Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

Rajissimo har åbnet ny isbutik på Nørrebro (2026)
August 28, 2026Food & drink

Rajissimo har åbnet ny isbutik på Nørrebro (2026)

1 min readNo likesNo comments

Rajissimo har åbnet ny isbutik på Nørrebro (2026)

En ny og farverig isbutik har slået dørene op på Nørrebro.

Her har Rajissimo åbnet sin 11. butik i København, og denne gang er der skruet ekstra op for både farver, fortællinger og særlige smagsoplevelser.

Rajissimo har været en del af det københavnske ismarked siden 2006, hvor den første butik åbnede.

Siden er kæden vokset til 11 butikker rundt om i byen – blandt andet i Nyhavn, på Strøget og på Fisketorvet.

Den nyeste butik på Nørrebro adskiller sig dog tydeligt fra de øvrige.

Inspirationen kommer fra fortællingerne i Tusind og én nat, som Rajissimos ejer, Nader Raja, er vokset op med.

For ham har det længe været en personlig drøm at skabe en isbutik med netop det univers.

“Jeg er vokset op med Tusind og én nats eventyr, og fortællingerne og universet har altid betydet meget for mig.

Derfor har jeg i mange år drømt om at skabe en isbutik inspireret af netop det univers. Det gør mig både glad og stolt, at vi nu har kunnet realisere drømmen på Nørrebro, som er et område, der står mig meget nært,” fortæller Nader Raja, ejer af Rajissimo.

Indenfor fortsætter det farverige univers, og i modsætning til flere af Rajissimos øvrige butikker er der også mulighed for at slå sig ned og nyde sin is i de særlige omgivelser.

Men det er ikke kun indretningen, der gør butikken på Nørrebrogade anderledes.

Rajissimo bruger nemlig den nye butik til at eksperimentere med smage og produkter, som i første omgang kun kan opleves på Nørrebro.

“Ud over udsmykningen, som vi løbende udvikler på, vil vi gerne bruge butikken til at prøve nogle andre ting af. Vi har allerede haft særlige smage som Franui, kulfi og baklava, og så kan man selvfølgelig også få vores populære churros. Vi kommer løbende til at skifte ud og prøve nye ting,” fortæller Nader Raja.

De mest populære nyheder kan med tiden finde vej til Rajissimos øvrige butikker, mens nye varianter løbende vil blive testet på Nørrebro.

Rajissimo på Nørrebrogade 106 holder åbent alle ugens dage fra klokken 10.00 til 00 – hvis du nu skulle få lyst til en lille midnats-is.

Hvad: Rajissimo har åbnet ny butik Hvor: Nørrebrogade 106, 2200 København N Hvornår: Åbent alle dage klokken fra kl. 10-00

city-culturenoerrebrokoebenhavnkultur

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy