ANALYSE Europa er vågnet - og i Paris lægger Mette Frederiksen Fogh-æraen i seng | Udland | DR

Når statsminister Mette Frederiksen (S) i morgen lander i Paris, så vil hun indenfor bare 24 timer skrive sig ind i historiebøgerne som en af de mest markante og afgørende danske statsministre, når det gælder dansk udenrigspolitik.

I Paris skal statsministeren mandag eftermiddag mødes med omkring 25 stats- og regeringschefer i den såkaldte koalition af villige. Lande, som er gået sammen om at hjælpe Ukraine i landets kamp mod den russiske invasion af landet.

Og i marginen af mødet om Ukraine vil en gruppe af europæiske lande - deriblandt Danmark - mødes med Ukraine for at diskutere etableringen af et fremtidigt europæisk missilforsvar. Et forsvar, som gør det muligt for Europa at forsvare sig selv mod ballistiske missiler - uden hjælp fra USA.

Mandag aften spiser stats- og regeringscheferne fra koalitionen af villige lande middag sammen. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er vært for middagen.

Og tirsdag morgen samles 35 - primært europæiske - stats- og regeringschefer - så ved Élyséepalæet. Her skal de i fællesskab overvære den store militærparade, som afholdes i anledning af Frankrigs nationaldag - den 14. juli.

Med Donald Trump som præsident i USA bliver der jævnligt sat spørgsmålstegn ved USA's vilje til at hjælpe Europa i tilfælde af et militært angreb. Ved Nato-topmødet i Ankara i den forgangne uge bekræftede de 32 medlemmer af forsvarsalliancen ellers, at alliancen fungerer i bedste velgående, og at landene er enige om, at de alle hjælper hinanden, hvis et land bliver angrebet.

Men harmonien blandt Nato-landene holdt ikke længe. For mindre end 24 timer efter Nato-topmødet valgte Donald Trump - endnu engang - at nævne, at USA har muligheden for at trække alle landets soldater ud af Europa - og at Trump endnu ikke har bestemt sig for, om det vil ske.

Mens USA altså igen og igen skaber tvivl om, hvor stærkt fundamentet i Nato-samarbejdet er, så er det tydeligt for enhver, at europæerne er i gang med at opbygge deres eget forsvarssamarbejde. Uafhængigt af USA.

Billedet på det vil man kunne se ved militærparaden på Avenue des Champs-Élysées tirsdag. På tilskuertribunen vil der være 35 stats- og regeringschefer, som er samlet i Paris for at diskutere militært samarbejde i Europa.

Og som en del af militærparaden vil soldater fra alle landene fra koalitionen af villige være til stede. I fælles flok og med nationale flag vil soldater fra alle de "villige" lande marchere i takt på Champs-Élysées som et symbol på, at europæerne står sammen.

Mens soldaterne marcherer, vil der i luften være kampfly fra flere lande, som vil være en ekstra stærk manifestation af det militære sammenhold i Europa. Der vil for eksempel være deltagelse af franske kampfly, som vil have ukrainske piloter med ombord.

Når statsminister Mette Frederiksen deltager i mødet af koalitionen af villige lande i Paris mandag og militærparaden på Frankrigs nationaldag, markerer det afslutningen på en ualmindeligt hektisk uge på den udenrigspolitiske scene for den danske statsminister.

Tirsdag og onsdag var statsministeren til Nato-topmøde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, og her blev Mette Frederiksen endnu engang konfronteret med en situation, hvor præsident Trump viste uønsket interesse for Grønland.

Det betød, at den danske statsminister måtte indlede Nato-topmødet onsdag morgen med at gå hen til en mikrofon for at forklare den internationale presse - på engelsk - at Danmark er parat til at forsvare hele Kongeriet - inklusive Grønland - militært, hvis det skulle blive nødvendigt.

Se eller gense øjeblikket, hvor statsministeren erklærer det danske forsvar parat til at forsvare hele Kongeriget Danmark:

Statsministerens meget håndfaste bemærkninger - rettet mod præsident Trump - var et af hovedtemaerne for hele den internationale presse i Ankara. Og meget tyder på, at det også er nået præsident Trumps ører. Han gik i hvert fald forbi den danske statsminister uden at hilse på hende, da der skulle tages det traditionelle familiefoto ved Nato-topmødet.

I klippet her kan du se eller gense Donald Trump gå forbi Mette Frederiksen:

Forholdet mellem Danmark og USA er på et historisk lavpunkt. Ikke fordi Danmark har foretaget sig noget. Det er USA, som igen og igen viser interesse for at overtage en betydelig del af Kongeriget Danmark.

Ser man på statsministerens ageren den seneste uge - fra Ankara til Paris - kan man konstatere, at Mette Frederiksen i denne uge har lagt det, der kan kaldes Fogh-æraen i dansk udenrigspolitik, endeligt i graven.

Tilbage i foråret 2003 var det USA, som var i gang med at etablere en koalition af villige lande. Lande, som ville hjælpe USA med at invadere Irak for at få stoppet Saddam Hussein og de masseødelæggelsesvåben, som den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, insisterede på, at Irak havde.

Danmarks daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), insisterede på, at Danmark skulle deltage i koalitionen af villige for at hjælpe USA i krigen mod Irak. Og da markante europæiske lande som Tyskland og Frankrig viste sig at være modstandere af den amerikanske Irak-krig, valgte Anders Fogh Rasmussen at vende de store EU-lande ryggen.

Der var i foråret 2003 en lang periode, hvor Danmarks daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, overhovedet ikke talte med hverken den tyske kansler, Schröder, eller den franske præsident, Chirac.

Forholdet til USA var det absolut vigtigste for Danmark i den periode. Og at det så kostede noget i forholdet til EU-landene, det var en pris, Anders Fogh Rasmussen var villig til at betale.

I samme ombæring spillede Fogh-regeringen en væsentlig rolle i en markant ændring af dansk forsvar, sådan at dansk forsvar blev indrettet mere til at skulle deltage i internationale missioner, mens der blev brugt færre penge på dansk territorialforsvar.

Når statsminister Mette Frederiksen tirsdag sætter sig til rette på ærestribunen for at overvære fejringen af Frankrigs nationaldag, vil hun se tusindvis af soldater, militærkøretøjer, fly og helikoptere passere forbi.

Bastilledagen anno 2026 kommer til at stå som symbolet på, hvordan Europa tager ansvaret for sit eget forsvar - uden USA. Både på ærestribunen, på Champs-Élysées og i luftrummet over Paris mest kendte Avenue. Og for statsminister Mette Frederiksen er det ekstra historisk.

Hun har etableret Danmark som en central aktør i en koalition af villige, som er parate til at forsvare Europa - uden USA. Hun har trukket Danmark ind i et stadig mere omfattende europæisk forsvarsindustrisamarbejde med andre lande i Europa. Og hun har erklæret sig villig til at forsvare Kongeriget Danmarks territorie mod enhver, som måtte angribe det - altså også mod USA.

Temaet for årets franske nationaldag er "Europas strategiske opvågning". Danmark er vågnet til en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk virkelighed, og det viser statsminister Mette Frederiksen symbolsk, når hun tirsdag indtager sin plads på ærestribunen i Paris.

Når statsministeren sætter sig ned ved paraden i Paris, begraver hun også endeligt den udenrigspolitiske æra med USA som Danmarks tætteste allierede, som om nogen blev personificeret ved statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Det udenrigspolitiske skifte er enormt. Danmarks vigtigste udenrigspolitiske venner sidder ikke længere i Washington. De sidder alle på tribunen i Paris på tirsdag.