Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

September 2, 2026News

Flextrafik indstillet – 3F truer med konkursbegæring - TV 2

2 min readNo likesNo comments

Flextrafik indstillet – 3F truer med konkursbegæring - TV 2

LS Busser er en stor leverandør af flextrafik hos blandt andet FynBus, og står også for den kritiserede specialtransport i Faaborg-Midtfyn Kommune. Foto: / Gro Johanne Graff

Flextrafikken på Fyn og i Midt- og Sydjylland er lige nu ramt af store begrænsninger.

Både Midttrafik og Sydtrafik meddeler på deres hjemmesider, at de på grund af kapacitetsproblemer har indstillet al kørsel med flexture i dag onsdag. FynBus oplyser til TV 2 Fyn, at de også er ramt og har indført begrænsninger på flexture.

Ingen af de tre trafikselskaber vil på nuværende tidspunkt forklare, hvad der har udløst de omfattende kapacitetsproblemer.

Men til TV 2 Fyn fortæller fagforbundet 3F, at et stort antal medarbejdere hos den store odenseanske flextrafikleverandør LS Busser ikke har fået udbetalt løn for august.

Hvis medarbejderne fortsat mangler deres løn fredag, overvejer 3F at indgive en konkursbegæring mod selskabet.

  • Vi har indkaldt alle transportansvarlige og relevante afdelinger i Fyn og Jylland til møde i dag. Hvis medarbejderne ikke har fået løn fredag, overvejer vi at indgive en konkursbegæring mod LS Busser, siger Jørn Hedengran, der er forhandlingssekretær hos 3F Transport.

Flere chauffører fortæller TV 2 Fyn, at den manglende løn kan være en forklaring på dagens problemer med at skaffe biler. Ifølge TV 2 Fyns oplysninger drejer det sig om chauffører, der kører for selskaberne LS Busser.

LS Busser er en stor leverandør af flextrafik hos blandt andet FynBus, og står også for den kritiserede specialtransport i Faaborg-Midtfyn Kommune. Indtil maj var selskabet ejet af Salah Salem Al-Badri, men ejes i dag af Omran Khaled Abdel Rahman.

TV 2 Fyn har talt med en chauffør hos LS Busser, som fortæller, at han hverken har fået løn eller feriepenge for august.

Det er endnu ikke bekræftet af trafikselskaberne, om den manglende løn er den direkte årsag til kapacitetsproblemerne.

Ifølge Taxa Syd har FynBus forhørt sig om muligheden for at selskabet kan stille mellem 70 og 80 biler til rådighed som erstatning for de biler, der mangler. Dette vil FynBus dog ikke bekræfte på nuværende tidspunkt.

TV 2 Fyn har talt med Midttrafik, der oplyser, at der er aflyst 400 flexture. De kan ikke sige, hvornår det normaliseres.

TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra LS Bussers ejer, Omran Khaled Abdel Rahman.

Det er de såkaldte flexture, der er berørt af nedlukning. Det betyder, at borgerne ikke længere kan rekvirere en flexbil, hvis de har brug for kørsel. Den faste og visiterede kørsel med flextrafik er umiddelbart ikke omfattet af nedlukningerne.

odensefyntransporterhvervsportfaaborg-midtfyn-kommune

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy