Kære alle medlemmer af Foreningen Helgas Venner og studerende på Saxo Instituttet,
Efterårssemesteret nærmer sig med hastige skridt, og I kan tro vi glæder os. Med det nye semester følger også en generalforsamling, hvorfor vi hermed indkalder til generalforsamling i Foreningen Helgas Venner d. 1/9 kl. 17.00 i Café Helga.
Vi gennemgår først, hvad der er sket i caféen det seneste semester, som udlagt af forperson, økonomiansvarlig og revisor, hvorefter der er valg til alle poster i bestyrelsen.
Så kig forbi, om det så er fordi, du blot vil lære mere om Café Helga, om du vil melde dig ind i bestyrelsen eller bare vil holde dig opdateret på, hvad der er sket i vores dejlige studiecafé i foråret.
Der er desuden gratis drikkevarer og snacks.
Forslag til vedtægtsændringer skal sendes til kontakthelga@gmail.com, og skal være bestyrelsen i hænde senest den 18/8.
Andre forslag der ønskes tilføjet på dagsordenen på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest d. 25/8, og de kan også sendes på ovenstående mail.
Der er som nævnt valg til alle poster i bestyrelsen, og der afholdes efterfølgende et konstituerende møde, med gratis aftensmad, for den nye bestyrelse efter generalforsamlingen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen, Foreningen Helgas Venner