Med den sidste officielle sommerdag i kalenderen er vi selvfølgelig nødt at invitere til en eksotisk sommer-eftermiddag! Sidesporet bryster sig af at være gæstfrie. For os er gæstfrihed en imødekommenhed hvor det er alfa omega at man føler sig velkommen og mødes uden fordomme.
Vi har derfor valgt i dag at gøre plads til spil og kølige forfriskninger i vores TIKI bar i vores gård.
Ligeså vel som mad kan samle folk, har vi gode erfaringer med at samle folk gennem brætspil.
Man er velkommen til at tage sine egne spil med, og ellers kan man låne spil af Sidesporet.
Vores festuge-tema i år er PÅ ET SIDESPOR
Sidesporet i Aarhus rummer mangfoldighed, subkultur og et spor hvor folk mødes og finder sammen gennem fælles interesser mv.
Som publikum er man ikke blot tilskuere men medspillere. Det er vigtigt for os at man føler man bliver en del af subkulturen når man besøger vores sted.
Smid en donation i døren. Alle donationer går til vedligehold og drift af stedet.
I baren kan der købes øl, vin, enerigidrik, kaffe, soda- og alkopops med priser fra 12 kr. Vi tager imod kort, kontanter og mobilepay.
Har du lyst til at være medlem af en eller begge af vores foreninger?
Sidesporet Aarhus medlemskab fås ved at skrive sit fulde navn, e-mail og telefon til sidesporetaarhus@gmail.com, med emnefeltet “medlem” - dette er ganske gratis.
FMS medlemskab koster 50 kr uanset tilmelding på året. Medlemsskabet løber fra 1/7-30/6. Tilmelding via Mobilepay 567584; oplys navn og e-mail.