Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Sex er sundt, siger vi – men det er faktisk svært at bevise | Kroppen | DR
July 25, 2026Lifestyle

Sex er sundt, siger vi – men det er faktisk svært at bevise | Kroppen | DR

2 min readNo likesNo comments

Sex er sundt, siger vi – men det er faktisk svært at bevise | Kroppen | DR

"Sex er godt. Sex er sundt", sagde Søren Brostrøm som direktør for Sundhedsstyrelsen under coronapandemien i 2020.

Og det er bestemt ikke forkert. Under sex og orgasmer frigives der nemlig beviseligt gavnlige signalstoffer og hormoner i din krop. Og undersøgelser viser, at mennesker, der er seksuelt aktive, generelt er mere sunde og raske end dem, der aldrig har sex. Og at de lever længere.

Men, der er alligevel et 'men':

  • Det kan jo godt være, at når man er sund og rask, så har man også mere overskud og mere lyst og mere evne til at være seksuelt aktiv, siger læge og professor i klinisk sexologi Annamaria Giraldi.

I P1-programmet 'Ramt af kærlighed' forklarer hun og kollegaen Christian Graugaard, at man faktisk har svært ved at bevise med sikkerhed, at sex er sundere end andre former for fysisk udfoldelse.

Og derfor siger hun fra over en bestemt form for ”sextyranni”.

Et eksempel på forskningens problemer med at påvise, at sex er sundt, er forskning i hjerte-kar problemer. Undersøgelser viser godt nok, at seksuelt inaktive mænd får flere blodpropper i hjertet og oftere har forhøjet blodtryk.

Men ifølge Annamaria Giraldi er der helt logiske årsager: For både hjertepatienten selv og deres partnere bliver nervøse for, at de vil falde døde om under fysisk anstrengelse. Og flere af dem får rejsningsproblemer på grund af sygdommen, siger Annamaria Giraldi:

  • De holder op med have sex, fordi de er syge. De er ikke syge, fordi de ikke har sex, siger hun.

Omvendt er det også påvist, at seksuel aktivitet sætter en masse positive processer i gang i kroppen, forklarer professor i sexologi Christian Graugaard i 'Ramt af kærlighed':

Men mange af de samme processer bliver også igangsat af andre aktiviteter. Det får 'Ramt at kærlighed' s vært, Maise Njor, til at spørge:

Og det kan altså ikke udelukkes, siger Annamarie Giraldi:

  • Det kunne jo være, at det var lige så godt, at du fik dopamin ved at ramme din tennisbold, eller at du fik oxytocin frigivet ved at nusse dit barnebarn, eller hvad man nu gør.

På Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden har Annamaria Giraldi haft en mandlig patient, der var bekymret for, om han ville få prostatakræft, fordi han havde svært ved at få udløsning.

For hende er det et eksempel på, at sex ikke altid er sundt, men faktisk godt kan være dårligt for ens helbred:

  • Mentalt var han faktisk ikke særlig sund, fordi han gik og bekymrede sig hele tiden: ”Skal jeg nu have de her 21 udløsninger om måneden”, siger Annamaria Giraldi i 'Ramt af kærlighed' .

Hun og Christian Graugaard understreger, at der bestemt er gode grunde til at have sex: Det er med til at skabe velvære, overskud, selvtillid og stærke relationer. Men skal man ikke dyrke sex for sundhedens skyld, på samme måde, som man løber en tur, mener Annamaria Giraldi.

  • Jeg synes, der kommer det der sextyranni. Vi skal have sex, fordi vi synes, det er dejligt, siger hun.

  • Alt, der giver til ens velbefindende mentalt og fysisk, er sundt. Og hvis sex er en del af det, skal man selvfølgelig have det.

Kan hvidløg, pulveriseret næsehorn eller østers og champagne hjælpe på viriliteten og dit sexdrive? Hør sex-professorernes svar, når 'Ramt af kærlighed' dykker ned i den sunde side af sexlivet i DR Lyd:

hovedstadensundhederhvervuddannelse

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy