Leg på Plejehjem indtager Festugeparken med sang, leg og musik – og selvfølgelig rasleæg, sæbebobler og silketørklæder!
Så kom med, og prøv en musikalsk legestue med dit barn!
Til legestuerne har vi altid fokus på generationsmøder, så her kan dit barn (0-3 år) tage sin forælder, bedsteforælder eller oldeforælder med i hånden og få en sjov festuge-oplevelse – og samtidig få en smagprøve på, hvad vi laver ude på de aarhusianske plejehjem.
Vi har inviteret nogle skønne plejehjemsbeboere, som glæder sig til at lege med.
Eventet er gratis og kræver ingen tilmelding.
10.00: Vi slår dørene op og byder indenfor!
10.15: Vi synger gamle børnesange og leger med sæbebobler, rasleæg og tørklæder.
11.00: Tid til snak og hygge – vi byder på lidt godt til ganen
Der er masser af plads til barnevogne og klapvogne udendørs. Men medbring gerne et lille tæppe, som du og dit barn kan sidde/ligge på. Vær opmærksom på, at teltet har åbne sider, så hvis vejret er dårligt, skal man måske have en ekstra trøje med :-)
Man må gerne have søskende med.