
Kong Haakon talte først om sin far - så om kong Harald | Udland | DR
Kong Haakon talte først om sin far - så om kong Harald | Udland | DR
Kong Haakons første tale som konge af Norge var først og fremmest personlig.
Sådan udlægger DR's historie- og kongehuskorrespondent, Cecilie Nielsen, den omkring ti minutter lange tale.
-
Han taler meget om mennesket Harald. Han taler om sin far, og hvem han er som menneske . Først senere i talen taler han om ham som konge.
-
Det viser en stærk pointe, som jeg tror, det norske folk er det, de føler nu. At de savner mennesket Harald. Ja, kongen er gået bort, men det er mennesket Harald, der er savnet, siger hun.
Undervejs i talen henvender kong Haakon sig direkte til sin far.
-
Kære far, fortsætter kong Haakon og takker for, at kong Harald har været en både varm og tryg far, bror, bedstefar og svigerfar.
-
Du var familiens overhoved. Sammen med min mor favnede og samlede du os alle med naturlig autoritet, siger han.
-
På fremragende vis fortæller han om sin fars store indsats for Norge.
Thomas Larsen hæfter sig dog også ved, at noget ændrer sig undervejs i talen.
- Der kommer et skifte i talen, hvor han ret udførligt fortæller om de værdier, han vil kæmpe for. Herunder norsk folkestyre og demokrati, siger han.
De seneste år har været en stormfuld tid for det norske kongehus. Det gælder blandt andet kronprinsesse Mette-Marits korrespondance med den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein og retssagen mod Marius Høiby .
Det fik ikke meget plads i talen, hæfter Thomas Larsen sig ved.
- Der, hvor han ikke var præcis, var det turbulens, der har været omkring kongehuset. Det tyder på, at han håber, at nordmændene tilgiver ham og familien og lader dem få chancen for at komme ud på denne her mission og vise, at de magter opgaven.
Cecilie Nielsen tilføjer dog, at han nævner det kort.
- Han talte om, at i en familie som hans, har man lært, at man skal stå sammen også i svære tider. Det ved de fleste nordmænd, hvad han refererer til i den sammenhæng. Så på den måde synes jeg også, han var til stede med alt, hvad han er, siger hun.
På slotspladsen i Oslo var hundredvis af nordmænd stimlet sammen for at høre kongens første tale til nationen. En af dem var Synnøve, som blev berørt.
-
Det var en meget rørende tale. Det handler også om, at kong Haakon taler blot én dag efter, at kong Harald er gået bort. Der var også et punkt i talen, hvor kongen brød sammen, da han sagde tillykke til sin mor.
-
Det viser, at de havde et meget tæt forhold, og at han er en meget jordnær og folkenær konge, siger hun.
Du kan se klippet nedenfor, hvor kong Haakan får en klump i halsen:
Vi opdaterer med seneste nyt i vores liveblog: