvote og en basisudvaskningsgrænse, som landbrugerne skal overholde på årlig basis.

Mælkeproducent fra Aars Ann Zaar Christensen er bekymret for, hvordan hele det danske landbrug vil komme til at se ud i fremtiden.

• Og jeg bekymrer mig for, om jeg kan mærke nogle former for kompensation for de her tiltag, som åbenbart er så vigtige, siger hun.

• Det er ikke kun os, der bliver ramt. Det er også familier, der bliver dybt påvirket af det her. Vi er ikke bare tal i et regneark, fortæller Ejner Joest, der har sin kone med til stormøde.

Han håber at kunne udvise bekymring overfor politikerne, og så efterspørger han klare retningslinjer. Særligt også med tanke på, at gødningsåret allerede er startet.

• Når der er krig ude i verden, så er forsyningssikkerhed absolut vigtigst. Verden skriger på mad, og at vi så skal nedgradere vores produktion i Danmark, hvor vi har de bedste forudsætninger, er fuldstændigt ubegribeligt for mig, siger Ejner Joest.

For ifølge borgmesteren er støtten samtidig også et stempel på, at kommunen er udfordret økonomisk.

• Vi er taknemmelige, og når det så er sagt, hvor glad skal man så være, når man bliver godkendt til at få noget hjælp som særligt vanskeligt stillet kommune? Det har jeg det lidt blandet med, siger Søren Smalbro (V) til TV2 Nord.

Det er økonomiministeriet, der har valgt at give landets pressede kommuner en økonomisk håndsrækning i form af en milliard kroner. Ni nordjyske søgte om støtten, og syv har fået den.

Hjørring Kommune skal spare 155 millioner kroner i budgettet frem til 2030 og har i den ombæring ansøgt om 95 millioner kroner, men modtager kun 45 millioner kroner.

I deres ansøgning skriver kommunen blandt andet, at de har landets laveste likviditet og svag økonomisk robusthed.

Men allerede da Søren Smalbro så, hvor mange kommuner der havde søgt, var han klar over, at de formentlig ikke kunne se frem til de 95 millioner kroner.

• Vi stod faktisk og havde brug for 95 millioner, men vi kunne godt se, da vi så, hvor mange der havde søgt, og hvad der var søgt om, at det var for tre gange så mange penge, som der var penge til. Vi har så fået knap halvdelen, det må vi tage til takke med. Jeg vil ikke sidde her og være halvvissen over, vi ikke fik det, vi søgte, vi skal være taknemmelige, lyder det fra borgmesteren.

Morsø: 45 millioner, men har ansøgt om 63 millioner, svarede til 3261 kroner per indbygger

Brønderslev: 25 millioner, men har ansøgt 50 millioner, svarende til 1365 kroner per indbygger.

Frederikshavn: 67 millioner, men har ansøgt 88 millioner, svarende til 1532 kroner per indbygger.

Læsø: 12 millioner, men har ansøgt om 26 millioner svarende til 15.710 kroner per indbygger.

Jammerbugt: 25 millioner, men har ansøgt om 80 mio, svarende til 2111 kroner per indbygger.

Hjørring: 45 millioner, men har ansøgt om 95 millioner, svarende til 1510 kroner per indbygger.

Vesthimmerland: 35 millioner, men har ansøgt om 84 millioner kroner.

Thisted har søgt 30 millioner, svarende til 705 kroner per indbygger, men får ikke del af støtteordningen.

Mariagerfjord har søgt om 20 millioner, svarende til 481 per indbygger, men får ikke del af støtteordningen.

Aalborg og Rebild har ikke søgt om ekstra midler.

For han er glad og taknemmelig for, at kommunen trods alt fik en bid af kagen, men ifølge ham får de ikke den store betydning.

• Vores udfordringer med at skulle ud og spare er uændret.

De økonomiske problemer er ikke kun at se i Hjørring Kommune. Alene i Nordjylland var det kun Rebild Kommune og Aalborg Kommune, som ikke søgte om støtte. Thisted Kommune og Mariagerfjord Kommune søgte også, men har ikke fået del i støtteordningen.

De nordjyske kommuner står sammenlagt for at få udbetalt knap en fjerdedel af puljen på en milliard kroner.

Årsagen til de økonomiske udfordringer er blandt andet det faldende fødselstal i flere kommuner.

• Så hvorfor står vi og mangler penge år efter år? Det gør vi, fordi der helt lavpraktisk er født færre, end der går bort. Vi bliver lige så stille færre og færre og i en kommune som Hjørring, der udhuler det så småt vores økonomi, mens der andre steder i landet kommer flere og flere til, slår borgmesteren fast.

Nu håber han i stedet, at udligningsreformen, som er i spil til 2028, kan gøre en forskel for kommunerne. Udligningsreformen er et udspil, der skal ændre det økonomiske system og fordelingen af penge mellem de danske kommuner. Formålet er at sikre, at alle kommuner kan levere et nogenlunde ensartet velfærdsniveau til borgerne.

Men ifølge Søren Smalbro kan vi dog nok godt forvente, at flere udkantskommuner kommer til at kæmpe med økonomien fremover.

Fødderne og kroppen er træt, men hovedet er fortsat i chok over, at hun søndag kunne slå en 35 år gammel verdensrekord, da hun rundede 1303 kilometer.

• Det er næsten ikke til at forstå endnu. Jeg har været så langt ude undervejs, at jeg flere gange ikke kunne se, hvordan jeg skulle komme igennem den næste time. Kroppen gjorde ondt, fødderne var ødelagte, og trætheden var ubeskrivelig, lyder det fra Stine Rex mandag.

Den nu tidligere rekord blev sat i 1991 af newzealandske Sandra Barwick, der løb 1298,74 kilometer på ti dage.

Nu hedder rekordindehaveren Stine Rex fra Aalborg med 1303 kilometer i 2026.

Men søndagens rekord blev ifølge hovedpersonen selv sidste gang, at hun deltager i et ti-dagesløb.

• Det her var mit sidste ti-dagesløb. Helt og definitivt. Jeg har fået den afslutning, jeg drømte om, og nu savner jeg at have tid og nærvær med mine børn og min familie. Jeg kommer fortsat til at løbe, men jeg stiller aldrig igen til start i et ti-dagesløb, siger hun.

Sådan lød det, da TV2 Nords reporter talte med Stine Rex under hendes sidste runde søndag:

Afslutningen og den nytilføjede verdensrekord luner godt i skabet hos nordjyden, som tilhører den absolutte verdenselite i ultraløb med ikke kun den ene verdensrekord.

I 2023 løb hun 505,615 kilometer på 72 timer, i 2024 løb hun 435,564 kilometer på 48 timer. Samme år blev det til 913,606 kilometer på seks døgn.

I 2025 formåede hun at løbe 1000 kilometer på seks døgn, 13 timer og 35 minutter og formåede endda at løbe 930 kilometer efter de seks døgn og slog dermed en verdensrekord.

I alt sidder Stine Rex nu på 10 rekorder.

Sådan så det ud, da TV2 Nord besøgte Stine Rex i hjemmet i Aalborg bare få timer efter den vilde rekord:

Har du fulgt med de seneste 10 dage, hvor ikke kun Stine Rex, men også Katja Walther Bjerre og David Stoltenborg har jagtet vanvittige verdensrekorder rundt om søen i Aabybro, så kan du se eller gense de 10 dage kogt ned til omkring 15 minutter lige her.

TV2 Nord sendte nemlig live 24 timer i døgnet alle ti dage.

Rekordforsøgene var en del af det store velgørenhedsløb 'Nordjylland Gør En Forskel', der samler penge ind til Gestus Nord, som hjælper udsatte børn og unge i Nordjylland. I løbet af de ti dage blev der samlet 2.057.195 kroner ind Gestus Nord.

Det skabte stor debat efter en løber stødte på en ulv med sin unge i Bunken Klitplantage syd for Råbjerg Mile i starten af august.

Den voksne ulv udviste en markant adfærd overfor løberen, idet den beskyttede sin hvalp. Den viste tænder og rejste nakkehår, skrev Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse.

Som resultat af mødet blev det anbefalet, at man ikke færdedes i klitplantagen og i stedet benyttede alternative ruter.

Men nu har myndigheder som Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, herunder Naturstyrelsen, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), der hører under Ministeriet for Grøn Trepart, i fællesskab besluttet, at det ikke længere er nødvendigt at fraråde al færdsel i Bunken Klitplantage.

Det skriver Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddelelse.

Anbefalingen ophæves ved udgangen af august, skriver de. Dermed er det igen muligt at færdes i Bunken Klitplantage fra september.

Det blev anbefalet, at man ikke færdedes i området for at undgå potentielle konfliktsituationer i mødet med ulvene.

Informationsskilte blev sat op med alternative ruter.