Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Rådmand tager stigning i hjemløshed alvorligt: - Vi må...
August 31, 2026Lifestyle

Rådmand tager stigning i hjemløshed alvorligt: - Vi må...

2 min readNo likesNo comments

Rådmand tager stigning i hjemløshed alvorligt: - Vi må...

  • Det er uacceptabelt, at så mange nu står uden egen bolig i Odense. Selv om vi i mange år har været foregangskommune, og stadig har færre hjemløse end i de andre storbyer, så tager vi udviklingen meget alvorligt, siger beskæftigelses- og socialrådmand Søren Windell.

Odense har siden 2009 arbejdet fokuseret på at nedbringe antallet af hjemløse blandt andet ved at benytte den såkaldte Housing First-tilgang, hvor tag over hovedet kommer før andre former for kommunale indsatser.

Ved forrige hjemløsetælling i 2024 blev der registreret 95 hjemløse i Odense, hvoraf de 9 var såkaldte gadesovere, altså personer, der overnatter på gaden. Ved seneste kortlægning i uge 6 i år var tallet steget til 153 personer, mens antallet af gadesovere stadig var på 9 personer.

  • Vi må aldrig svigte samfundets svageste. Derfor fortsætter vi vores i forvejen stærke indsats. Senest har vi ansat en medarbejder med grønlandsk kulturforståelse og en social vicevært, der hjælper tidligere hjemløse på plads i deres nye bolig, siger Søren Windell, der gerne vil endnu tættere på de hjemløse og kende deres liv og ønsker for fremtiden.

  • Vi skal blive endnu klogere på, hvad der har bragt vores udsatte borgere ud i hjemløshed. Vi bliver nødt til at vide noget mere om deres liv og om, hvad de selv drømmer om, der skal til, for at de kan flytte ind i deres egen bolig og beholde den, siger socialrådmanden.

En årsag til stigningen i hjemløshed i Odense kan være, at det hele tiden bliver sværere og sværere at finde billige boliger, som alle kan betale.

I Odense har det betydet, at flere nu bor på herberger og forsorgshjem, og de bliver boende i længere tid.

  • Det er en bekymrende udvikling, for de socialt udsatte kan ikke længere være med på boligmarkedet, siger Heinz Wolf fra Kirkens Korshær, der driver herberg og varmestuer i Odense og som sammen med andre NGO'er og private aktører arbejder sammen med kommunen på hjemløseområdet.

  • Jeg synes, vi gør mange ting rigtigt her i Odense, og takket være vores tætte samarbejde er der fortsat relativt få hjemløse i byen. Desværre kan mange tidligere hjemløse have svært ved at blive boende i en lejlighed, fordi de mangler støtte i det daglige. Så hvis vi skal blive bedre, skal vi måske have skruet op for bostøtten, så de hjemløse mennesker oplever, de har et hjem - og ikke kun en bolig, siger Heinz Wolf, der også er meget bekymret over, at kommunerne ikke længere må give særlig støtte til høje boligudgifter.

  • Vi ser med stor alvor på, at den mulighed nu er væk, for det vil betyde flere hjemløse, som det er sket i Odense, siger han.

I 2024 modtog godt 1100 borgere i Odense sammenlagt 16 mio. kroner i støtte til høje boligudgifter, men den mulighed bortfaldt for et år siden som konsekvens af kontanthjælpsreformen.

På landsplan er antallet af hjemløse stabilt med 5.989 personer i 2024 og 6.028 i 2026.

Odense har fortsat et relativt lavt antal hjemløse, sammenlignet med andre storbykommuner: København (2,3%), Aarhus (1,3%), Esbjerg (1,2%), Aalborg (1,1%) og Odense (0,7%),

Beskæftigelses- og socialrådmand Søren Windell via pressetelefon tlf. 29 79 25 48

municipalityodense-kommuneodenseaalborgesbjergkoebenhavnaarhusboligsoeren-windell

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy