Børnecancerløbet kommer for første gang til Aarhus under Aarhus Festuge. Det er et familievenligt velgørenhedsevent, hvor børn, forældre, bedsteforældre, barnevogne og løbesko mødes om fællesskab, bevægelse og støtte til børn med kræft. Man kan gå eller løbe, distancerne er korte, stemningen er uformel, og alle kan være med – uanset alder og niveau.
GLS Denmark donerer 5 kr. pr. omgang hver deltager gennemfører
Alle donationer går ubeskåret til Børnecancerfonden.
Børnecancerløbet er ikke et klassisk motionsløb, men et inkluderende familieevent med fokus på fællesskab, bevægelse og omsorg. I København har eventet samlet tusindvis af deltagere, og ambitionen i Aarhus er at samle familier, virksomheder og aarhusianere om en meningsfuld dag i Mindeparken. Eventet afvikles med opbakning fra Børnecancerfonden, og børn og familier med tilknytning til Skejby Sygehus inviteres med som æresgæster.
Eventet er for hele familien
Det er muligt at deltage uanset niveau
Alle donationer går ubeskåret til Børnecancerfonden
Eventet afvikles i Mindeparken med de eksisterende stier som ramme