Join Happenings
Sign up to save events, get deals, and connect with your community.
Join Happenings
Sign up to save events, get deals, and connect with your community.
Happenings can use optional analytics cookies to understand usage and improve the product. They stay off unless you allow them.
Er du nysgerrig på kirurgiens verden? Med dette kursus får du en introduktion til en af de mest betydningsfulde kirurgiske teknikker - nemlig laparoskopi. Du vil få en grundig introduktion til laparoskopi, herunder dens anvendelser med særlig vægt på praktisk erfaring, hvor du selv får mulighed for at håndtere udstyret. Alle deltagere får god mulighed for superviseret "operation" på øvelsesstationerne.
Kurset er en god mulighed for at være foran inden kirurgisk klinik, så man lettere kan være med til operationerne og evt. assistere, hvis man gør det godt!
Laparoskopi er en kikkertoperation, som udføres gennem et eller flere mindre huller i bugvæggen. Laparoskopi anvendes typisk diagnostisk, hvor de abdominale organer og bughulen betragtes og undersøges for at finde en forklaring på patientens symptomer.
Erfarne yngre læger vil stå klar til at gennemgå laparoskopi teoretisk og praktisk. De vil fortælle om brugen af laparoskopi ved operationer, og I vil derefter lære hvordan I selv håndterer instrumenterne. SAKS stiller en række laparoskopi-simulationsbokse til rådighed, som giver fornemmelsen af at være til en rigtig operation.
NB. Billetter er personlige og må ikke videregives. Hvis man ikke længere har mulighed for eller lyst til at deltage, bedes man venligst annullere sin bestilling hurtigst muligt, så pladsen kan gives til andre med interesse. Dette gøres ved at klikke på “Annuller min bestilling” nederst i den modtagne mail fra BilletFix og bekræfte på siden, der åbnes.
Vi glæder os til at se jer!
SAKS
13.1.36 (Mærsk Tårnet)
Kursus i Laparoskopi
Join students already using Happenings.
Already have an account? Log in