Join Happenings

Sign up to save events, get deals, and connect with your community.

July 20, 2026News

Giftig plante til stede ved nordens største spejderlejr | Indland | DR

1 min readNo likesNo comments

Giftig plante til stede ved nordens største spejderlejr | Indland | DR

Vi har ændret rubrikken på denne artikel, der tidligere havde ordlyden 'giftig plante invaderer spejderlejr'. Rubrikken kunne opfattes misvisende og derfor er den rettet.

Intet mindre end 30.000 spejdere er i disse dage samlet på Spejdernes Lejr i Hedeland Naturpark nær Roskilde.

Lejren, der er Nordens største og udgør lige nu landets femtestørste by, har dog deltagelse af en ubuden gæst. Nemlig den invasive plante vild pastinak.

Planten er giftig, og spiser eller rører man ved den, kan den give sår og vabler på huden.

  • Den er godt spredt ud i hele området, fortæller Jack Starche, der er frivillig på Spejdernes Lejr og har ansvaret for information til lejren.

  • De allerværste steder, hvor tætheden af planten er så stor, at det ikke giver mening for os at være der, har vi spærret af med hegn, fortsætter han.

Den giftige plante kommer dog ikke bag på arrangørerne.

Da de senest afholdt Spejdernes Lejr i 2022, havde de samme udfordring. Derfor har de taget forskellige forbehold, fortæller Jack Starche.

  • Vi har både informeret i vores lejr-app og hængt skilte op rundt i lejren, så man kan identificere den.

Enkelte af deltagerne på lejren, der har været i gang siden lørdag, har været i kontakt med planten, men ingen tilfælde har været alvorlige.

Det skyldes måske, at vejret er knap så sommerligt som for fire år siden. Giftstoffet i vild pastinak reagerer nemlig, når det udsættes for sollys.

  • Det gør, at vi forhåbentligt ikke får de helt store problemer med vild pastinak, siger Jack Starche.

Spejdernes Lejr slutter den 26. juli.

roskildespejdernes-lejr

Happenings

Happenings works best in the app

App StoreGoogle Play

Analytics choices

Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Read cookie policy