
Wammen indkalder til hastemøde efter fejl i kriminalregisteret | Indland | DR
Wammen indkalder til hastemøde efter fejl i kriminalregisteret | Indland | DR
Endnu en møgsag er tilsyneladende landet i Rigspolitiet.
Ifølge en orientering , der i går blevet sendt til Folketingets retsudvalg af justitsminister Nicolai Wammen (S), skulle det dreje sig om en fejl i "Det Centrale Kriminalregister", som blandt andet bruges til at indhente straffeattester.
-
Jeg er i dag blevet orienteret om, at Rigspolitiet er blevet bekendt med en fejl i Kriminalregisteret.
-
Rigspolitiet vil komme med yderligere oplysninger om fejlen, og de tiltag den foreløbig har givet anledning til på møde i forligskredsen for politiet og anklagemyndigheden i morgen eftermiddag, lød det i går i orienteringen.
Det fremgår ikke af skrivelsen, hvad fejlen bunder i.
Ved mødet deltager også rigspolitichef Lasse Boje.
DR Nyheder har rakt ud til Justitsministeriet og Rigspolitiet for en kommentar.
For nylig kunne fagbladet Ingeniøren afsløre, at der i 2023 blev fundet en fejl i politiets fingeraftryksregister, som kan have betydet, at gerningsmænd er gået fri.
Mødet torsdag eftermiddag kommer også til at handle om den sag, skriver Wammen.