Tidligere dansk fodboldstjerne dømt til at betale 5,5 millioner kroner i skattelysag | Penge | DR

Den tidligere danske landsholdsspiller Allan Lund Nielsen placerede et stort millionbeløb i et selskab i det notoriske skattely Panama, som aldrig blev beskattet korrekt i Danmark.

Derfor er han nu dømt til at betale et større millionbeløb til de danske skattemyndigheder i erstatning.

Det fremgår af en dom fra Københavns Byret i sidste uge, som DR Nyheder har fået indsigt i.

I alt havde det panamanske selskab værdier for 18,7 millioner kroner, som han skulle betale skat af i Danmark, lyder det.

• Allan Lund Nielsen skal til Skattestyrelsen betale 5.515.510 kroner med procesrente fra den 19. november 2018, skriver retten i sin dom.

Procesrenten betyder - ifølge DR Nyheders oplysninger - at den samlede erstatning er vokset med flere millioner kroner.

Den tidligere fodboldspiller vil anke dommen, oplyser han gennem sin advokat.

Dommen udspringer af den globale skattelæk Panama Papers, som blev offentliggjort i 2016.

Millioner af dokumenter fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca afslørede dengang, hvordan politikere, rigmænd og sportsstjerner over hele verden brugte selskaber i skattely.

Også adskillige danskere optrådte i materialet. Samme år købte de danske skattemyndigheder oplysninger om danskere i Panama Papers af en whistleblower for 6,4 millioner kroner.

I materialet dukkede Allan Lund Nielsens navn op i forbindelse med selskabet Bight Inc. Forbindelsen er første gang beskrevet i Ekstra Bladet i 2022.

På papiret var selskabet styret af fem panamanske statsborgere, fremgår det af dommen fra byretten.

Selvsamme panamanere var hver især involveret i ledelsen af mellem 6.843 og 8.877 selskaber, og selskabet havde samme adresse som det skandaleramte advokatfirma Mossack Fonseca.

Med andre ord var de ifølge de danske skattemyndigheder såkaldte stråmænd for at dække over, at det var Allan Lund Nielsen, der var den virkelige ejer.

I dommen fra Københavns Byret fremgår der e-mails sendt fra Nordea Luxembourg, der havde Allan Lund Nielsen som kunde.

• Vi ønsker at købe Bight Inc. POA til hr. Allan Nielsen, skriver en dansk medarbejder fra banken til en ukendt person 27. juni 2006.

POA står her for Power of Attorney. Det oversættes på dansk til fuldmagt - altså får fodboldspilleren den fulde ret til at bestemme over selskabet.

Den mail er med til, at retten finder det bevist, at Allan Lund Nielsen ejede selskabet, og at det var sat i verden for at undgå skat i Danmark.

• Konstruktionen med at oprette et skuffeselskab i Panama registreret med bestyrelse bestående af fem personer med tilknytning til advokatselskabet Mossack Fonseca & Co må anses for være etableret for, at Allan Lund Nielsen kunne undgå at betale skat i Danmark, lyder det i dommen.

I forbindelse med denne historie har DR Nyheder bedt om en kommentar fra Nordea. Banken har ingen kommentarer. Tidligere har Nordea oplyst, at Skattestyrelsen har varslet et krav mod Nordea Luxembourg for dens rolle i Panama Papers.

Videre lød det, at afdelingen har været lukket siden 2017.

• Vores fokus ligger naturligt i Norden – det er her, vi hører hjemme; det er det samfund, vi er en del af. Og der må ikke herske tvivl om, at vi ønsker at sikre, at den skat, der skal betales, også bliver betalt, sagde chefjurist Anders Holkmann Olsen i 2022 .

Byretsdommen er ikke skattemyndighedernes eneste forsøg på at få Allan Lund Nielsen til at betale de flere millioner kroner.

I januar 2018 kom Skattestyrelsen med sin første afgørelse, hvor styrelsen hævede hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 med i alt 18.710.051 kroner.

Med andre ord skulle den tidligere fodboldspiller i 2006 have betalt skat af en indkomst, der var mange millioner kroner højere, end han selv havde oplyst, mente Skattestyrelsen.

Hermed skyldte han skattefar 5,5 millioner kroner. Allerede i november 2018 sagsøgte Skattestyrelsen ham for at få beløbet, fremgår det af dommen fra byretten.

Sideløbende har myndighederne også valgt at forfølge sagen ved at få taget det panamanske selskab under konkursbehandling i Danmark.

Det skete i begyndelsen af 2022, og det blev konkursadvokat Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten, der blev udpeget af Retten i Hillerød til at kulegrave selskabet.

DR Nyheder har fået aktindsigt i den afsluttende redegørelse fra Boris Frederiksen.

Redegørelsen er fra oktober 2023, men konklusionerne er aldrig beskrevet i offentligheden.

Her fremgår det, at han ikke har fundet nogen penge i konkursboet, men at han vurderede, at Allan Lund Nielsen havde handlet på en måde, som kunne gøre ham erstatningsansvarlig.

I sit arbejde med konkursboet opdager Boris Frederiksen, at der løbende blev taget penge ud af selskabet uden at betale skat i Danmark af dem.

• Samtidig gav konkursboets materiale og hele selskabskonstruktionen en indikation af, at selskabets ledelse bevidst skjulte midler for de danske skattemyndigheder og dermed også var eller burde have været bekendt med, at der bestod et krav til de danske skattemyndigheder på tidspunktet, hvor hævningerne blev foretaget, skrev Boris Frederiksen.

Konkursadvokatens redegørelse spillede også en rolle i sagen. Retten skriver nemlig i sin dom, at Allan Lund Nielsen mellem 2007 og 2013 "foretog hævninger og overførsler fra Bight Inc.’s konto med i alt 2.836.678 kroner".

I juli 2013 flyttede han til Dubai, og dermed stopper skattemyndighedernes muligheder for at se ham over skuldrene.

Retten mener dog, at Allan Lund Nielsen fortsatte med at tømme kontoen, da konkursadvokaten ikke fandt nogen penge i selskabet i sin behandling af konkursen.

• På den baggrund finder retten det godtgjort, at Allan Lund Nielsen frem til april 2016, hvor Bight Inc.'s konto i Nordea blev lukket, har tømt selskabet for midler, lyder det i dommen.

Allan Lund Nielsen har ingen kommentar til konkursadvokatens redegørelse, skriver han i en mail.

Den tidligere fodboldspiller har under hele sagen afvist skattemyndighedernes påstande, og i dommen fra byretten fremgår det, at han under sagen har kaldt det et påstået og fiktivt erstatningskrav.

Skattestyrelsen har nemlig ikke dokumenteret, at de 18,7 millioner kroner, som er sagens stridspunkt, er et udtryk for reelle værdier i det panamanske selskab, lyder det blandt andet fra Allan Lund Nielsen.

• Uagtet den politiske opmærksomhed og den generelle dadelværdighed (noget, der fortjener kritik eller bebrejdelse, red) , der omgærder de aktiviteter, der falder ind under de såkaldte ”Panama Papers”, bør retsordenen selvsagt ikke lade hånt om de almindelige retsprincipper, der er rodfæstet i dansk ret, lød det fra eksfodboldspilleren under sagen ifølge dommen.

Ud over det lød argumentet også, at kravet var forældet.

Det påstod Allan Lund Nielsen på baggrund af en afgørelse fra Skattestyrelsen fra 13. juni 2018, hvor styrelsen skrev, at den ikke kunne hæve hans skatteansættelse i årerne 2007 til 2013 på grund af forældelse.

Den tidligere fodboldspiller har sendt afgørelsen til DR Nyheder, og den fremgår også af dommen fra Københavns Byret.

Det kunne dog ikke føre til, at erstatningssagen var forældet, da eksfodboldspilleren havde handlet ansvarspådragende, lød det i dommen.

• Da sagen blev anlagt den 19. november 2018, kan erstatningskravet ikke anses for forældet, skriver retten.