Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.

Free
4 goingGrundlovens § 63 sikrer borgeren adgang til domstolsprøvelse af forvaltningens afgørelser. Men sikrer den også en reel mulighed for at opnå retfærdighed over for staten?
Når en borger vil have prøvet lovligheden af en myndighedsafgørelse, står vedkommende ofte over for en ressourcestærk modpart, betydelige sagsomkostninger og udsigten til en årelang retssag. Styrkeforholdet kan synes som David mod Goliat - men er sagens udfald nødvendigvis givet på forhånd?
Vore nabolande Sverige og Tyskland har modsat Danmark særskilte forvaltningsdomstole. Spørgsmålet er om specialiserede domstole sikrer en mere intensiv prøvelse, større processuel ligestilling, bedre balance mellem parternes advokater og en mere effektiv adgang til retfærdighed? Eller ville en ny domstolsstruktur blot være et røgslør, en ny platform som på samme vis viderefører de udfordringer, vi står overfor i dag? Ligger problemerne i virkeligheden et helt andet sted end i domstolssystemets indretning?
For enhver jurastuderende med ambitioner om en fremtid i advokatbranchen er debatten en anledning til at komme tættere på den virkelighed, som venter uden for universitetets auditorier og Campus-kantinen. Hvordan fungerer domstolsprøvelsen i praksis, når juridiske principper møder processuelle begrænsninger, økonomiske hensyn og institutionelle magtforhold? Debatten undersøger herunder hvordan almindelige skattesager håndteres, og sætter spot på hvorvidt det danske domstolssystem trænger til en grundlæggende gentænkning, eller er der fortsat gode grunde til at fastholde den danske model med almindelige domstole? Og hvordan står denne model egentlig rustet til nutidens retssikkerhedsmæssige udfordringer?
Debatten kaster lys over centrale juridiske og retspolitiske spørgsmål og giver et indblik i det danske retssystems styrker og svagheder, set gennem øjnene på de jurister, der har overblikket over et komplekst juridisk felt og til dagligt arbejder med, og former domstolene og retssikkerhedens praktiske grænser.
Juridisk Diskussionsklub inviterer til en levende, faglig paneldebat med centrale aktører i det danske retssystem:
Mette Lyster Knudsen - Landsdommer i Østre Landsret og formand for Dommerforeningen.
Henrik Græsdal - Advokat med omfattende erfaring i retssager på det offentligretlige område.
Frederik Waage – Professor i forfatnings -og forvaltningsret, SDU, som har beskæftiget sig indgående med forvaltningsdomstole
Under ledelse af Michael Gøtze, professor i forvaltningsret og centerleder for WELMA ved Københavns Universitet, der tillige har erfaring som landsdommer, stiller vi skarpt på grundlovens § 63, domstolenes prøvelsesintensitet, processuel ligestilling og behovet for en grundlæggende reform af den danske domstolsstruktur.
Tid: Frokostpausen onsdag d. 11. november 2026 - der vil være let forplejning i form af en sandwich til alle tilmeldte. Vi tanker deltagerne op både fagligt og frokostmæssigt. Alle er velkomne.
Sted: Søren Kierkegaard auditoriet KUA (9A.0.01)
Tilmelding via Happenings, meld dig til i god tid for at sikre forplejning:
I tilfælde af spørgsmål Bror@jdku.dk
Karen Blixens Plads 16, 2300, København

Hosted by
3,496 members
Juridisk Diskussionsklub (JD) er en apolitisk forening for jurastuderende ved Københavns Universitet, stiftet i 1903 af bl.a. senere statsminister Vilhelm Buhl. JD’s formål er at s
Go to Juridisk DiskussionsklubFree
4 going