
OVERBLIK Det sker efter kong Haralds død | Udland | DR
OVERBLIK Det sker efter kong Haralds død | Udland | DR
Den norske kong Harald er død i dag den 28. august.
Han døde på Rikshospitalet i Oslo efter en 11 dage lang indlæggelse, hvor han både blev behandlet for blodsygdommen hæmolytisk anæmi og senere en bakteriel infektion i blodet.
Når en regerende monark dør i Norge, sker tronskiftet i det øjeblik, den gamle monark udånder. Ligesom det også gør i Danmark. Dermed er det nu kong Haralds søn Haakon, der er den regerende konge og dermed Norges nye statsoverhoved.
Der er blevet afholdt et ekstraordinært statsråd, hvor den nye konge meddeler tronskiftet i statsrådet. Han bærer dermed titlen kong Haakon 8. og hans hustru, Mette-Marit, bærer titlen som dronning. Kong Haakon har - som sine tre forgængere - taget valgsproget 'Alt for Norge'.
Statsrådet består af den norske statsminister og mindst syv andre ministre, der udpeges af kongen. Statsrådsmøderne plejer at finde sted hver fredag under ledelse af kongen.
Kong Haralds hustru dronning Sonja bærer fortsat titlen som dronning. Det nye kongepars ældste barn, Ingrid Alexandra, er Norges nye kronprinsesse.
I de næste par dage følger et tæt program med hyldest i form af blandt andet mindehøjtidelighed og kisteceremoni.
I anledningen af kong Haralds død blev der Fredag klokken 12:00 affyret en sørgesault med 21 løse kanonskud fra blandt andet Akershus og Bergenshus, som er nogle af Norges vigtigste og ældste fæstninger.
På søndag er der sørgegudstjenester i kirker over hele Norge. Det er ikke kun kirkerne, som markerer dødsfaldet. Der bliver ikke spillet fodbold i de bedste norske rækker lørdag.
Det bekræfter Lise Klaveness, fodboldpræsident i Norges Fodboldforbund (NFF), på forbundets hjemmeside.
-
Kong Haralds bortgang berører os alle. Norge er en nation i sorg, og vores tanker går til kongefamilien.
-
Af respekt for familien og den nationale sorg lægger vi op til, at kampene på de øverste niveauer udsættes i de kommende 48 timer, siger Klaveness.
Når kampene går i gang igen, så vil spillerne bære sørgebind, ligesom flaget vil være på halv stang på stadion, og der afholdes et minuts stilhed før kampstart.
Selvom datoen for den afdøde kong Haralds begravelse ikke er offentliggjort endnu, så har den norske regering løftet lidt af sløret for dagen.
Det bliver ikke en national helligdag, men skoler og arbejdsgivere "kan overveje, om det er muligt at lade elever, studerende og ansatte følge begravelsen via tv-udsendelserne", skriver regeringen på sin hjemmeside.
- Det vil være naturligt at vise særlig hensyntagen på denne dag. For eksempel bør man overveje at stoppe støjende arbejde i den periode, begravelsen finder sted, står der desuden.
På begravelsesdagen vil kong Harald blive mindet med et minuts stilhed i hele Norge fra kl. 13.00 til 13.01.
- Stilheden begynder med tre klokkeslag, der ringer fra alle landets kirker. Når minuttet er gået, ringer yderligere tre klokkeslag for at markere afslutningen på stilheden.
Du husker måske, hvordan statsminister Mette Frederiksen i januar 2024 proklamerede kong Frederik som Danmarks nye stats fra balkonen på Christiansborg overværet af tusindevis af danskere. Denne offentlige ceremoni kaldes 'proklamation'.
Selvom det er nærliggende at tænke, at samme tradition gør sig gældende i Norge, fungerer det væsentligt anderledes end i Danmark.
Ifølge den norske grundlov skal den nye konge hurtigst muligt aflægge en højtidelig ed over for Stortinget. Ved denne ceremoni bekræfter parlamentsformanden, at kongen er død og den nye regents overtagelse af tronen.
Derefter skal den nye regnet - kong Haakon - lave edsaflæggelse. Det sker ved, at kongen formelt lover at regere Norge i overensstemmelse med landets grundlov.
En kæmpe kirkelig ceremoni, hvor kongen til pomp og pragt får sat den diamantbelagte kongekrone på hovedet.
Desværre kommer vi ikke til at se disse billeder fra Norge. Vi skal helt tilbage til 1906, hvor kong Haakon 7. og dronning Maud var det sidste norske kongepar, der blev kronet. Traditionen blev af Stortinget i 1908 afskaffet, da man blandt andet fandt det 'udemokratisk' og 'gammeldags'.
Den største ceremoni vi måske kommer til at se i Norge, er hvis kong Haakon vælger at videreføre traditionen med at modtage Guds velsignelse i Nidarosdomen i Trondheim.
I Danmark skal vi endnu længere tilbage i historien - helt tilbage til 1648, hvor kong Frederik 3. blev sidste danske konge, som blev kronet.
Men hvis vi drejer hovedet mod Storbritannien, er sagen en helt anden. Den britiske monark har forsat tradition for kongekroning, og det er med guld kappe, scepteret og selvfølgelig den juvelbelagte kongekrone. Måske du kan huske billederne fra da Kong Charles 3. blev kronet i London i maj 2023.
En kongekroning kommer som sagt ikke, men i forbindelse med båreceremonien kommer de norske rigsregalier (kronjuveler) til offentlig skue.
I forbindelse med båreceremoni og begravelsen af kong Harald fragtes rigsregalierne midlertidigt fra Trondheim til Oslo, hvor de bliver placeret direkte oven på kong Haralds kiste, som det ultimative symbol på hans afsluttende regeringstid.
Inden selve begravelsen vil den lukkede kiste stå på det man i Norge kalder lit de parade - her har offentligheden mulighed for at gå stille forbi kisten og vise den afdøde konge en sidste respekt.
Det skriver den norske regering i sin vejledning for den kommende tid med landesorg.
- Der vil være mulighed for at vise sin respekt ved at besøge kong Haralds båre i Slotskapellet på Det Kongelige Slot, står der.
De nærmere detaljer omkring dette bliver offentliggjort på kongehusets hjemmeside.
I Danmark har vi en lignende tradition, som kaldes for castrum doloris, som senest var aktuel ved prins Henriks død i 2018.
Der venter kong Harald den helt store statsbegravelse.
Selvom det norske kongehus endnu ikke hverken har offentliggjort dato eller alle detaljer for selve begravelsen, kan man forvente en kæmpe begivenhed med deltagelse fra udenlandske monarker og statsoverhoveder.
Selve begravelses ceremonien kommer til at foregå i Oslo domkirke og er kun for inviteret, mens offentligheden kan følge den Tv-transmitterede begivenhed hjemmefra.
Efter den officielle og ceremonielle bisættelse i domkirke føres kisten til Akershus Slot, hvor der vil være en privat ceremoni for familien i slotskirken.
Derefter føres kong Harald kiste til det sidste stop: Det Kongelige Mausoleum, som er en del af Akerhus Slot. Kong Harald bliver stedt til hvile ved siden af sin forældre kong Olav 5. og kronprinsesse Märtha (som døde, inden hun blev dronning, red.), samt sin farfar kong Haakon 7. og farmor dronning Maud.
Kong Harald jordiske rester skal hvile i en dobbeltsarkofag, der også er indrettet til hans hustru dronning Sonja, når hendes tid kommer.
Modsat Danmark, hvor man i flere år har kendt designet af dronning Margrethes sarkofag, selvom den egentlig sarkofag fortsat holdes hemmelig i Roskilde Domkirke, så holdes det norske design og materialevalg streng hemmeligt, og bliver først offentliggjort i forbindelse med begravelsen.