Ukraine vil spille nøglerolle i europæisk luftforsvar | Udland | DR

Et stærkere europæisk luftforsvar er en hastesag. Det er de europæiske ledere enige om.

Krigen i Ukraine og et USA, der er optaget af meget andet end at forsvare Europa, har gjort det tydeligt, at europæerne både skal styrke det fælles forsvar og kunne klare sig selv. Nu vil den ukrainske præsident overbevise europæerne om, at de i høj grad skal satse på Ukraines forsvarsindustri til at styrke Europas missilforsvar.

Det bliver en del af samtalen, når en kreds af landene, der er med i den såkaldte koalition af villige lande, mødes i Paris i dag og taler om missilforsvar.

Den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point er i gang med at udvikle et nyt missil, ’Freja’, der skal kunne ramme de russiske ballistiske missiler, der i øjeblikket hagler ned over Kyiv og andre ukrainske byer. Det skal være et alternativ til de amerikanske Patriot-missiler, der er dyre og stærkt efterspurgte.

Problemet er, at det tager tid at udvikle et missil og alt det, der hører til et samlet missilsystem.

• Hvis vi skal skabe et antiballistisk system meget hurtigt, så har vi brug for vores europæiske partnere til at producere de ting, vi ikke selv har, sagde Zelenskyj forleden ifølge mediet Kyiv Independent.

Han nævnte blandt andet radarsystemer.

Ifølge præsidenten har otte lande indtil videre sagt ja til at være med i det, han allerede har døbt ”Freja-koalitionen”. Han uddybede ikke, hvilke otte lande det drejer sig om.

Esben Salling Larsen, militæranalytiker ved Forsvarsakadamiet, kan godt se fordelene ved at integrere Ukraine mere i det europæiske forsvar.

Han hæfter sig navnlig ved, at ukrainerne har kamperfaringen og ekspertisen, og at de kan producere billigere missiler.

• Den europæiske missilindustri er meget avanceret. Men vi mangler kapacitet. Vi har simpelthen ikke systemer til at beskytte al den kritiske infrastruktur, vi gerne vil beskytte, siger Esben Salling Larsen.

Kritisk infrastruktur kan for eksempel være broer, lufthavne og kraftværker.

Umiddelbart har ukrainerne både erfaringerne og systemerne til at bekæmpe droner. I øvelser i Estland og på Gotland har det vist sig, at ukrainerne var Nato-styrkerne langt overlegne.

Derudover kan det være attraktivt for europæerne at samarbejde med ukrainerne om missiler, mener Esben Salling Larsen.

• Det er superinteressant at udvide paletten af missiltyper, så man ikke kun har de dyre og mest avancerede, men kan supplere med noget, som man kan masseproducere, siger han.

De europæiske lande er i gang med at udbygge og indkøbe luftforsvarssystemer inden for samarbejdet European Sky Shield Initiative. Danmark har blandt andet aftalt at indkøbe det tyske missilsystem IRIS-T SLM.

Tyskland donerede systemet til ukrainerne, og det har betydet, at systemet ifølge Esben Salling Larsen har vist, hvad det kan.

• Det betyder, at Tyskland nu står med et system, der er blandt de førende, siger han.

Men produktionen af missiler tager tid og koster penge. Ifølge den uafhængige tænketank Bruegel Institute vil det koste 2.242 milliarder kroner at udbygge luftforsvaret alene til at forsvare kritisk infrastruktur.

Tænketanken fremhæver også, at forsvar ikke er nok i sig selv. Europa skal også have en betydelig beholdning af langtrækkende missiler for at afskrække Rusland.

Selv om der skulle vise sig at være endnu mere velvilje over for Zelenskyjs tilbud om samarbejde, så løser det ikke hans umiddelbare problem.

• Ukraine har en akilleshæl i forhold til at bekæmpe ballistiske missiler, siger Esben Salling Larsen.

Derfor kom den ukrainske præsident også til Nato-topmødet i Tyrkiet i sidste uge med et håb om at få nye forsyninger til luftforsvaret, især missiler til Patriot-systemerne, der kan ramme de ballistiske missiler.

Donald Trump havde i stedet et tilsagn med om, at Ukraine kan få licens til selv at producere Patriot.

• Så kan I ikke komme og klage over, at vi ikke giver jer nok af dem, sagde Donald Trump.

Men for Zelenskyj haster det med at få skruet op for samarbejdet med europæerne.

Og selv om Ukraine kan bruge alle de våben, landet kan få, kan det godt give mening at sælge til Europa samtidig, vurderer Esben Salling Larsen.

• Så får de penge til at producere missiler, de ellers ikke ville have penge til at producere, siger Esben Salling Larsen.