Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

July 17, 2026News

Millioner holder øje med, hvad Trump skriver - nu kan man købe sig til en forlomme | Penge | DR

2 min readNo likesNo comments

Millioner holder øje med, hvad Trump skriver - nu kan man købe sig til en forlomme | Penge | DR

Nemlig at deres aktier falder og stiger alt efter, hvad Trump skriver på sit eget sociale medie Truth Social.

For når Donald Trump eventuelt lancerer nye toldsatser eller bebuder en våbenhvile på sit sociale medie Truth Social, så påvirker han investeringer, aktiekurser og råvarepriser i hele verden.

Og nu vil selskabet bag Truth Social, Trump Media & Technology Group, tilbyde endnu hurtigere adgang til de mest fulgte brugerkonti på det sociale medie - herunder præsidentens egen.

Det skriver selskabet i en meddelelse .

Truth API giver altså realtidsadgang til opdateringer, mens alle dem der ikke har en API-adgang, får opdateringer med forsinkelse.

Initiativet møder stærk kritik både internationalt og herhjemme.

  • Jeg vil betragte det her som markedsmanipulation. Han forsøger at lukrere på, at han godt ved, at de udtalelser, der kommer fra ham, bevæger markedet, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet og tilføjer:

  • Når Trump siger, han gør noget i forhold til Iran, så ved han, at det har en betydning for olieprisen og aktiekurserne.

I USA går Kathleen Clark fra Washington University School of Law ifølge AP News skridtet videre og kalder det for "åbenlys korruption, en uberettiget udnyttelse af regeringsmagten til at berige sig selv.”

Donald Trump ejer 41 procent af Trump Media & Technology Group. Og det betyder, at når selskabet skaber mere omsætning, så er det til Trumps økonomiske fordel.

Ifølge medieselskabet er de allerede i gang med at sælge den nye og hurtigere adgang. Og de første kunder har tilsyneladende allerede meldt sig.

Mikael Olai Milhøj, som er chefstrateg og partner hos Sterna Capital kalder initiativet for ekstraordinært, fordi det gør op med tanken om, at politikere er drevet af holdninger og ikke af penge.

  • Det er jo noget, som Donald Trump og Trump-familien får økonomisk gavn af. Normalt er det sådan, at man foretrækker ens politikere træffer politiske valg på, hvad de mener. Her kan man blive i tvivl om om det i stedet handler om, at man får en personlig økonomisk gevinst ud af det, forklarer chefstrategen og uddyber:

  • Trump familien tjener penge på at sælge de her abonnementer, og dermed får de et incitament til, at Trump skal lave flere opslag på Truth Social, som kan få markedet til at rykke, fordi det vil gøre produktet mere attraktivt.

Trumps medie-selskab har selv høje forventninger til det nye forlomme-initiativ.

  • Med stigende udbredelse forventes Truth API at udvikle sig til en stabil og betydelig indtægtsstrøm, der kan styrke selskabets langsigtede værdi for aktionærerne, lyder det fra Kevin McGurn, interim CEO i en pressemeddelelse fra Trump Media & Technology Group.

I pressemeddelelsen kommer direktøren en del af kritikken i forkøbet ved at konstatere:

  • Markederne bevæger sig allerede på baggrund af opdateringer på Truth Social.

API-servicen som giver en forlomme til populære updates på Truth Social forventes at træde i kraft 1. august i år.

I pressemeddelelsen nævner selskabet ikke direkte, at man kan købe sig adgang til Donald Trumps opdateringer. Men henviser til de mest populære brugerkonti på platformen. Og måske ikke overraskende er det Donald Trump, der har flest følgere på Truth Social, mens flere fra hans inderkreds ifølge det amerikanske medie CNBC også følges af millioner.

DR har henvendt sig til Trump Media & Technology Group for en kommentar til den kritik, som den nye service har udløst. Selskabet er endnu ikke vendt retur.

oekonomikonfliktteknologitruth-socialdonald-trumppolitik

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy