
Allan rejser til pride trods terror: "De skal ikke have lov til, at jeg skal være angst" | TV 2 Kosmopol
Allan rejser til pride trods terror: "De skal ikke have lov til, at jeg skal være angst" | TV 2 Kosmopol
I sin spisestue på Amager står Allan Føns og fylder en sportstaske med t-shirts i regnbuens farver.
Tirsdag drager han nemlig mod Amsterdam for at deltage i WorldPride, som er en LGBT+-festival, der skifter værtsby hver gang, den afholdes.
- Det glæder jeg mig til på trods af omstændighederne, siger han til TV 2 Kosmopol.
I weekenden kørte en bil igennem menneskemængden ved pride-fejringen i Berlin.
En kvinde mistede livet, mens adskillige blev såret. Tyske myndigheder betragter det som et islamistisk terrorangreb.
Men Allan Føns vil ikke lade sig terrorisere, og derfor rejser han til Amsterdam med oprejst pande.
Også selvom han i 2022 var helt tæt på, da et terrorangreb slog ned i Oslo Pride.
De skal ikke have lov til, at jeg skal være angst
Selvom Allan Føns ser frem til at feste i mangfoldighedens navn i Amsterdam, har weekendens angreb i nabolandet gjort stort indtryk på ham.
- Jeg er selvfølgelig rystet. Det er forfærdeligt, at sådan noget kan ske, siger han.
Det skyldes ikke mindst, at Allan Føns selv var til stede, da et terrorangreb rystede Oslo Pride i 2022.
Han og hans holdkammerater fra et LGBT+-håndboldhold var på vej hjem fra en fest, da et skyderi fandt sted på en bar for homoseksuelle kun få gader derfra.
-
Da vi står ved busstoppestedet, kan vi høre sirenerne fra ambulancer og politibiler. Da vi fandt ud af, hvad der var sket, var vi meget chokerede, siger Allan Føns og husker tilbage til, hvordan de dagen efter sørgede og trøstede hinanden i en park.
-
Det terrorangreb berører mig stadig i dag. Det var en chokerende oplevelse. Det var tæt på. Vi var tæt på, siger han.
Men Allan Føns nægter at lade terrorangrebene stå i vejen for hans deltagelse i pride-arrangementer.
- Selvom det er utroligt forfærdeligt, så skal ekstremister ikke have lov til, at jeg skal være angst eller ikke tage afsted til World Pride i Amsterdam, siger han.
For ham er det altafgørende at holde de regnbuefarvede faner højt.
- Jeg synes, at pride og det, at demonstrere for mangfoldighed, er rigtig vigtigt. Uanset om man er en del af LGBT+-miljøet eller ej, synes jeg, at alle skal gå, siger han.
Lørdag den 8. august kommer priden til København.
Også her vil Allan Føns være at finde i folkemængden.
Når vi mødes om nogle uger, rejser vi os endnu stærkere sammen
Og han har stor tiltro til, at sikkerheden vil være i orden - både i Amsterdam og København.
- Jeg vælger ikke at være nervøs. Jeg har tillid til, at myndighederne sørger for at beskytte os, så vi kan have en fest og demonstrere for, at vi kan være dem, vi er, siger Allan Føns.
Og det gør han klogt i, mener forperson for Copenhagen Pride, Benjamin Hansen, der er ved at planlægge arrangementet i København.
- Vi arbejder supertæt med både politi, efterretningstjenester og øvrige myndigheder om vores sikkerhed, siger han til TV 2 Kosmopol.
Københavns Politi bekræfter over for TV 2 Kosmopol, at det er i tæt dialog med arrangøren, og at man er meget opmærksom på sikkerheden.
- Vores indsats er tilrettelagt på baggrund af den aktuelle trusselsvurdering udarbejdet af PET, og vi er naturligvis opmærksomme på angrebet i Berlin, lyder det i et skriftlig svar.
Hos Copenhagen Pride bakker man op om Allan Føns' budskab: Priden skal fejres uagtet weekendens terrorangreb i Berlin.
- Det er vigtigt, at vi netop ikke lader terroren vinde ved, at vi holder os fra gaderne. Nu har vi noget tid til at sørge og hele, og når vi så mødes om nogle uger, rejser vi os endnu stærkere sammen, siger forperson Benjamin Hansen.
Formand for Cyklistforbundet Jens Peter Hansen mener, at det vil højne sikkerheden, hvis de hurtigste cyklister kører ude på vejbanen i stedet for på cykelstien.
Det forklarer han til TV 2 Kosmopol i kølvandet på Cyklistforbundets forslag om at lade cyklister vælge, hvor de helst vil køre.
- Jeg bor selv i det jyske, hvor de fleste cykler på landeveje med 80 kilometer i timen, og det er jo ikke tilladt at køre ind i cyklister, så bilisterne tager selvfølgelig hensyn, siger han til TV 2 Kosmopol.
Inde i byerne peger han på, at de farligste situationer opstår i kryds, og at det her er mere sikkert at sammenblande cyklister og bilister, så bilisterne er mere opmærksomme på de tohjulede.
Generelt oplever formanden, at samfundet er indrettet til fordel for bilisterne, men at det bør kunne laves om.
- Vi lever i et motornormativt samfund, hvor vi alle sammen har vænnet os til, at tingene foregår på bilisternes præmisser. Hvis cyklisterne kommer ud på vejbanen, vil det kræve, at bilisterne en gang imellem lige løfter foden fra speederen og tager lidt hensyn, siger Jens Peter Hansen.
Cyklistfobundets forslag om at tillade cyklister på vejbanen møder modstand fra flere kanter - blandt andet fra Rådet for Sikker Trafik , FDM og transportminister Signe Munk (SF) .
Clara Tauson fra Gentofte har gennem karrieren haft størst succes på hardcourt-underlaget, og det får hun rig mulighed for at vise de næste måneder.
Det startede dog ikke godt for danskeren, da hun mandag aften dansk tid åbnede den amerikanske tennissæson, hvor en række store turneringer på hardcourt venter i Nordamerika, med et nederlag i første runde i Washington Open.
Tauson tabte til italienske Elisabetta Cocciaretto, verdens nummer 71, med 6-4, 6-7, 6-7 i en kamp, der varede over tre timer.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil have kortlagt, hvor udbredt bæverne er blevet på Sjælland, efter der i 2009 og 2010 blev udsat 14 bævere ved Arresø i Nordsjælland.
Aarhus Universitet registrerer den danske bæverbestand hvert sjette år, men de er dybt afhængige af borgeres indberetninger for at kunne registrere dem alle.
Ser man en bæver, kan man indberette den på hjemmesiden Arter.dk.
Tre ud af fire af de kommende studerende, der er blevet optaget på en videregående uddannelse i år, skal læse i en af landets fire største byer.
Andelen af optagne i Aalborg, Aarhus, Odense og Storkøbenhavn er uændret på 75 procent sammenlignet med de seneste tre år.
Det fremgår mandag aften af tal fra Forsknings-, Uddannelses og Digitaliseringsministeriet.
I alt er 43.906 personer klar til studiestart på videregående uddannelser i de fire største byer i år, mens 14.767 er blevet optaget uden for de største byområder.
Det er stadig muligt at få en studieplads, hvis man natten til tirsdag får nej til drømmestudiet.
58.673 ansøgere får tilbudt en plads på et studie, men der er stadig 16.023 ledige pladser.
Det viser tal, som Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet har offentliggjort mandag aften.
Det er den enkelte uddannelsesinstitution, som afgør, om de vil udbyde deres ledige pladser efter 28. juli.
Hvordan og hvor man søger om ledige pladser, kan man se hos de enkelte uddannelsesinstitutioner, som også fastsætter processen for ansøgning.
Københavns Politi er til stede i nærheden af Københavns Lufthavn, da de mandag klokken 14.57 modtog en anmeldelse om en bevæbnet person, som angiveligt gik rundt på Kystvejen, hvilket er uden for lufthavnens område.
Det oplyser vagtchef Rune Nørgaard til TV 2 Kosmopol.
Personen skulle efter sigende være i besiddelse af en pistollignende genstand. Politiet har fundet og tilbageholdt vedkommende og er nu ved at undersøge forholdet, lyder det.
Personen havde ikke et våben på sig, da politiet henvendte sig. Om vedkommende har smidt våbnet fra sig, eller om der slet ikke har været et våben, er nu ved at blive efterforsket, oplyser vagtchefen, der ikke har flere kommentarer for nu.
Rune Nørgaard understreger, at man roligt kan færdes i området. Ingen personer er kommet til skade.
Pladsen er trang, men det er ifølge regeringen ikke den rigtige løsning at sende cyklister ud på vejbanen mod, at hastigheden for biler i byzoner sættes ned.
Det siger transportminister Signe Munk (SF) i en skriftlig kommentar til et forslag fra Cyklistforbundet om, at cyklister skal kunne vælge selv.
- Pladsen på cykelstierne er trang, især i byerne. Der er ikke nogen enkle løsninger, og det er vigtigt, at vi ikke skaber nye problemer i forsøget på at skabe mere plads, skriver hun til Ritzau.
Cyklistforbundet foreslår i Jyllands-Posten, at alle brugere af cykelstier over 15 år skal have lov til at vælge, om de vil køre på cykelstien eller på vejen.
Formålet er at gøre det sikrere at færdes på cykelstien med de mange forskellige typer af trafikanter.
Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
2026 har indtil videre budt på usædvanligt mange påkørte hjorte i trafikken.
I årets første seks måneder blev der hos Dyrenes Beskyttelses vagtcentral registreret 5.931 påkørte hjorte.
I 2025, som var det hidtidige rekordår, blev der i samme periode registreret 5.292 påkørte hjorte.
- Det tyder på, at 2026 kan blive et nyt rekordår, når man ser på antallet af indberettede påkørsler, siger biolog i Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen.
Kjøbenhavns Boldklub (KB) starter til december 'Kjøbenhavn Open' på sine tennisanlæg på Frederiksberg, der bliver en international ATP challenger-turnering.
- Vi ser utroligt meget frem til at få en herreturnering af denne størrelse tilbage på dansk grund. Kjøbenhavn Open bliver en vigtig platform for dansk tennis, hvor danske spillere får mulighed for at konkurrere på højt internationalt niveau foran et dansk publikum, lyder det fra Alexander Rejnhold, der er klubchef i K.B. Tennis og turneringsdirektør ved Kjøbenhavn Open, i en pressemeddelelse om den kommende turnering.
Til turneringen skal 32 spillere dyste om en præmiesum på 63.000 amerikanske dollars.
De spiller ydermere om point til verdensranglisten.
Tidligere havde Danmark ATP-turneringen 'Copenhagen Open', der stoppede i 2003.
Mandag eftermiddag og aften bliver vindstødene hen over Skagerrak og Kattegat kraftige, og der varsles vindstød af hård- eller stormende kuling.
Varslet gælder for de kystnære områder ved det østlige Skagerrak, Læsø og Anholt samt Nordsjælland.
De kraftige vindstød kan indtræffe mellem klokken 14 og 22.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.
Du kan altid ændre dine præferencer senere.
Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter. Du kan se flere detaljer om vores cookies her
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.